Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Tyringevej 5, 3460 Birkerød

Socialpædagoger, pædagogiske assistenter og SOSU-assistenter til nyt hus på Lyngdal

Vil du være med fra dag 1?

Den 1. januar 2027 flytter en ny beboer ind på Lyngdal. Det er en ung mand, og han skal bo i hus nr. 15. Der er endnu ingen faste rutiner, ingen vante gåture og ingen hverdag at læne sig op ad. Den skal vi bygge sammen, og vi håber, du vil være med.

 

Kort om Lyngdal

Lyngdal er hjem for 24 voksne med autismespektrumforstyrrelser og psykisk funktionsnedsættelse, og fra 1. januar bliver vi så 25. Fælles for vores beboere er, at de trives bedst med en forudsigelig, struktureret og aktiv hverdag.

Vi er også arbejdsplads for ca. 165 medarbejdere, der samarbejder på kryds og tværs, griner meget og holder af at gøre tingene grundigt.

Lyngdal er et højt specialiseret §104 og §108 helhedstilbud med 1:1-normering til daglig. Vi bor i grønne omgivelser ved Rude Skov i Birkerød, så vi går ture, cykler og tager på udflugter i både solskin og regnvejr.

 

Mere om den specialiserede opgave

Vi søger fagligt solide medarbejdere, der har lyst til at lære et nyt menneske at kende. Du skal finde ud af, hvad der skaber ro, hvad der giver glæde, og hvordan en god dag ser ud for netop vores nye beboer. Det kræver tålmodighed, nysgerrighed og faglighed, og det er et af de mest meningsfulde stykker arbejde, man kan få lov at lave.

Du bliver en del af et nyt, fast team, hvor I sammen former hverdagen omkring beboerens behov, trivsel og udvikling. Vi begynder med en 2:1-normering, altså to medarbejdere omkring beboeren. Så der er tid til at være nærværende, til at fordybe jer fagligt og til at lære hinanden godt at kende.

Der er fælles opstart på 14 dage, inden beboeren flytter ind, dvs. fra d. 1.-14. januar 2027. Opstarten består af tilbudsbesøg på stedet, hvor beboeren pt. bor, undervisning og indretning af lejligheden og personalefaciliteter.

 

Om dig

  • Du er uddannet socialpædagog, pædagogisk assistent eller social- og sundhedsassistent
  • Du er fagengageret og har lyst til at lære - erfaring fra specialområdet er et plus, men ikke et krav
  • Du kan skabe struktur og forudsigelighed og samtidig se det menneske, der står foran dig
  • Du er tryg ved at hjælpe med personlig pleje, når der er brug for det
  • Du er aktiv og er gerne med på gåture, cykelture og udflugter
  • Du har kørekort til bil og er glad for at bruge det

Det er vigtigt for os, at du er nysgerrig på dit fag og menneskerne omkring dig, og at du har lyst til at bygge noget nyt op sammen med dine kolleger.

 

Du behøver ikke at kunne det hele fra dag ét

Der er ikke nogen af os, der kender vores nye beboer på forhånd, så vi lærer sammen. Du får oplæring og opbakning fra dine kolleger i teamet og supervision, kurser og vores egen uddannelse i specialpædagogik.

Vi tilbyder

  • Et nyt, fast team, hvor I sammen former pædagogikken og indsatsen fra starten
  • 2:1-normering ved opstart, så der er plads til tæt pædagogisk arbejde
  • Supervision, relevante kurser og Lyngdals interne diplomuddannelse i specialpædagogik
  • En hverdag tæt på beboerens trivsel, relationer og udvikling, hvor du kan se, at din indsats gør en forskel
  • Fleksible arbejdstider, som du selv har indflydelse på:

I løbet af de første to uger af januar 2027 skal vi sammen finde frem til den vagtplan, der fungerer bedst for alle. I teamet skal vi tale om, hvordan vagterne bedst fordeles over døgnet, og hvor lange de skal være. Målet er at finde en løsning, der tager hensyn til både vores fælles opgave og hinandens behov.

På Lyngdal arbejder vi systematisk med low arousal, neuropædagogik og sanseintegration, så du kan forvente en hverdag, hvor vi nørder fag, hjælper hinanden og tager fælles ansvar.

 

Kom og besøg os

Vi anbefaler, at du kigger forbi vores Facebook, LinkedIn og hjemmeside for at se mere om, hvem vi er, og om vi er noget for dig. Du kan også lytte til vores podcast Autisme på Lyngdal.

Har du spørgsmål, eller vil du gerne se Lyngdal, før du søger? Så ring til forstander Line Ebbesen Andersen på tlf. 2151 8567. Kaffen er klar, og vi tager gerne en snak, så du kan få en fornemmelse af os og den opgave, du kan blive en del af.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem Region Hovedstadens Takst- og Lønnævn og Socialpædagogerne eller FOA.

Vi indhenter referencer samt udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.

 

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV senest søndag den 29. november 2026. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi håber, du kan starte den 1. januar 2027 eller efter aftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Line Ebbesen Andersen
    line.ebbesen.andersen@regionh.dk
  • Adresse
    Tyringevej 5, 3460 Birkerød
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271395
  • Quick-nr.
    498708
  • Indrykningsdato
    26-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    Tyringevej 5, 3460 Birkerød
  • Kontaktperson
    Line Ebbesen Andersen
    line.ebbesen.andersen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271395
  • Quick-nr.
    498708
  • Indrykningsdato
    26-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykiatrisk Center Nordsjælland søger en social og sundhedsassistent, til opnormeret tværfagligt team, med mulighed for fortrinsvis nattevagter, på Åbent Psykiatrisk Døgnafsnit 2711 Helsingør

Nordsjællands Hospital  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Social- og sundhedsassistent

Opslået
13-10-2026

Ansøgningsfrist
01-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til Neurorehabilitering 622

Rigshospitalet  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
12-10-2026

Ansøgningsfrist
11-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent søges til affektivt afsnit D3 på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg og Frederiksberg hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Skadestuevej 1, 2000 Frederiksberg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
20-10-2026

Ansøgningsfrist
03-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sosu.hj. søges til nattevagt på specialiseret botilbud

Den Sociale Virksomhed  |  Chr. Hauchs Allé 11, 3500 Værløse
Social- og sundhedshjælper

Opslået
08-10-2026

Ansøgningsfrist
28-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du social- og sundhedsassistent og vil du arbejde i psykiatrien på landets eneste specialafsnit for patienter fra botilbud?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København
Social- og sundhedsassistent

Opslået
14-10-2026

Ansøgningsfrist
27-10-2026