Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Ledende overlæge anæstesi med lægeligt ansvar for opretionsgangen

Ledende overlæge med lægefagligt ansvar for operationsgangen søges til Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Neurocentret, Rigshospitalet 

 

 

Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling, Neurocentret, Rigshospitalet søger en Ledende overlæge til at varetage driften af vores operationsgang

Har du solid ledelseserfaring, stærke neuroanæstesiologiske kompetencer og lyst til at lede et højt specialiseret afsnit, der yder bedøvelse til nogle af landets mest kritisk syge neurologiske og neurokirurgiske patienter? Så er det dig, vi søger.

 

 

Om stillingen

Du får det overordnede lægefaglige ledelsesansvar for de anæstesiologiske ydelser til neurokirurgiske operationer, neurointerventioner og MR-skanninger.

 

Dine opgaver og ansvarsområder

  • Ansvar for den daglige lægefaglige drift af afsnittet, herunder ledelse og fordeling af arbejdsopgaver
  • At behandlingskvalitet lever op til national og international standard
  • Ansvar for de overordnede rammer for patientbehandlingen i afsnittet inklusiv at definere, udvikle og optimere kvaliteten af de enkelte patientforløb.
  • Bidrage til udarbejdelse og løbende optimering af neuroanæstesiologiske protokoller og vejledninger
  • Introduktion, oplæring og undervisning af læger og andet personale i neuroanæstesiologi med et blik for at være til gavn for det samlede sundhedsvæsen
  • Medarbejderudviklingssamtaler med speciallæger tilknyttet operationsgangen

 

Vi forventer at du

Ledelsesmæssigt:

  • Har en stor interesse for og indsigt i mennesker og deres udvikling i et komplekst fagligt miljø
  • Har solid ledelseserfaring af læger og andet sundhedsfagligt personale
  • Gerne har en formel ledelsesuddannelse
  • Evner at skabe sammenhold og følgeskab i organisationen igennem åben og konstruktiv kommunikation
  • Kan syntetisere et samlet blik for organisationens udvikling og samtidigt have blik for den enkelte medarbejder
  • Er en rollemodel der sætter retningen for den faglige standard

 

Fagligt:

  • Er speciallæge i anæstesiologi
  • Har ekspertviden indenfor hele det neuroanæstesiologiske domæne og de patologiske tilstande som behandles her, inklusiv MR-LITT behandling
  • Gerne forskningserfaring indenfor det neuroanæstesiologiske felt
  • Bredt nationalt og internationalt netværk som sikrer state of the art behandling og udvikling på Rigshospitalet
  • Brænder for at dele dine faglige kundskaber og sikre en ensartet høj behandlings kvalitet

 

 

Om Afdeling for Bedøvelse og Intensiv Behandling i Neurocentret

Afdelingen er beliggende i nye lyse lokaler i Nordfløjen på Rigshospitalet, og huser: Neurointensivafsnittet 6021; som er nordens største med 16 senge.  Afdelingen modtager og behandler alle intensiv og operationskrævende neurokirurgiske patienter, samt alle højt rygmarvsskadede patienter og et udvalg af højt specialiserede neurologiske tilstande i Østdanmark.

Neuroanæstesiafsnittet; der yder lægefaglig anæstesi- og operationsassistance på 5 operationsstuer og 2 neurointerventionsstuer, herunder ca. 300 børneanæstesier om året. Særligt området vedrørende intraoperativ MR-skanning er under udvikling. Der ydes desuden anæstesi til et stort antal neuroradiologiske interventioner inklusiv trombektomier, samt til MR-scanninger (p.t. ca. 700/år, fortrinsvis børn). Vores opvågningsafsnit med 10 pladser varetager omkring 4000 opvågningsforløb/år.

Afdelingen er præget af en høj faglighed med en række dygtige og fagligt ambitiøse læger, og leverer neuroanæstesiologisk og neurointensiv behandling på højeste internationale niveau, samt har en høj almen intensiv faglighed.  Afdelingen er desuden dybt involveret i udvikling af organdonationsområdet.

Afdelingen har været igennem en rivende udvikling, og vi er stolte over at have en veletableret forskningsgruppe med én professor og fire lektorer, et internationalt akkrediteret fellowship, samt et innovationslaboratorium med sigte på teknologisk og organisatorisk innovation, der driver forbedringer i både patientbehandling og arbejdsmiljø.

Afdelingen er præget af en ambitiøs og god stemning, gode relationer til vores samarbejdspartnere: neurokirurger, neurologer, rygkirurger og interventionsradiologer og et tæt og godt samarbejde faggrupperne imellem.

 

 

Vi tilbyder

  • En central ledelsesrolle i et af landets førende neuroanæstesiologiske miljøer
  • Højt specialiserede patientforløb og avancerede behandlings- og monitoreringsmuligheder
  • Tæt tværfagligt samarbejde med enestående dygtige og engagerede kolleger i Neurocentret og på tværs af Rigshospitalet
  • Indflydelse på afsnittets udvikling, faglige profil og organisering
  • Gode muligheder for forskning, undervisning og faglig udvikling
  • Dedikeret ledelsestid til at varetage opgaverne

 

 

Arbejdssted

Rigshospitalet, Inger Lehmans vej 6, 2100 København Ø.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for Ledende overlæger mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte Cheflæge Niels Risør Hammer på tlf. 35451490 eller mail: Niels.risoer.hammer@regionh.dk

Ansøgning

Ansøgning sendes via nedenstående link senest 2/11 2026

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Niels Risør Hammer
    niels.risoer.hammer@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    271280
  • Quick-nr.
    498401
  • Indrykningsdato
    19-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Niels Risør Hammer
    niels.risoer.hammer@regionh.dk
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    271280
  • Quick-nr.
    498401
  • Indrykningsdato
    19-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ledende overlæge til NIA 6021

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Ledende overlæge  |  Anæstesiologi

Opslået
19-10-2026

Ansøgningsfrist
02-11-2026