Region Nordjylland
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Speciallæge, Socialmedicinsk Enhed
1-års vikariat som speciallæge i samfundsmedicin til Socialmedicinsk Afsnit
En tidsbegrænset stilling som speciallæge ved Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital, opslås hermed til besættelse pr. 01.12.2026 eller efter aftale.
Vil du arbejde konkret og tværfagligt med lighed i sundhed? Kan du lide at arbejde helhedsorienteret og komme helt tæt på patientens hverdagsliv og rehabilitering? Synes du det er spændende at arbejde med komplekse sygdomshistorier?
Der er i det daglige arbejde en særlig vægt på vurdering af funktionsevne og mulighed for beskæftigelse i samarbejde med kommunernes jobcentre. Den lægelige opgave består i at overskue en ofte kompliceret sygehistorie og lave en samlet vurdering af helbredsmæssige og sociale forholds betydning for et menneskes funktionsevne. Der kan være behov for at samle op på løse ender, når patienter har flere behandlingsforløb med henblik på, at patienten bedst muligt kan varetage eget liv og forsørgelse.
De daglige samarbejdspartnere er det socialfaglige personale i kommunernes jobcentre samt afdelingens læger, psykologer og øvrige faggrupper.
Om dig
- Du er speciallæge i samfundsmedicin eller et andet relevant speciale og gerne med erfaringer indenfor det samfundsmedicinske/socialmedicinske område.
- Du har blik for det hele menneske med interesse for alle aspekter indenfor den bio-psyko-sociale sygdomsforståelse
- Du kan lide at fordybe dig og skabe overblik i komplekse sygdomshistorier
- Du kan arbejde selvstændigt
- Du har gode samarbejdsevner
- Du er en dygtig kommunikator såvel skriftligt som mundtligt
Vi tilbyder
- Mulighed for at arbejde konkret og tværfagligt med lighed i sundhed
- At arbejde helhedsorienteret med sundhed og sygdom indenfor en biopsykosocial forståelsesramme
- Mulighed for at arbejde med blik for den enkeltes funktionsevne og forudsætninger for aktivitet og deltagelse i hverdags- og arbejdsliv
- Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper og fagpersoner fra andre sektorer
- Vagtfri stilling
Om Socialmedicinsk Enhed
Socialmedicinsk Enhed består af Socialmedicinsk Afsnit, Center for Funktionelle lidelser, Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft og Psykologisk Ungeklinik med fælles sekretariat og forskningsenhed.
Afdelingens fundament beror på at se det hele menneske og have fokus på samspillet mellem helbred, de personlige forhold og omgivelsernes betydning for den enkeltes mulighed for at deltage og være aktiv i sit liv.
Ansættelsen vil være på Socialmedicinsk Afsnit. Hovedopgaven for Socialmedicinsk Afsnit er at yde sundhedsfaglig rådgivning omkring borgerens helbredsforhold til de nordjyske kommuner med et helhedsorienteret perspektiv og med fokus på funktionsevne og rehabilitering. Afdelingen arbejder tværfagligt og det sundhedsfaglige arbejde varetages af speciallæger i samfundsmedicin, almen medicin og psykiatri samt psykologer. Stillingen er vagtfri. Idet arbejdet primært foregår i regionens kommuner, må der påregnes nogen kørsel i egen bil i forbindelse med arbejdet.
Løn og ansættelse
Løn og vilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere?
Socialmedicinsk Enhed er en afdeling ved Aalborg Universitetshospital. Du kan læse mere om afdelingen på hospitalets hjemmeside: www.aalborguh.dk , eller du kan kontakte:
overlæge Julie Rasmussen på 41 17 44 55 eller klinisk professor og ledende overlæge, Kirsten Fonager 41 17 45 14.
Ansøgningsfrist søndag d. 8. november 2026. Der afholdes samtaler fredag d. 13.november 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Kirsten Mathiesen Fonager
k.fonager@rn.dk - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Samfundsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
144775 - Quick-nr.
498415 - Indrykningsdato
19-10-2026 -
Ansøgningsfrist
08-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Kirsten Mathiesen Fonager
k.fonager@rn.dk - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Samfundsmedicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
144775 - Quick-nr.
498415 - Indrykningsdato
19-10-2026 -
Ansøgningsfrist
08-11-2026