Region Hovedstaden
Digevej 110, 2300 København S
Er du sygeplejerske med psykiatrisk erfaring? Så kom og vær en del af vores team på det åbne sengeafsnit for patienter med psykoselidelser, Psykiatrisk Center Amager
På afsnit A1, Psykiatrisk Center Amager, søger vi en sygeplejerske til et 1-årigt vikariat. Her får du en unik mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt inden for et spændende subspeciale i psykiatrien, når vi hjælper patienter med psykoselidelser.
Velkommen indenfor på afsnit A1
Vores vision på A1 er at møde det enkelte menneske med en omsorgsfuld og undersøgende tilgang. Du bliver en del af et afsnit, hvor vi er autentiske og professionelle og udviser respekt for patientens nuværende situation. Her kommer du til at arbejde recoveryorienteret, hvor vi har fokus på forståelse og accept af patientens livsvilkår.
Du bliver en del af en erfaren og bred personalegruppe, som er solid, faglig stærk og som er godt fordelt over alder- og faggrupper, der vægter afsnittets sociale kapital og en god trivsel højt. Du vil hos os møde hjælpsomme og samarbejdende kollegaer, som du kan sparre med om alt fra simple arbejdsgange til komplicerede patientforløb.
Sådan vil din hverdag se ud
Du tager imod patienter i aldersgruppen 18-35 år som indlægges til udredende og/eller stabiliserende forløb, med henblik på at blive fulgt i det ambulante regi efter indlæggelsen. Patienter der indlægges på afsnit A1, er ofte ukendte i psykiatrisk regi.
Du bliver en del af et tværfagligt team på afsnittet, der samarbejder om at tilrettelægge et forløb, der tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov.
Du får bl.a. ansvaret for at:
- Foretage samtaler og observere ud fra en helhedsorienteret psykiatrisk sygepleje.
- Bidrage til udredning og behandling, herunder samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere samt støtte og motivere patienten til den videre ambulante behandling.
- Arbejde målrettet med kognitiv adfærdsterapi (KAT) i både kulturen på afsnittet og i samarbejdet med patienten.
Den gode opstart er vigtig for os
Sammen med dig tilrettelægger vi et forløb, som klæder dig bedst muligt på til din funktion i afsnittet. Du får dermed skræddersyet introduktion med tilknytning til en mentor, som du kan sparre med det første år af ansættelsen.
Derudover tilbyder vi
- Introduktion til specialet med afsæt i dit kompetenceniveau.
- Personlig og faglig kompetenceudvikling, herunder KAT kursus, Safewardkursus, konflikthåndteringskursus og kurser i psykopatologi.
- Mulighed for at arbejde med et spændende subspeciale.
- Hjælpsomme og samarbejdende kolleger. Vi går meget op i at have et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og reflekterer med hinanden.
Hvem er du?
Det er vigtigt, at du er imødekommende, kan og har mod på at invitere til den svære samtale, tale i et letforståeligt sprog og skabe et personligt rum for dine patienter, hvor medinddragelse i behandlingen er i fokus.
Derudover forventer vi at du
- Er uddannet sygeplejerske med psykiatrisk erfaring.
- Har fokus på at sætte patienten og deres pårørende i centrum.
- Har gode samarbejdsevner både monofagligt og tværfagligt.
- Har en positiv indstilling til arbejdet og ideer til udviklingen af sygeplejen.
- Har evne til at arbejde selvstændigt, konstruktivt og problemløsende.
Løn- og Ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 1 år med tiltrædelse 01.12.2026 eller før.
Du ansættes efter overenskomsten for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Interesseret?
Vil du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Camilla Svenson på telefon 23 72 30 13. Vi byder også gerne på en kop kaffe og en uformel snak, hvis du ønsker en rundvisning eller vil møde dine kommende kolleger.
Søg stillingen ved at uploade ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter via linket her på siden.
Ansøgningsfristen er torsdag d. 9. november 2026
Der vil blive holdt ansættelsessamtaler i uge 47.
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager -
Kontaktperson
Camilla Rabjerg Svenson
camilla.svenson@regionh.dk - Adresse
Digevej 110, 2300 København S - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
271288 - Quick-nr.
498422 - Indrykningsdato
19-10-2026 -
Ansøgningsfrist
09-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Amager - Adresse
Digevej 110, 2300 København S -
Kontaktperson
Camilla Rabjerg Svenson
camilla.svenson@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
271288 - Quick-nr.
498422 - Indrykningsdato
19-10-2026 -
Ansøgningsfrist
09-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til 12-måneders barselsvikariat på endokrinologisk og nefrologisk afsnit
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
20-10-2026 -
Sygeplejerske/Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat i åbent afsnit 174/176, Psykiatrisk Center Glostrup.
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
SygeplejerskeOpslået
07-10-2026Ansøgningsfrist
23-10-2026 -
Barselsvikar: Sygeplejerske til somatisk sygdomsopsporing: Gør en forskel for psykiatriske patienters fysiske helbred
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
09-10-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026 -
Sygeplejerske søges til spændende forskningsprojekter om afhængighed og/eller skizofreni, på Psykiatrisk Center København, Frederiksberg Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Hovedvejen 17, 2000 Frederiksberg
SygeplejerskeOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
03-11-2026 -
Sygeplejerske søges til Bevægeforstyrrelses- og Hukommelsesklinikken på Herlev Hospital (1-årigt vikariat) – pr. 1. december 2026 eller efter aftale
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
20-10-2026