Region Hovedstaden
Søborg Hovedgade 190, 2860 Søborg
Afsnitsleder søges til regionens sundheds- og omsorgspladser i Søborg, Afdeling for Borgernær Sundhed
Vi søger en sundhedsfaglig afsnitsleder, der sammen med en engageret og motiveret tværfaglig medarbejdergruppe motiveres af og ønsker at videreudvikle det borgernære tilbud med borgeren og dennes pårørende i centrum. Vores enheds forskellige fagligheder arbejder tæt sammen om tidsafgrænsede rehabiliterende borgerforløb, som blandt andet kan omfatte observation, pleje, behandling, genoptræning og basal palliation. Indsatserne tager afsæt i borgerens samlede situation og skal understøtte, at borgeren kan vende tilbage til et så selvstændigt hverdagsliv som muligt – med oplevelsen af selvbestemmelse, tryghed og værdighed. Størstedelen af borgerne der visiteres til en sundheds- og omsorgsplads, kommer efter et kortere eller længere hospitalsforløb.
Vi søger dig der
-
skaber følgeskab gennem dialog, tillid og tydelighed
-
er handlekraftig og udviklingsorienteret med blik for høj faglig kvalitet
-
kan omsætte strategiske ambitioner – herunder Sundhedsreformens visioner – til konkrete initiativer og resultater
-
trives med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
-
har en relevant sundhedsfaglig uddannelse og gerne en relevant lederuddannelse
Fra 1. januar 2027 overtager regionen som følge af Sundhedsreformen ansvaret for en række opgaver, som i dag varetages af kommunerne, herunder bl.a. sundheds- og omsorgspladser samt akutsygepleje. Afdeling for Borgernær Sundhed placeret på Herlev og Gentofte Hospital får ansvar for 7 lokationer med i alt 285 sundheds- og omsorgspladser i samarbejde med de 9 kommuner i Sundhedsråd Københavns Omegn Nord. Ambitionen er at skabe borgernære tilbud med høj og ensartet kvalitet samt sammenhængende forløb på tværs af hospital, kommune og øvrige samarbejdspartnere. Vi er i Søborg en af de 7 lokationer, der fremtidigt skal varetage den kommende opgave for sundheds- og omsorgspladser i regionsregi. Vi har 63 døgnpladser fordelt på 3 sengeafsnit med tværfaglige medarbejdergrupper.
Om stillingen
Du bliver leder for et afsnit med 18 borgernære sundheds- og omsorgspladser, og får personaleansvar for en tværfaglig medarbejdergruppe samt en hverdag med samspil og samarbejde med husets øvrige fagligheder, herunder læge, diætist, socialpædagoger og udviklingssygeplejersker.
På afsnittet indlægges borgere, der repræsenterer mange forskellige rehabiliterings- og træningsbehov, men med en hovedvægt af neurologiske problemstillinger. Som eksempel kan det være borgere med infarkt i hjernen, blødning eller andre alvorlige tilstande, der efter behandling på hospital har behov for et rehabiliterings- og træningsophold af længere varighed.
Som afsnitsleder har du det samlede ansvar for personale, faglighed, drift og udvikling og du får en central rolle i at skabe de rette rammer og miljø, så medarbejderne kan lykkes med kerneopgaven uanset faglighed. Vi søger en synlig og nærværende leder, som skaber retning, engagement og resultater gennem dialog, involvering og tydelige forventninger. Samtidig skal du sikre en bæredygtig drift, hvor ressourcerne anvendes bedst muligt til gavn for borgere, pårørende og medarbejdere.
Du ved, at kvaliteten i mødet med borgeren og de pårørende hænger tæt sammen med medarbejdernes trivsel, kompetencer og arbejdsmiljø, og derfor arbejder du aktivt for at udvikle stærke faglige fællesskaber og en kultur præget af omsorg, omhu, samarbejde og læring.
Som afsnitsleder bliver du en del af husets samlede ledelsesteam, som består af 2 andre afsnitsledere og vores enhedschef. Her bidrager du i tæt samarbejde med enhedschefen, de øvrige afsnitsledere, interne og eksterne samarbejdspartnere til at udvikle og drive fremtidens borgernære sundhedstilbud.
Du står ikke alene med opgaven, men bliver en del af et stærkt fællesskab med adgang til kompetencer inden for blandt andet vagtplanlægning, administration, kvalitet og udvikling samt HR og økonomi. Det giver dig gode forudsætninger for at have fokus på faglig ledelse, medarbejdertrivsel og høj kvalitet i indsatsen for borgere og pårørende.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for ledere i sundhedskartellets område i regionen.
Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 15. november 2026
Samtaler foregår den 18. november kl. 12-15 og 19. november kl. 10.30-13.30
Hvis du er blevet nysgerrig og gerne vil høre mere, er du velkommen til at kontakte enhedschef Elin Lindberg Mogensen, på mail: ellimo@gladsaxe.dk eller 21721449
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Elin Lindberg Mogensen
ellimo@gladsaxe.dk - Adresse
Søborg Hovedgade 190, 2860 Søborg - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271248 - Quick-nr.
498346 - Indrykningsdato
15-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Søborg Hovedgade 190, 2860 Søborg -
Kontaktperson
Elin Lindberg Mogensen
ellimo@gladsaxe.dk - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271248 - Quick-nr.
498346 - Indrykningsdato
15-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Visionær oversygeplejerske til Center for Borgernær Sundhed på Amager og Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Ledende sygeplejerskeOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
15-10-2026 -
Erfaren oversygeplejerske til retspsykiatrisk afsnit A1 – Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Boserupvej 2, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerskeOpslået
05-10-2026Ansøgningsfrist
22-10-2026 -
Teamleder til Akutteamet ved Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Ledende sygeplejerskeOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026 -
Afsnitsleder til Borgernære Sundheds- og Omsorgspladser i Gribskov
Nordsjællands Hospital | Parkvænget, 3200 Helsinge
Ledende sygeplejerskeOpslået
01-10-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026 -
Oversygeplejerske til infektionsmedicinsk afsnit
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Ledende sygeplejerskeOpslået
21-09-2026Ansøgningsfrist
16-10-2026