Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ultralyd-teamet Herlev-Gentofte Hospital søger en beskrivende UL-radiograf
Nu har du mulighed for at blive beskrivende UL-radiograf i vores velfungerende UL-team på Herlev matriklen pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Vi søger en dygtig beskrivende UL-radiograf til at indgå i vores UL-team. Du bliver kollega med yderligere 4 andre beskrivende UL-radiografer, 1 SOSU-assistent, 7 speciallæger og 2 sekretærer. Tilsammen har vi ca. 100 års erfaring! Du kan derfor forvente at indgå i et team med engagerede kollegaer, der tilstræber høj faglig kvalitet.
Som beskrivende UL-radiograf hos os, foretager du selvstændige UL-skanninger og beskrivelser inden for områderne hals, thorax, urinveje, abdomen, kar (DVT og carotis) og ekstremiteter. Der vil både være akutte samt ambulante patienter. Derudover assisterer du til de læge-krævende undersøgelser, hvoraf en stor del er interventioner. Grundig og superviseret oplæring tilbydes efter behov.
Vi ønsker en ny kollega som:
- kan arbejde selvstændigt men også fungere godt i en gruppe
- har gode samarbejdsevner
- er glad for- og god til patientkontakt
- er stabil og arbejdsom
- vægter faglig kvalitet og engement højt
- er omstillingsparat, da hverdagens forskellige udfordringer ofte kræver dette
UL-teamet råder pt. over 7 UL-rum på Herlev-matriklen og 5 på Gentofte matriklen, alle med high-end apparatur (GE, Philips, Samsung). Vi udfører årligt ca. 21.000 UL skanninger. UL-teamet er en del af Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital, der i alt har ca. 300 medarbejdere på tværs af de to matrikler.
Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for radiografer: Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område – overenskomst 32.17.1. Stillingen er på fuld tid (37 timer/uge) uden vagter.
Der er primær funktion på Herlev matriklen, men da vi er et samlet UL team, kan der forekomme opgaver på begge matrikler.
Pr. 1. januar 2027 vil alle medarbejdere ansat i Region Hovedstaden og Region Sjælland være ansat i Region Østdanmark under ét ansættelsesområde.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark samt sygeplejersker uddannet uden for EU/EØS, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer i dansk.
Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark samt sygeplejersker uddannet uden for EU/EØS, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Dansk Prøve 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7.
Ansøgningsprocedure:
Send din ansøgning og CV via linket senest d 8. november 2026. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46 og 47.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os: Team-overlæge Mark McCullagh, telefon 3868 1765.
Om Afdeling for Røntgen og Skanning
Bliv en del af en afdeling, hvor høj faglighed, innovation/forskning og stærkt kollegialt samarbejde går hånd i hånd.
Herlev og Gentofte Hospital er et centralt akut- og universitetshospital med aktiviteter inden for næsten alle kliniske specialer og en række højt specialiserede funktioner, herunder avanceret interventionel radiologi. Som radiologisk afdeling spiller vi en central rolle i patientforløbene ved at levere billeddiagnostik af høj kvalitet, der understøtter hurtige, præcise og værdiskabende kliniske beslutninger.
Afdeling for Røntgen og Skanning er organiseret på tværs af Herlev- og Gentofte-matriklerne. Vi har gennem flere år været i en spændende udvikling præget af vækst, teknologisk fornyelse og nye måder at organisere diagnostikken på.
På Gentofte-matriklen varetages primært elektive patientforløb, mens Herlev-matriklen har en større andel af akutte og højt specialiserede funktioner. Vi er en integreret del af hospitalets akutte patientforløb og arbejder tæt sammen med de kliniske afdelinger om at sikre hurtig og præcis diagnostik.
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med adgang til noget af den nyeste billeddiagnostiske teknologi. Vi arbejder rutinemæssigt med spektrale CT-data og har installeret Danmarks første fotontæller-CT til klinisk brug. Derudover råder vi over moderne MR-skannere på begge matrikler samt avancerede faciliteter inden for ultralyd, røntgen og gennemlysning.
Vi udvikler løbende vores arbejdsgange med fokus på at bringe diagnostikken tættere på patienten og klinikken. Med afsæt i princippet "Diagnostikken i Front" arbejder vi målrettet med innovation, flowforbedringer og nye samarbejdsformer, der skaber værdi for patienter og samarbejdspartnere.
På lægesiden arbejder vi i teams på tværs af matriklerne inden for:
- Thorax- og onkoradiologi
- Gastro- og uroradiologi
- Muskuloskeletal radiologi og neuroradiologi
- Ultralyd
Forskning og faglig udvikling er en naturlig del af afdelingens hverdag. Vi har en aktiv klinisk forskningsenhed med klinisk forskningslektor, post docs og ph.d.-studerende, og vi prioriterer et miljø, hvor nysgerrighed, læring og udvikling går hånd i hånd med den kliniske drift.
Gennem vores deltagelse i Radiologisk AI Testcenter (RAIT) arbejder vi med validering og implementering af kunstig intelligens i klinisk praksis og er med til at forme fremtidens radiologi.
Du får muligheden for at blive en del af et ambitiøst fagligt fællesskab, hvor engagement, udvikling og samarbejde er drivkræfterne bag bedre diagnostik og bedre patientforløb.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Mark McCullagh
Mark.James.Dusgaard.Mc.Cullagh@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Radiograf med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271301 - Quick-nr.
498470 - Indrykningsdato
20-10-2026 -
Ansøgningsfrist
08-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Mark McCullagh
Mark.James.Dusgaard.Mc.Cullagh@regionh.dk - Stillingstyper
Radiograf med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271301 - Quick-nr.
498470 - Indrykningsdato
20-10-2026 -
Ansøgningsfrist
08-11-2026