Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup

Uddannelsesansvarlig overlæge til Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital

Vil du være med til at uddanne fremtidens neurologer og samtidig præge udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen? Vi søger en engageret speciallæge i neurologi., til en stilling som uddannelsesansvarlig overlæge i Afdeling for Afdeling og Hjerne- og Nervesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital.

 

Hvem er vi?

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme åbnede 1. maj 2026 og er på kort tid blevet en velfungerende neurologisk afdeling med et stærkt fagligt og kollegialt fundament. Vi varetager akut og elektiv neurologisk betjening på hovedfunktionsniveau for borgere i Planområde Syd med et optageområde på ca. 610.000 borgere.

Vi er kommet rigtig godt fra start og har nu veletablerede kliniske funktioner og arbejdsgange. Samtidig lægger vi stor vægt på et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden i hverdagen og prioriterer et tæt samarbejde på tværs af subspecialer og faggrupper. 

Vi har fokus på høj faglig kvalitet, evidensbaseret praksis, forskning, sammenhængende patientforløb, et stærkt tværfagligt samarbejde og arbejdsglæde. Vi ønsker en afdeling, hvor høj faglighed går hånd i hånd med et godt arbejdsmiljø, og hvor vi sammen tager ansvar for både patienterne og hinanden.

Vi prioriterer uddannelse og kompetenceudvikling højt. Supervision og klinisk bedside-undervisning af yngre læger, øvrigt personale og medicinstuderende er derfor en integreret del af arbejdet. Du forventes desuden at bidrage til afdelingens forskningsaktiviteter samt relevante administrative og organisatoriske opgaver.

Afdelingen er i de første år fysisk placeret på Glostrup-matriklen som en del af Amager og Hvidovre Hospital. Vi forventer i 2029 at flytte til totalt nyrenoverede omgivelser på Hvidovre Hospital.

 

Om afdelingen

Afdelingen rummer to neurologiske sengeafsnit hhv. stroke og almen neurologi, et neurologisk rehabiliteringsafsnit samt et modtage- og observationsafsnit.

Derudover har vi subspecialiserede ambulatorier inden for hovedpine, bevægeforstyrrelser, epilepsi, demens, stroke, hjernekræft og multipel sklerose samt et subakut udredningsambulatorium.

Vi er cirka 300 medarbejdere, heraf 25 speciallæger, omkring 20 uddannelseslæger, 5 kliniske lektorer og en voksende forskningsenhed.

Vi varetager uddannelse af læger og medicinstuderende på flere niveauer og har et tæt samarbejde mellem klinik, uddannelse og forskning.

Afdelingen er aktuelt placeret på Glostrup Hospital og forventes i 2029 at flytte til nyrenoverede rammer på Hvidovre Hospital.

 

Om stillingen

Som uddannelsesansvarlig overlæge får du en central rolle i at sikre og videreudvikle et stærkt, ambitiøst og trygt læringsmiljø for de uddannelsessøgende læger på afdelingen.

Stillingen kombinerer uddannelsesansvar med et væsentligt klinisk arbejde, fordi vi tror på, at nærheden til klinikken er afgørende for at skabe relevant og praksisnær uddannelse.

 

Dine opgaver vil blandt andet være

  • At udvikle og kvalitetssikre den lægelige videreuddannelse
  • At understøtte og udvikle afdelingens vejledere og supervisorer
  • At skabe inspirerende læringsmiljøer i klinikken
  • At planlægge og gennemføre undervisningsaktiviteter
  • At være mentor og rollemodel for yngre læger
  • At deltage i afdelingens udviklings- og innovationsarbejde
  • At bidrage til udviklingen af nye uddannelsesmuligheder i takt med sundhedsreformen og afdelingens nye opgaver

 

Vi forventer, at du

  • Er speciallæge i neurologi
  • Har interesse for eller erfaring med medicinsk uddannelse
  • Trives med supervision, vejledning og faglig sparring
  • Har lyst til at udvikle mennesker lige så meget som organisationer
  • Ser muligheder i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Har mod på at bidrage til udviklingen af neurologien i en tid med store forandringer
  • Har blik for samspillet mellem uddannelse og organisatorisk drift og forstår, hvordan de gensidigt understøtter hinanden

 

Vi tilbyder

  • En central rolle i et af landets mest ambitiøse neurologiske uddannelsesmiljøer
  • Mulighed for at præge fremtidens lægelige videreuddannelse
  • Stor indflydelse på stillingens indhold og udvikling
  • Tæt samarbejde med engagerede kolleger, kliniske lektorer og ledelse
  • En afdeling med høje ambitioner og korte beslutningsveje
  • Stor ledelsesmæssig opbakning til uddannelsesområdet
  • En arbejdsplads præget af tillid, faglighed, humor og samarbejde

 

Vilkår og ansættelsesforløb

Stillingen er til besættelse 1. februar 2027 eller efter aftale. Som udgangspunkt er der tale om en fuldtidsstilling, og der er afsat 10-20 % til uddannelsesansvar og 80-90 % til klinisk arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som overlæge.

 

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel samtale om stillingen og dine muligheder hos os.

 

Konstitueret ledende overlæge Eva Rosa Sansone Petersen

eva.rosa.sansone.petersen@regionh.dk

Telefon: 38 63 02 22

 

Cheflæge Faisal Mohammad Amin

faisal.mohammad.amin.01@regionh.dk

Telefon: 38 63 31 86

 

Ansøgningsfrist

Send din motiverede ansøgning og dit CV senest 29. oktober 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og senest umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Faisal Mohammad Amin
    faisal.mohammad.amin.01@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Regionens jobnr.
    271252
  • Quick-nr.
    498353
  • Indrykningsdato
    15-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Faisal Mohammad Amin
    faisal.mohammad.amin.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Regionens jobnr.
    271252
  • Quick-nr.
    498353
  • Indrykningsdato
    15-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-10-2026
På baggrund af dette job