Region Midtjylland

Kræftafdelingen

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Bliv en del af et stærkt kollegialt fællesskab i Kræftklinikken

Om stillingen og om os

I Kræftklinikken arbejder vi for at sikre trygge, individuelle og veltilrettelagte patientforløb. Vi har et stærkt fokus på faglighed, udvikling, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.

Vi søger en sygeplejerske med et stærkt sygeplejefagligt engagement, som tydeligt afspejles i mødet med patienter og pårørende. Du skal have særlige kompetencer inden for kommunikation og relationel sygepleje. Samtidig skal du være nysgerrig på ny viden og klar til at dygtiggøre dig i et speciale i konstant udvikling. For os er det vigtigt, at du ser muligheder frem for begrænsninger.

 

Hvem er vi? 
Kræftklinikken er en del af Kræftafdelingen, som også består af et kræftsengeafsnit samt Enhed for Lindrende Behandling med tilhørende klinik og sengeafsnit. 

I Kræftklinikken, der bliver dit primære arbejdssted, møder patienter til ambulant medicinsk kræftbehandling. Patienternes behandlingsforløb varierer fra få måneder til flere år, hvilket betyder, at vi som sygeplejersker følger patienterne gennem længere tid. Derfor prioriterer vi kontaktsygepleje højt og lægger stor vægt på at skabe kontinuitet og tryghed for vores patienter og pårørende.

 

Tværfaglighed og kollegialt fællesskab

Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. I afdelingen er vi ca. 35 sygeplejersker samt læger og sekretærer, der alle arbejder engageret for at skabe de bedst mulige patientforløb. Vi samarbejder desuden med fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister, hvor vi bringer de forskellige fagligheder i spil til gavn for patienterne. Det er derfor vigtigt, at du trives i et teamorienteret miljø og ser værdien i både det nære kollegiale fællesskab og samarbejdet på tværs af faggrupper.

Kollegaerne beskriver Kræftklinikken som en afdeling med bredde i både alder og erfaring, en positiv stemning og en kultur præget af hjælpsomhed og opbakning. Her står man aldrig alene, og hverdagen bygger på gensidig respekt, tillid til hinandens kompetencer og et stærkt tværfagligt samarbejde. Samtidig opleves en god balance mellem tid og opgaver, en imødekommenhed og en fagligt funderet ledelse.

 

Vi tager udgangspunkt i den enkelte patient

I Kræftafdelingen tager vi udgangspunkt i den enkelte patient, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved:

  • Anvendelse af patientrapporterede oplysninger (AmbuFlex)
  • Fælles beslutningstagning med udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov
  • Tilbud om familiesamtaler til forældre og børn af kræftramte i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse
  • Tilbud om træningsforløb i “Krop og Kræft”

 

Fysiske rammer

Kræftklinikken har 24 behandlingspladser og et stort patientflow. Derudover har vi en satellitfunktion i Center for Sundhed i Holstebro, hvor to sygeplejersker varetager medicinsk kræftbehandling tre dage om ugen.

Vi arbejder primært i dagtimerne. Tirsdag, onsdag og torsdag har vi forlænget åbningstid til kl. 17.00 eller 19.30, og du skal forvente at have en af disse senvagter ca. hver 2. uge. Som sygeplejerske i Kræftklinikken indgår du desuden i weekendvagt i kræftsengeafsnittet hver 6. uge.

 

Det håber vi, du kommer med

  • Du har bred klinisk erfaring, gerne fra kræftområdet.
  • Du har gennemført eller er indstillet på at gennemføre kursus i medicinsk kræftbehandling.
  • Du har gode kommunikative og pædagogiske kompetencer og kan skabe tillidsfulde relationer til patienter og pårørende.
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og ved, hvornår du skal søge sparring hos dine kolleger.
  • Du har lyst til at bidrage til den sygeplejefaglige udvikling og til implementering af nye tiltag og arbejdsgange.
  • Du deltager aktivt i faglige møder og undervisning og er nysgerrig på ny viden.
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager til et trygt og hjælpsomt kollegialt fællesskab.
  • Du møder hverdagens udfordringer med en positiv og løsningsorienteret tilgang.
  • Du har lyst til at arbejde med de instrumentelle sygeplejeopgaver, der følger med medicinsk kræftbehandling.
  • Du har IT-kompetencer på brugerniveau.
  • Du er indstillet på at være en del af hele Kræftafdelingen, herunder at varetage weekendvagt i kræftsengeafsnittet hver 6. uge.

 

Praktiske oplysninger

Hvis du ikke kan finde de oplysninger, du har brug for på vores hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Steen Søndergaard Lind på tlf. 29 44 33 66.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. 

Du kan søge jobbet ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæfte din ansøgning og dit CV.

 

Ansøgningsfrist: 19.11.26

Ansættelsessamtaler: 24.11.26

 

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Birgitte Steen Søndergaard Lind
    birgitte.lind@rm.dk
    2944 3366
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    67154
  • Quick-nr.
    498485
  • Indrykningsdato
    20-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Birgitte Steen Søndergaard Lind
    birgitte.lind@rm.dk
    2944 3366
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    67154
  • Quick-nr.
    498485
  • Indrykningsdato
    20-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    19-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

To specialer. Ét fællesskab. Vil du være med?

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
13-10-2026

Ansøgningsfrist
31-12-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til psykiatrien – et job med mening, faglighed og fællesskab Sengeafsnit 3, Psykiatrien i Gødstrup – med mulighed for introstilling

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
06-10-2026

Ansøgningsfrist
14-12-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bookingmedarbejder med stærke kommunikative kompetencer og med stor lyst og talent for service søges til Vikar Region Midt

Aarhus Universitetshospital  |  Olof Palmes Allé, 13, 8200 Aarhus
Sygeplejerske

Opslået
06-10-2026

Ansøgningsfrist
20-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Er du en erfaren sygeplejerske, der er klar på action i Akutmodtagelsen? 🚑 Kom til drop-in samtale –med eller uden ansøgning!

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
11-08-2026

Ansøgningsfrist
31-12-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Afsnit O3, Psykiatrien på Regionshospitalet Horsens, søger sundhedsfaglig medarbejder

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
07-10-2026

Ansøgningsfrist
26-10-2026