Region Hovedstaden
Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup
Dataanalytiker/datamanager søges til forskningsprojektet BIOSKIN
Dataanalytiker/datamanager søges til forskningsprojektet BIOSKIN
Brænder du for avanceret dataanalyse, statistik og forskning, der kan forbedre behandlingen af patienter med hudsygdomme?
Vi søger en dataanalytiker/datamanager med stærke statistiske og dataanalytiske kompetencer til BIOSKIN, et ambitiøst forskningsprojekt inden for dermatologi. Den ideelle kandidat trives med at arbejde med store og komplekse datasæt og har samtidig interesse for de kliniske og biologiske problemstillinger bag data.
Om BIOSKIN
BIOSKIN er et tværfagligt forskningsprogram, som samler kliniske data, biologiske prøver, patientrapporterede oplysninger og registerdata for at skabe ny viden om inflammatoriske hudsygdomme, herunder atopisk dermatitis, kontakteksem og psoriasis. Formålet er at forbedre diagnostik, prognose og individualiseret behandling gennem analyser af biomarkører og kliniske sygdomsforløb.
Programmet er et samarbejde mellem Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme og LEO Foundation Skin Immunology Research Center (SIC) på Panum. Forskningsgruppen består af klinikere, forskere og bioinformatikere samt læger, molekylærbiologer, bioanalytikere, sygeplejersker og ph.d.-studerende. Som datamanager får du en central rolle i håndteringen af komplekse longitudinelle data i et stærkt translationelt forskningsmiljø.
Stillingen
Som dataanalytiker/datamanager i BIOSKIN vil du arbejde med struktur og analyse af store og komplekse datasæt baseret på kliniske oplysninger, patientrapporterede data, biologiske prøver og nationale registre.
Dine primære opgaver vil være at:
- Være ansvarlig for udvikling af projektets dataplatforme og datastruktur.
- Planlægge og gennemføre statistiske analyser til forskningsprojekter inden for BIOSKIN.
- Omsætte kliniske og videnskabelige spørgsmål til robuste analyser og relevante resultater.
- Udvikle og anvende avancerede statistiske modeller samt metoder inden for kunstig intelligens.
- Samarbejde tæt med forskere og klinikere om studiedesign, analyseplaner og fortolkning af resultater.
- Bidrage til videnskabelige publikationer, forskningsansøgninger og præsentationer.
- Medvirke til kvalitetssikring.
Din profil
Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for statistik, biostatistik, epidemiologi, bioinformatik, matematik, data science eller et beslægtet område.
Det er en fordel, hvis du har:
- Erfaring med analyse af store longitudinelle datasæt.
- Stærke kompetencer i R, Python eller tilsvarende programmeringssprog.
- Solid forståelse af statistiske metoder og evne til at vælge de mest relevante modeller til forskellige forskningsspørgsmål.
- Erfaring med registerdata, biobankdata, REDCap, biomarkørdata eller omics-data.
- Erfaring med at arbejde i et high-performance computing-miljø, f.eks. NGC HPC eller Computerome.
- Evne til selvstændigt at planlægge og gennemføre analyser.
- Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i tværfaglige forskningsmiljøer.
- Gode skriftlige og mundtlige engelskkundskaber.
En ph.d.-grad eller tilsvarende forskningserfaring vil være en fordel.
Vi tilbyder
- En central rolle i et innovativt forskningsprojekt med stor klinisk relevans.
- Mulighed for at arbejde med unikke multidimensionelle data og avancerede analyseteknikker.
- Et stærkt tværfagligt forskningsmiljø med tæt samarbejde mellem klinik, laboratorieforskning og data science.
- Mulighed for faglig udvikling, videnskabelig produktion og deltagelse i nationale og internationale forskningssamarbejder.
- Fleksible arbejdsforhold og et inspirerende akademisk miljø.
Ansættelse
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt eller efter nærmere aftale. Ansættelsen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 5 år med mulighed for forlængelse.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for akademikere ansat i regionen.
Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Professor, overlæge Lone Skov
Afdeling for Hud- og Kønssygdomme
Herlev og Gentofte Hospital
E-mail: lone.skov.02@regionh.dk
Ansøgning med CV, publikationsliste og relevante bilag sendes via link senest 23/11-26.
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital -
Kontaktperson
Lone Skov
lone.skov.02@regionh.dk - Adresse
Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup - Stillingstype
Administrativ medarbejder - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271346 - Quick-nr.
498642 - Indrykningsdato
23-10-2026 -
Ansøgningsfrist
23-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Gentofte Hospital - Adresse
Hospitalsvej 15, 2900 Hellerup -
Kontaktperson
Lone Skov
lone.skov.02@regionh.dk - Stillingstype
Administrativ medarbejder - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
271346 - Quick-nr.
498642 - Indrykningsdato
23-10-2026 -
Ansøgningsfrist
23-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Barselsvikar til reception søges til afdelingen for Lunge- og infektionsmedicinske sygdomme på Bispebjerg Hospital.
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Administrativ medarbejderOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
25-10-2026 -
Rigshospitalet Glostrup, Afdeling for Røntgen og Skanning. Er det dig - vores unikke receptionsteam mangler en unik kollega
Rigshospitalet, Glostrup | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Administrativ medarbejderOpslået
20-10-2026Ansøgningsfrist
11-11-2026