Region Syddanmark
Sydvang 1, 6400 Sønderborg
Speciallæge i klinisk onkologi søges til ambulatoriet for Kræftsygdomme
Vil du gøre en forskel for mennesker med kræft, og samtidig udvikle dig fagligt i et stærkt tværfagligt miljø?
Har du lyst til at arbejde med moderne kræftbehandling, skabe sammenhængende patientforløb og følge dine egne patienter tæt? Og ønsker du en hverdag med høj faglighed, engagerede kolleger, mulighed for forskning og plads til et liv ved siden af arbejdet?
Så er du måske vores nye kollega i ambulatoriet for Kræftsygdomme på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg.
Vi søger en speciallæge i klinisk onkologi, som har lyst til at blive en del af et engageret team, hvor vi kombinerer høj faglig kvalitet med nærvær, respekt og fælles ansvar for det gode patientforløb.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos os får du en hverdag, hvor der er plads til både faglig fordybelse, selvstændighed og samarbejde.
- Tæt patientkontakt og kontinuitet. Du får mulighed for at følge dine egne patienter og opbygge langvarige relationer med patienter og pårørende.
- Selvstændighed med kollegial sparring. Du får ansvar for udredning, behandling og opfølgning, samtidig med at du altid har engagerede kolleger at drøfte de faglige beslutninger med.
- Faglig udvikling. Vi prioriterer kompetenceudvikling, efteruddannelse, deltagelse i nationale faglige fora og relevante kongresser.
- Mulighed for at bidrage med egne idéer og perspektiver til afdelingens faglige udvikling og gode patientforløb.
- Mulighed for forskning. Du kan engagere dig i klinisk og epidemiologisk forskning, og der er ledelsesmæssig opbakning til, at stillingen eventuelt kan kombineres med et forskningslektorat.
- Fleksibilitet og balance. Vi tilbyder mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder hjemmearbejdsdage, når opgaverne tillader det. Der er også mulighed for at drøfte aftenambulatorium
- En god start og løbende støtte. Du får en struktureret introduktion, oplæring ved en erfaren kollega og en mentorordning.
- Et stærkt tværfagligt fællesskab. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen om at skabe de bedst mulige patientforløb.
Om os:
Ambulatoriet for Kræftsygdomme er en del af Medicinske Sygdomme på Sygehus Sønderjylland og er placeret i Sønderborg. Vi varetager kræftbehandlingen for patienter fra de fire sønderjyske kommuner: Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev.
Vi varetager forebyggende og livsforlængende behandling af patienter med brystkræft, lungekræft og kolorektalkræft. Derudover følger vi patienter efter behandling for malignt melanom og lavrisiko-brystkræft. Vi har også Klinik for Senfølger efter kræft (KFS), hvor vi hjælper patienter med senfølger efter kræftsygdom og kræftbehandling.
Vi arbejder med moderne onkologiske behandlingsformer, herunder kemoterapi, immunterapi, antihormonel behandling og biologiske lægemidler.
Vores tilgang bygger på Patientansvarlig Læge og Fælles beslutningstagning. Vi lægger vægt på, at patienterne bliver inddraget aktivt i beslutninger om deres behandling, og at samarbejdet mellem patienter, pårørende, læger og sygeplejersker skaber trygge og sammenhængende forløb.
Et team, hvor vi løfter i fællesskab
Du bliver en del af et onkologisk team med fire speciallæger, oversygeplejerske, sygeplejersker, projektsygeplejersker, lægesekretærer, psykologer, kliniske diætister og socialrådgiver.
Vi samarbejder tæt med de øvrige specialer, der er involveret i udredning og behandling af kræftsygdomme. Hver uge deltager vi i syv multidisciplinære teamkonferencer inden for bryst-, lunge- og kolorektalkræft samt tre røntgenkonferencer. Derudover har vi et formaliseret samarbejde med kræftafdelingerne i Odense og Vejle om stråleterapi.
Vi tror på, at gode patientforløb skabes gennem faglig dialog, gensidig respekt og et tæt samarbejde på tværs af specialer og faggrupper.
Forskning og faglig udvikling
Forskning er en integreret del af vores arbejde. Vi har en veletableret og aktiv klinisk forskningsenhed (KFE), som understøtter afdelingens kliniske forsøg og registrering i kliniske kvalitetsdatabaser.
Forskningsenheden sikrer, at kliniske forsøg gennemføres efter gældende Good Clinical Practice (GCP), nationale og internationale retningslinjer samt dansk lovgivning.
Har du interesse for forskning, er der mulighed for at deltage i både klinisk og epidemiologisk forskning i Medicinsk Forskningsenhed. Du kan engagere dig i eksisterende projekter og være med til at udvikle nye forskningsaktiviteter med fokus på at omsætte ny viden til bedre behandling og patientforløb.
Hvem søger vi?
Vi søger en speciallæge i klinisk onkologi, som har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores afdeling og skabe gode forløb for patienter med kræft.
Vi lægger vægt på, at du:
- har et højt fagligt engagement og interesse for onkologiens udvikling
- møder patienter og pårørende med empati, respekt og professionalisme
- trives med selvstændigt ansvar og samtidig værdsætter faglig sparring
- samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper og specialer
- bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø og fælles faglig udvikling
- er nysgerrig, fleksibel og har lyst til at udvikle både dig selv og vores tilbud til patienterne.
Vi er interesserede i at høre om dine faglige interesser og ambitioner, uanset om de primært retter sig mod klinisk arbejde, forskning eller udvikling af patientforløb.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk onkologi. Hvis du søger ansættelse som overlæge, er fem års erfaring som afdelingslæge en betingelse.
Om Medicinske Sygdomme:
Ambulatoriet for Kræftsygdomme indgår i Medicinske Sygdomme, som består af fem organisatoriske blokke:
- Kræftsygdomme, Blodsygdomme og Team for Lindrende Behandling
- Lungesygdomme
- Medicinsk Modtagelse, herunder Diagnostisk Center og Medicinsk Modtagelse Ambulatorium
- Diabetes, Hormon-, Nyresygdomme og Medicinsk Daghospital i Tønder
- Mave-tarmsygdomme og Ældresygdomme
Kræftsygdomme Sengeafsnit A har 14 sengepladser og modtager både internmedicinske patienter, patienter med kræftsygdomme og patienter med behov for lindrende behandling. Ved behov for indlæggelse indlægges vores onkologiske patienter her.
Praktiske oplysninger:
Arbejdssted: Ambulatoriet for Kræftsygdomme, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt.
Vagtforpligtelse: Stillingen er vagtfri.
Arbejdstider: Mandag–torsdag kl. 8.00–15.30 og fredag kl. 8.00–15.00.
Løn og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for en stilling. Du kan finde startlønnen herunder ud fra den overenskomst og stilling, der er nævnt i jobopslaget Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Tiltrædelse: Efter aftale.
Ansøgning
Sygehus Sønderjylland anvender de syv lægeroller i den faglige bedømmelse: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Vi beder dig derfor forholde dig konkret til de syv kompetencer i din ansøgning og vedlægge relevant dokumentation.
- Ansøgningsfrist: 14. november 2026.
- Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 47 i Sønderborg
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
- Cheflæge og klinisk lektor, Frans Brandt Kristensen, frans.brandt.kristensen@rsyd.dk, tlf. 79973010
- Ledende overlæge Daniela Zitnjak, daniela.zitnjak@rsyd.dk, tlf. 799773114
Der vil efter aftale være mulighed for at komme på besøg og se afdelingen.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg -
Kontaktperson
Daniela Zitnjak
daniela.zitnjak@rsyd.dk - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237522 - Quick-nr.
498417 - Indrykningsdato
19-10-2026 -
Ansøgningsfrist
14-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Sønderborg - Adresse
Sydvang 1, 6400 Sønderborg -
Kontaktperson
Daniela Zitnjak
daniela.zitnjak@rsyd.dk - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237522 - Quick-nr.
498417 - Indrykningsdato
19-10-2026 -
Ansøgningsfrist
14-11-2026