Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sundhedsadministrativ leder med sekretariatsfunktion til ny Afdeling for Ældresygdomme og Borgernær Sundhed, SUH Køge og Nykøbing Falster
Vil du være med fra begyndelsen, når vi bygger en helt ny afdeling op?
Det er ikke hver dag, man får mulighed for at træde ind i en lederstilling, hvor både afdelingen, organisationen og ens egen rolle skal formes.
Fra januar etableres Afdeling for Ældresygdomme og Borgernær Sundhed som en ny, selvstændig afdeling på Sjællands Universitetshospital med aktiviteter i Køge og Nykøbing Falster. Derfor søger vi en sundhedsadministrativ leder, der har lyst til at være med helt fra start.
Du får personaleansvaret for vores sundhedsadministrative medarbejdere og bliver samtidig en del af sekretariatsfunktionen omkring afdelingsledelsen. Rollen giver dig en særlig mulighed for at sætte retning for den sundhedsadministrative funktion, skabe gode strukturer og arbejdsgange og være med til at definere, hvordan sekretærfagligheden skal udvikle sig i den nye afdeling.
Vi søger dig, der både har blik for mennesker, drift og udvikling, og som motiveres af, at ikke alt er færdigdefineret på forhånd.
En ny afdeling med nye muligheder
Afdelingen opstår i forbindelse med delingen af den nuværende Medicinsk Afdeling. Du bliver derfor en nøgleperson i opbygningen af den nye organisation og kommer til at indgå i et tæt, tværfagligt ledelsessamarbejde.
Samtidig står sundhedsvæsenet over for store forandringer. Den kommende sundhedsreform og etableringen af Region Østdanmark bringer nye opgaver og samarbejdsformer med sig, og området Borgernær Sundhed bliver en vigtig del af den nye afdeling.
Her får du mulighed for at være med til at omsætte forandringerne til den konkrete hverdag og være med til at finde nye løsninger sammen med medarbejdere og lederkolleger.
Vores ambition for det sundhedsadministrative område
Vi ser de sundhedsadministrative medarbejdere som et vigtigt koordinerende og samlende led i patientforløbet.
Det gælder på sengeafsnittene, i ambulatorierne og ikke mindst inden for Borgernær Sundhed, hvor patientforløbene i stigende grad bevæger sig mod mere behovsstyrede og virtuelle behandlingskontakter.
Det stiller nye krav til vores patientkontakt, forløbskoordinering, registrering og brug af data. Derfor ønsker vi en leder, som er nysgerrig på, hvordan sekretærfagligheden kan udvikles og bidrage endnu mere til sammenhængende patientforløb.
Du skal ikke have alle svarene på forhånd. Til gengæld skal du have lyst til at stille spørgsmålene, involvere medarbejderne og sammen med os udvikle løsningerne.
I ledergruppen arbejder vi tæt sammen om afdelingens fire strategiske spor, der tager afsæt i SUH's indsatsområder:
Faglighed · Forskning · Flow · Fællesskab
Vi tror på sammenhold, tværfaglighed og innovation. Vi tør prøve nye løsninger af, lære undervejs og justere, når der er behov for det. Afdelingens udviklingsindsatser tager afsæt i forbedringsmodellen og understøttes blandt andet af ugentlige KPI-møder.
Din rolle bliver bred, og du får reel mulighed for at præge den
Du bliver nærmeste leder for 8 sundhedsadministrative medarbejdere/lægesekretærer.
Som leder skal du skabe rammerne for både stabil drift og faglig udvikling. Du bliver samtidig bindeled mellem den sundhedsadministrative gruppe, afsnitsledelserne og afdelingsledelsen.
Dine væsentligste ansvarsområder bliver:
Ledelse og medarbejdere
Du har ansvar for den daglige ledelse, ressourceplanlægning, trivsel, rekruttering og kompetenceudvikling. Du bidrager samtidig til et attraktivt fagligt miljø og sikrer gode rammer for vores SAK-studerende.
Opbygning af en ny sundhedsadministrativ funktion
Du bliver med til at definere arbejdsgange, samarbejdsflader, opgavefordeling og prioriteringer i den nye afdeling. Her bliver medarbejdernes erfaringer og faglighed en vigtig del af udviklingen.
Sekretariatsfunktion tæt på afdelingsledelsen
Du varetager koordinerende og administrative opgaver for afdelingsledelsen og får dermed en central placering tæt på afdelingens beslutninger, drift og udvikling.
Digitalisering, data og nye patientforløb
Du bidrager til udviklingen af digitale og virtuelle patientforløb og har blik for registreringspraksis, data og datastyring som en del af både den daglige drift og afdelingens udvikling.
Sammenhæng på tværs
Du er med til at skabe gode overgange og samarbejdsrelationer på tværs af fagligheder, funktioner og matrikler med patientforløbet som vores fælles omdrejningspunkt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har ledelseserfaring – gerne suppleret med relevant videreuddannelse. Du trives i en synlig lederrolle, og formår at navigere i krydsfeltet mellem drift, ledelse og administrative støttefunktioner.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- har lyst til at bygge noget nyt op og kan skabe retning, også når ikke alle løsninger er givet på forhånd
- Er visionær og går foran i arbejdet med udviklingstiltag i en forandringspræget organisation, samt vægter kvalitetsarbejde og et godt arbejdsmiljø
- Har stærke formidlingsevner, gennemslagskraft og en inddragende, samarbejdende ledelsesstil.
- Har gode samarbejdsevner mono-såvel som tværfagligt.
- Har indgående kendskab til hospitalets IT-systemer og har erfaring med registreringspraksis.
- Har talent for og gerne erfaring med at arbejde med data og datastyring.
- Kan se dig selv i hospitalets kerneværdier: Nytænkning, Ordentlighed, Fællesskab og Følgeskab.
Vi tilbyder
Muligheden for at bygge noget op fra starten
Du træder ind på et tidspunkt, hvor de nye strukturer og samarbejdsformer skal finde deres form. Din erfaring og dine idéer får derfor reel betydning.
En lederrolle med både mennesker og indflydelse
Du får din egen medarbejdergruppe, samtidig med at du arbejder tæt sammen med afdelingsledelsen og bliver involveret i de organisatoriske og strategiske dagsordener.
Et stærkt ledelsesfællesskab
Du bliver en del af et tværfagligt ledelsesteam med høj grad af sparring og tæt samarbejde, herunder et fast ugentligt samarbejde med chefsygeplejersken.
En god start
Du får et grundigt onboardingforløb og mulighed for løbende faglig og ledelsesmæssig kompetenceudvikling.
En afdeling med ambitioner
Vi ønsker en arbejdsplads med høj faglighed, nysgerrighed og mod til at udvikle os, samtidig med at vi passer på trivsel og fællesskab.
Har du lyst til at være med fra begyndelsen?
Hvis du motiveres af at skabe noget nyt sammen med andre, og hvis du kan se muligheder i en lederstilling, hvor drift, udvikling, mennesker og sekretariatsfunktion mødes, vil vi meget gerne høre fra dig.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne chefsygeplejerske Malene Nielsen på 47322402
Samtaler afholdes 23.11.2026 kl. 09.00-12.00
Løn- og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst 32.09.1 - Løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. -
Kontaktperson
Malene Nielsen
mnels@regionsjaelland.dk
47322402 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056227 - Quick-nr.
498582 - Indrykningsdato
22-10-2026 -
Ansøgningsfrist
19-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Malene Nielsen
mnels@regionsjaelland.dk
47322402 - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056227 - Quick-nr.
498582 - Indrykningsdato
22-10-2026 -
Ansøgningsfrist
19-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sundhedsadministrativ leder til Medicin 2 Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Ledende lægesekretærOpslået
25-09-2026Ansøgningsfrist
06-11-2026 -
Sundhedsadministrativ leder til Røntgen og skanning, Sjællands Universitetshospital Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Ledende lægesekretærOpslået
15-10-2026Ansøgningsfrist
08-11-2026