Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Klinisk sygeplejespecialist
Klinisk sygeplejespecialist med blik for hele patientforløbet
Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, T119, Herlev Hospital
Vil du kombinere høj klinisk faglighed med udvikling af sygeplejen – og samtidig få mulighed for at se patientforløbet fra flere perspektiver?
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale. Stillingen er delt mellem et sengeafsnit og ambulatorie, og der vil være arbejdsopgaver tilknyttet begge dele.
Kombinationen af sengeafsnit og ambulatorium giver dig en særlig mulighed for at få blik for hele patientens forløb. Det giver et stærkt afsæt for at identificere udviklingsmuligheder og være opsøgende i forhold til nye tiltag, der kan styrke kvalitet, sammenhæng og patientoplevelse.
Tæt på klinikken – med mulighed for at udvikle
Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en vigtig faglig ressource i den daglige praksis og i den fortsatte udvikling af sygeplejen. Du arbejder tæt sammen med medarbejdere, ledelse, den anden kliniske sygeplejespecialist i afsnittet og afdelingens øvrige kliniske sygeplejespecialister.
I sengeafsnittet modtager vi alle frakturer, traumatiske pneumothorax, multitraumer. Patienter med hoftefraktur som er komplekse patienter med forskellige medicinske sygdomme.
Vi arbejder med primær sygepleje med afsæt i Fundamentals of Care og tilrettelægger vores hoftefraktur patientforløb accelererede efter ERAS-principperne. Det betyder, at vi har fokus på sammenhængende, effektive og individuelt tilpassede forløb, hvor patientens behov og aktive deltagelse er centrale.
Ud over aktiviteten i sengeafsnittet har vi en stor ambulant aktivitet, hvor vi følger både børn og voksne. Det giver en hverdag præget af høj aktivitet, mange forskellige patientkontakter og et tæt tværfagligt samarbejde.
Dine opgaver
- være klinisk rollemodel og bidrage til høj faglig kvalitet i den daglige sygepleje
- yde faglig sparring og bedside-supervision til kolleger
- fremme og implementere evidensbaseret sygepleje og styrke patientsikkerheden
- arbejde med udvikling og optimering af patientforløb
- identificere udviklingsområder og være opsøgende i forhold til nye faglige tiltag
- arbejde systematisk med patientinddragelse og patienttilfredshed
- undervise og bidrage til kompetenceudvikling og en tryg læringskultur
- deltage i relevante udviklings- og forskningsprojekter
- skabe sammenhæng og synergi mellem sengeafsnit, ambulatorium og øvrige samarbejdspartnere.
- Arbejde systematisk med onboarding af nye medarbejdere
Et stærkt fagligt miljø
I sengeafsnittet og ambulatoriet er vi cirka 55 ansatte, herunder en kliniske sygeplejespecialist, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, driftsassistenter, en vagtplanlægger samt administrativt personale. Vi prioriterer faglig sparring, et stærkt kollegaskab og et trygt og bæredygtigt arbejdsmiljø.
Faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen og understøttes blandt andet gennem tværfaglige timeouts, undervisning, kompetencedage og afdelingens karriereudviklingsprogram. Som klinisk sygeplejespecialist får du en bred kontaktflade og mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen og de sammenhængende patientforløb.
Vi søger dig, der
- brænder for klinisk sygepleje, faglig udvikling og kvalitet
- har klinisk erfaring, gerne fra et kirurgisk speciale
- har relevant master- eller kandidatuddannelse
- har erfaring med eller interesse for udvikling af patientforløb
- kan omsætte evidens og ny viden til klinisk praksis
- er nysgerrig, opsøgende og får øje på muligheder for udvikling
- trives med at arbejde på tværs og kan skabe relationer og følgeskab
- er en stærk formidler og har lyst til at undervise og supervisere kolleger
- møder patienter og kolleger med en positiv og anerkendende tilgang.
Det er vigtigt for os, at du både har lyst til at være tæt på den kliniske praksis og samtidig kan løfte blikket og være med til at udvikle sygeplejen og patientforløbene på tværs.
Vi tilbyder
- mulighed for at arbejde med og udvikle hele patientforløbet på tværs af enheder
- tæt samarbejde med afdelingens øvrige kliniske sygeplejespecialister
- stor mulighed for at præge dine arbejds- og udviklingsområder
- et stærkt fagligt miljø med fokus på læring, udvikling og patientinddragelse.
Arbejdstid og ansættelse
Stillingen er på 32- 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027. Du indgår i afdelingens fælles weekendrul hver4- 6. weekend eller efter anden aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: fredag d. 20. november 2026
Samtaler: Tirsdag 24. november 2026
Har du lyst til at høre mere om stillingen og mulighederne i den, er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske i sengeafsnittet, Maja Bisted Rasmussen tlf. 38 67 9528
Maja.bisted.rasmussen.01@regionh.dk
Chefsygeplejerske Susann Vellier Hansen, tlf.nr: 3867 3358/ 3868 2330
Susann.Vellier.Hansen@regionh.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Maja Bisted Rasmussen
maja.bisted.rasmussen.01@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271385 - Quick-nr.
498695 - Indrykningsdato
23-10-2026 -
Ansøgningsfrist
20-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Maja Bisted Rasmussen
maja.bisted.rasmussen.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271385 - Quick-nr.
498695 - Indrykningsdato
23-10-2026 -
Ansøgningsfrist
20-11-2026