Region Sjælland
Alleen 15, 4180 Sorø
Vicedirektør for faglig udvikling og innovation til det regionale socialområde i Region Østdanmark
Vil du stå i spidsen for den faglige udvikling og innovation på socialområdet i den nydannede Region Østdanmark? Drives du af at skabe mærkbare resultater for samfundets mest udsatte borgere i et tæt, strategisk samarbejde med kommunerne? Så er du måske vores kommende vicedirektør.
Med dannelsen af Region Østdanmark er der sat en ambitiøs politisk retning. Vi vil tage et endnu større ansvar for, at vores mest udsatte borgere får mulighed for et liv med trivsel, udvikling, læring og deltagelse i meningsfulde fællesskaber.
Det regionale socialområde i Region Østdanmark vil bestå af 32 højt specialiserede sociale tilbud med i alt 2.000 pladser, 3.600 dygtige medarbejdere og et budget på godt 2,5 mia. kr.
Som vicedirektør indgår du i Socialområdets direktion sammen med socialdirektør Pia Inge Bille og vicedirektør Charlotte Kruse Lange. Socialområdets direktion har samlet set det overordnede ledelsesansvar for socialområdets ledelse, økonomi, drift og udvikling. Du medvirker til, at socialområdets direktion er velfungerende og udnytter de samlede kompetencer og viden i et dynamisk og positivt samspil med blik for helheden.
Du får det direkte ledelsesansvar for en andel af lederne for de 32 sociale tilbud samt chefen i administrationen for faglig udvikling og innovation.
Dine primære strategiske opgaver
Som vicedirektør får du det overordnede ledelsesansvar for at forme og drive den faglige indsats i Region Østdanmark. Det bliver dit ansvar at udvikle og implementere faglige tilgange og metoder, der afspejler de opgaver, regionen løser i tæt synergi med kommunerne. Fokus er på at skabe helhedsorienterede tilbud, som sikrer, at samfundets mest udsatte borgere profiterer af vores fælles indsatser. For at lykkes med det skal du styrke sammenhængen på tværs af hele det regionale socialområde med en stærk, tværgående koordinering og udvikling af tilbud og den konkrete borgerindsats.
Da det regionale socialområde i høj grad arbejder projektstyret, vil du indtage en central rolle som styregruppeformand for en række store udviklingsprojekter, der drives i mål af områdets dygtige chefer og konsulenter.
Samtidig vægter den nærværende ledelse af ledere højt i din hverdag. Gennem direkte faglig, personale- og driftsmæssig sparring skal du understøtte din del af ledergruppen for de sociale tilbud, så de oplever en tydelig strategisk retning, samtidig med, at de har fuldt rum til at udfolde deres lokale ledelsesrum og faglighed.
Under dit specifikke ansvarsområde for faglig udvikling hører bl.a.:
- Tilpasning og udvikling af nye tilbud
- Udvikling og dokumentation af faglige tilgange og metoder
- Kompetenceudvikling
- Forskning og innovation
- Supervision
I det område, som du bliver overordnet leder for, arbejder en bredt sammensat og stærk konsulentgruppe, som tæller medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for blandt andet pædagogik, sundhed, psykologi, jura og socialrådgivning.
Visionær og faglig stærk leder med dyb indsigt i socialområdet
Vi forestiller os, du har en relevant kandidatuddannelse, en lederuddannelse på øverste ledelsesniveau og solid erfaring med praksisforskning på socialområdet. Du navigerer ubesværet i krydsfeltet mellem strategi, faglig innovation og politiske målsætninger.
Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring med ledelse af ledere og formår at skabe retning, følgeskab og engagement.
- Har indgående kendskab til socialområdet – gerne fra både kommunalt, regionalt og eventuelt privat regi, og gerne med erfaring som både praktiker, konsulent og chef.
- Er stærk i at lede faglig udvikling og innovation, der involverer både ledere, medarbejdere, borgere, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
- Er kendt for en anerkendende, inddragende og ordentlig ledelsesstil bygget på høj empati, åbenhed og troværdighed.
Du kan læse mere om stillingens ansvars- og kompetenceområder i uddybende Job- og personprofil.pdf
Vi tilbyder
En helt unik mulighed for at sætte dit markante præg på det faglige fundament i en nydannet region. Du træder ind i en organisation med stor politisk og ledelsesmæssig opbakning til at styrke og udvikle det specialiserede socialområde.
Du får arbejdsplads i Regionshuset i Sorø og på Regionsgården i Hillerød. Direktionen og stabsfunktionerne (ca. 50 medarbejdere) er ligeligt fordelt på de to lokationer, hvorfor du skal trives med synlig ledelse på tværs af geografi og vores mange tilbud.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende aftale for ansættelse af chefer.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte socialdirektør Pia Inge Bille på mobil 21 67 96 54.
Første samtalerunde: Finder sted den 13. november
Anden samtalerunde: Finder sted den 25. november
Der vil blive gennemført testforløb for de kandidater, der går videre til anden samtalerunde.
Ansøgning
Er du vores kommende vicedirektør for faglig udvikling, skal du via søg "jobbet knappen" uploade en motiveret ansøgning og CV, hvori du beskriver din motivation for stillingen og dine relevante kompetencer.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Pia Bille
pib@regionsjaelland.dk
21 67 96 54 - Adresse
Alleen 15, 4180 Sorø - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske, Chefsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056196 - Quick-nr.
498522 - Indrykningsdato
20-10-2026 -
Ansøgningsfrist
05-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Alleen 15, 4180 Sorø -
Kontaktperson
Pia Bille
pib@regionsjaelland.dk
21 67 96 54 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske & Chefsygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056196 - Quick-nr.
498522 - Indrykningsdato
20-10-2026 -
Ansøgningsfrist
05-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Sikringsafdelingen
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Grønningen 15, 4200 Slagelse
Ledende sygeplejerskeOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026 -
Oversygeplejerske søges til Sengeafsnit for Ældresygdomme G1, Slagelse Sygehus
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Ledende sygeplejerskeOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026 -
Oversygeplejerske til opvågningsafsnittet, Anæstesiologisk afdeling, SUH Nykøbing F.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Ledende sygeplejerskeOpslået
28-09-2026Ansøgningsfrist
04-11-2026 -
Sundhedsprofessionel leder til Borgernær Sundhed SUH
Sjællands Universitetshospital, Køge | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Ledende sygeplejerskeOpslået
27-09-2026Ansøgningsfrist
21-10-2026