Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre

Basissygeplejerske til Afdelingen for Børn og Unge, sengeafsnittet, Hvidovre Hospital

Er du nysgerrig af natur, trives du i stærke fællesskaber, og motiveres du af at skabe de bedste forløb sammen med børn, unge, familier og kolleger?

Hos os bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor vi hver dag samarbejder om at gøre en mærkbar forskel for børn, unge og deres familier. Vi tror på, at den bedste sygepleje skabes i fællesskab, når vi bringer vores forskellige perspektiver og kompetencer i spil, deler viden og lærer af hinanden.

Pædiatri er et speciale med et væld af udviklingsmuligheder og mulighed for livslang læring. Her møder du en bred variation af patientforløb og problemstillinger, fordi specialet favner mange andre specialer – blot med børn og unge i centrum.

En hverdag præget af samarbejde og relationer
I vores sengeafsnit indlægges børn og unge, som har brug for behandling og pleje over flere dage. Det giver mulighed for at opbygge tætte relationer til både patienter og familier og for at følge dem gennem større dele af deres forløb.

Vi har landsdelsfunktion for børn og unge med IBD og behandler desuden patienter med blandt andet respiratoriske, nefro-urologiske, neurologiske, infektiøse og ortopædkirurgiske problemstillinger.

Samarbejdet med familien er en naturlig og vigtig del af hverdagen. Kommunikation, koordinering, rådgivning og vejledning er derfor centrale kompetencer i arbejdet, ligesom evnen til at se situationer fra flere perspektiver og finde løsninger sammen med både kolleger og familier.

Et arbejdsmiljø med plads til faglig nysgerrighed
Hos os står du aldrig alene. Vi prioriterer fælles refleksion, videndeling og tværfagligt samarbejde højt, fordi vi ved, at det styrker både fagligheden og arbejdsglæden.

Du bliver en del af en afdeling med:

  • Faste tværfaglige tavlemøder.
  • Ugentlig sygeplejefaglig undervisning.
  • Tværfaglige konferencer på tværs af afdelingens subspecialer.
  • Debriefing og supervision ved komplekse eller særligt krævende patientforløb.
  • Obligatorisk teamtræning i modtagelse og opsporing af kritisk syge børn og unge.

I undervisning og træning arbejder vi målrettet med kommunikation, samarbejde og den nyeste viden inden for pædiatrien. Vi ser læring som noget, vi skaber sammen.

Følg os på Instagram: @boerneungesengeafsnittet_a32

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og en personalegruppe bestående af både erfarne og nyere kolleger, som værdsætter faglighed, trivsel, humor og fællesskab.
  • Et alsidigt speciale inden for akut og almen pædiatri.
  • Et grundigt introduktionsforløb over to måneder tilpasset dine erfaringer og kompetencer.
  • Løbende kompetenceudvikling, undervisning og faglig sparring.
  • Mulighed for at præge udviklingen af den pædiatriske sygepleje i afdelingen.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig og interesseret i at lære nyt og udvikle dig fagligt.
  • Møder børn, unge, familier og kolleger med åbenhed, nærvær og respekt.
  • Ser værdi i forskellige faglige perspektiver og bidrager aktivt til dialog og refleksion.
  • Trives i et miljø, hvor samarbejde og fælles løsninger er afgørende for kvaliteten i patientforløbene.
  • Har gode kommunikative evner og skaber tillidsfulde relationer på tværs af alder og faggrupper.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, samtidig med at du aktivt søger sparring og bidrager til fællesskabet.
  • Trives i en omskiftelig hverdag med både travle og rolige perioder.
  • Bidrager til et trygt, positivt og velfungerende arbejdsmiljø.
  • Tager ansvar for egen læring og ser kompetenceudvikling som en naturlig del af dit arbejdsliv.

Pædiatrisk erfaring er en fordel, men ikke en forudsætning. Det vigtigste er din lyst til at lære, samarbejde og udvikle dig sammen med os.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på op til 37 timer ugentligt i blandede vagter med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Der arbejdes hver 3. weekend i 8-12 timers vagter lørdag og søndag.

Det forventes, at du samlet byder ind med omtrent 10 aften- og nattevagter på 4 uger.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som sygeplejerske uden specialuddannelse. 

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 15. november 2026. Vi afholder samtaler løbende.

Du er meget velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Pia Duebjerg Andersen på telefon 20 16 33 72 eller oversygeplejerske Louise Thomsen på telefon 24 64 53 52 for at høre mere om stillingen eller aftale et besøg i afdelingen.

Vi glæder os til at møde en kollega, der er nysgerrig på både mennesker og faglighed, og som har lyst til at være en aktiv del af et fællesskab, hvor vi lykkes sammen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Louise Thomsen
    louise.thomsen.02@regionh.dk
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271354
  • Quick-nr.
    498611
  • Indrykningsdato
    22-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Louise Thomsen
    louise.thomsen.02@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271354
  • Quick-nr.
    498611
  • Indrykningsdato
    22-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejersker søges til Ambulatoriet for Led- og Knoglekirurgi, Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2026

Ansøgningsfrist
22-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afsnit 6 mangler dig - sygeplejersken som byder ind med sin faglighed og et godt grin

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 6, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
09-10-2026

Ansøgningsfrist
25-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en fast nattevagtssygeplejerske til Hormon- og Stofskiftesygdomme, sengeafsnit 1

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
21-10-2026

Ansøgningsfrist
12-12-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til ambulatorie på Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 22, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
07-10-2026

Ansøgningsfrist
25-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ønsker du en arbejdsplads med et fantastisk samarbejde mellem kollegaer, udvikling og speciale uddannelse?

Amager Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
21-10-2026

Ansøgningsfrist
20-11-2026