Region Sjælland
Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
Speciallæge eller overlæge søges til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik Roskilde
Brænder du for udredning og behandling af børn og unge, og vil du præge fremtidens børne- og ungdomspsykiatri?
I børne- og ungdomspsykiatrisk Klinik Roskilde søger vi en speciallæge til en fast stilling på 37 timer/uge i vores ambulatorium.
Som speciallæge i Klinik Roskilde vil du blive en central del af vores hovedfunktionsambulatorium, som arbejder med udredning og behandling af børn og unge i alderen fra 6 til 17 år. Vi tilbyder en varieret klinisk hverdag i et stærkt tværfagligt miljø, hvor du får mulighed for at præge både din egen rolle og udviklingen af klinikken. Vi søger en speciallæge/overlæge til vores børneteam (6–14 år) med tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter aftale.
Vi tilbyder:
Vi er en engageret klinik i vækst og udvikling, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, tillidsfuldt samarbejde og gode relationer til børn og unge samt kollegaer og samarbejdspartnere. Du vil i høj grad opleve en arbejdsplads, hvor der er:
- Et stærkt tværfagligt miljø med psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer
- Tværfaglige konferencer
- Supervision og gode muligheder for faglig og terapeutisk udvikling
- Mulighed for at bidrage til udviklingen af klinikkens arbejdsgange
- Mulighed for at præge den faglige retning og påtage dig teamansvar i samarbejde med specialpsykolog og specialsygeplejerske
Din hverdag hos os
Du vil opleve en varieret hverdag og du bliver en central del af et engageret team, hvor du:
- Udreder og behandler børn i alderen 6–14 år
- Deltager i tværfaglige konferencer og bidrager til høj faglig kvalitet
- Vejleder og superviserer yngre læger og øvrige fagpersoner i teamet
- Indgår i tæt samarbejde med familier og netværk
- Yder rådgivning til eksterne samarbejdspartnere samt udfører netværksarbejde i forhold til skoler og socialforvaltning
- Bidrager til udvikling af klinikkens faglige og organisatoriske indsatser
Hvem er du?
Du er speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri eller tæt på at opnå speciallægeanerkendelse. Du har lyst til at bringe din faglighed i spil i et samarbejdende og udviklingsorienteret miljø.
Vi lægger især vægt på, at du:
- Besidder gode kliniske og kommunikative kompetencer
- Har lyst til at undervise, vejlede og dele din viden
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i fælles fagligt ansvar
- Er nysgerrig på faglig udvikling og nye løsninger
Har du særlige interesseområder, fx indenfor psykoterapi, forskning eller ift. aldersgruppe og psykopatologiske problemstillinger, er vi åbne for at drøfte, hvordan vi kan tilpasse stillingen til dine kompetencer. Så tøv ikke med at kontakte os.
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde
Klinikken varetager undersøgelse, udredning og behandling af børn og unge i alderen 0-17 år med psykiatriske lidelser.
Den samlede medarbejdergruppe er opdelt i mindre teams, der arbejder med henholdsvis børne- og ungeområdet - herunder også spæd- og småbørn.
Fælles for klinikkens ledelse er fokus på mentalisering og kort vej til organisatoriske forandringer. Der arbejdes på baggrund af en tillidsbaseret og medinddragende referenceramme med respekt for og inddragelse af medarbejdere.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er 37 timer pr. uge og vi søger en læge til vores børneteam, som udreder og behandler 6-14-årige.
Stillingen kræver faglig ledelse og fokus på uddannelse af andre faggrupper og yngre kolleger. Der er mulighed for teamansvar sammen med specialpsykolog og specialsygeplejerske med sparring efter behov.
Som speciallæge i afdelingen indgår du i afdelingens vagtordning uden for tjenestestedet efter gældende overenskomst og lokale aftaler.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel snak
📞 Ledende overlæge Maria Riechel-Sarup – 30 35 04 71
📞 Ledende specialpsykolog Signe Hagelskjær Lund – 24 23 21 72
📞 Oversygeplejerske Christina Hjorth Thøgersen – 20 58 42 32
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 30. november 2026
Samtaler: 8. december 2026
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 12 afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.
Lægegruppen består af: 26 speciallæger og 25 læger i uddannelsesforløb. Lægegruppen har månedligt fælles lægemøde ud over afsnitsvise lægefaglige møder.
Afdelingen deltager i den kliniske undervisning af medicinske studenter ved Københavns Universitet.
- Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på læringsmiljø, hvorfor læring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning prioriteres højt
- Uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser
- Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner
- Afdelingen har godkendte supervisorer inden for flere specialistretninger
- Det psykoterapeutiske arbejde vægtes højt. Klinik for Psykoterapi og Selvmordsforebyggelse tilbyder undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse
”Mennesker og muligheder – en psykiatri med relationer”
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Maria Riechel-Sarup
marila@regionsjaelland.dk
30350471 - Adresse
Ny Østergade 12, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
055710 - Quick-nr.
498574 - Indrykningsdato
01-10-2026 -
Ansøgningsfrist
30-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Ny Østergade 12, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Maria Riechel-Sarup
marila@regionsjaelland.dk
30350471 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Børne- og ungdomspsykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
055710 - Quick-nr.
498574 - Indrykningsdato
01-10-2026 -
Ansøgningsfrist
30-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Vi søger en speciallæge med interesse for selvmordsforebyggelse, subakut behandlingsindsats til børn og unge og tværsektorielt samarbejde, Bakkehuset den tværsektorielle enhed i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Sjælland
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Toftebakken 1A, 4000 Roskilde
Læge & Speciallæge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026 -
Afdelingslæge til U1 intensiv, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Roskilde
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
Læge & Speciallæge | Børne- og ungdomspsykiatriOpslået
01-10-2026Ansøgningsfrist
23-11-2026