Klinikgangen
Skovlyvej, 15, 8930 Randers
Sygeplejerske til Øre-, Næse-, Hals- og Øjenklinikken Regionshospitalet Randers
Kunne du være vores nye kollega i en klinik, hvor faglighed, fællesskab og trivsel går hånd i hånd!? Så læs videre…
Vi søger en engageret sygeplejerske til en fast stilling med start 1. december 2026 eller efter aftale.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer/uge med arbejdstid på hverdage mellem kl. 7.15 og 15.30 – enkelte dage til kl.18.45.
Hos Øre-, Næse-, Hals- og Øjenklinikken tilbyder vi et arbejdsmiljø, der er præget af det gode samarbejde, et godt kollegialt sammenhold og et stort engagement i løsningen af vores opgaver.
Vi er stolte af vores høje faglige standard og effektive behandlingsforløb, hvor vi altid sætter patienten i centrum. Dette afspejles for eksempel i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, hvor vi flere år i træk har fået meget flotte tilbagemeldinger.
Som vores nye kollega bliver du en del af dette og et team, hvor vi vægter et godt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter hinanden og værner om arbejdsglæde og afsnittets udvikling.
Drømmer om at være en del af dette og have en hverdag fyldt med faglige udfordringer og gode kolleger, så glæder vi os til at høre fra dig.
Om klinikken:
Øre-, Næse-, Hals- og Øjenklinikken er et velfungerende og driftigt afsnit med 17 sygeplejersker. Vi er en fælles klinik, hvor vi behandler sygdomme indenfor Øjen- samt Øre-, Næse- og Halsområdet. Nogle sygeplejersker arbejder på tværs af specialerne og andre med det enkelte speciale.
Vi tilbyder patienterne forundersøgelser, operationer samt efterfølgende kontroller, hvis nødvendigt.
Vi arbejder med udvikling af opgaverne og har blandt andet implementeret telefonkonsultation ved sygeplejersker forud for tonsillektomi og arbejder aktivt med digital patientforløbsguides til vores patientforløb.
Vi har en klinisk vejleder tilknyttet afsnittet, som har det overordnede ansvar for afsnittets studerende.
Vi har et godt tværfagligt samarbejde med blandt andet vores serviceassistenter samt læger.
Klinikkens faciliteter:
ØNH-klinikken råder over 2 klinikker og 2 operationsstuer, hvor der udføres operationer indenfor benigne øre-, næse- og halssygdomme.
Øjen-klinikken råder over 3 klinikker og 2 operationsstuer, hvor patienter behandles for grå stær, efterstær og eksterne øjensygdomme.
Gennemsnitligt møder vi omkring 65 patienter dagligt fordelt på de to specialer.
Dine opgaver:
Dine opgaver vil primært være i ØNH-specialet, dog vil der være en forventning om, at du oplæres i øjenspecialet med tiden, så du kan arbejde på tværs.
Du kommer til at deltage i både klinik- samt operationsfunktionerne, så du kan bidrage til hele patientforløbet.
Øre-, Næse-, Hals- og Øjenklinikken tilbyder:
- Et ansvarsfuldt, udfordrende og varieret job, hvor der er god mulighed for at dygtiggøre sig indenfor specialerne.
- Et højt sygeplejefagligt niveau, hvor engagerede og dedikerede kolleger sammen reflekterer over vores fælles praksis.
- Fokus på tværfagligt teamsamarbejde, hvor en positiv indstilling bidrager til både trivsel blandt personalet samt gode patientforløb.
- En rigtig god, grundig oplæring og introduktion med udgangspunkt i dine faglige kvalifikationer og erfaringer.
- Indflydelse på arbejdsplan via app’en: ”My Plan”.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring indenfor vores specialer og som har et godt fundament indenfor både det ambulante samt operative aspekt.
- Trives i en omskiftelig hverdag med mange patientkontakter.
- Er dygtig til at kommunikere med og inddrage patienter samt pårørende med udgangspunkt i deres forudsætninger.
- Har interesse og flair for at kunne betjene teknisk udstyr.
- Er en god kollega, der kommer med en positiv tilgang til opgaverne og bidrager til et godt og respektfuldt arbejdsfællesskab.
Ønsker du at vide mere om afsnittet eller stillingen, så kontakt gerne:
Oversygeplejerske Hanne Lindberg Hvam
TLF.: 78 42 35 52 eller på mail: hannhvam@rm.dk
Ansøgningsfrist: d. 4. november 2026
Samtaler forventes i uge 46
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Hanne Lindberg Hvam
hannhvam@rm.dk
+4578423552 - Adresse
Skovlyvej, 15, 8930 Randers - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
67164 - Quick-nr.
498513 - Indrykningsdato
21-10-2026 -
Ansøgningsfrist
04-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej, 15, 8930 Randers -
Kontaktperson
Hanne Lindberg Hvam
hannhvam@rm.dk
+4578423552 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
67164 - Quick-nr.
498513 - Indrykningsdato
21-10-2026 -
Ansøgningsfrist
04-11-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til hjerteklinikken hvor faglighed og udvikling går hånd i hånd
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
07-10-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026 -
Sygeplejerske med særlige kompetencer søges til Klinik for Psykiatrisk Udredning, Psykiatri
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej, 5, 8600 Silkeborg
SygeplejerskeOpslået
09-10-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026 -
Sygeplejersker til Perioperativt afsnit, Gødstrup Forberedelse/Observation og Opvågning
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
10-09-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026 -
Vil du med på holdet? Afsnit for Syge Nyfødte og Tidlig Fødte søger sygeplejersker
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
22-10-2026 -
Sygeplejerske søges til operationsgangen, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026