Hjertesygdomme
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Er du vores nye lægesekretær/SAK i arytmispecialet i Hjertesygdomme, AUH?
Trives du i en hverdag med variation, koordinering og stærkt samarbejde?
Som sekretær hos os bliver du en central del af patientforløbene, hvor koordinering, overblik og samarbejde med læger, sygeplejersker, bioanalytikere og øvrige samarbejdspartnere er en naturlig del af hverdagen. Vores fælles omdrejningspunkt er at sikre gode patientforløb. Ingen dage er helt ens hos os.
Din hverdag i arytmispecialet
Sammen med tre sekretærkolleger understøtter du Arytmiklinikken, som indeholder Pacemakerambulatoriet, Cordarone-forløb samt præ- og post-RFA (Radiofrekvensablation). Derudover varetager teamet en funktion på Kardiologisk Laboratorium, hvor du blandt andet vejleder patienter telefonisk forud for procedurer. Denne funktion udvikles løbende og vil på sigt også omfatte bookingopgaver.
Arbejdsopgaverne er blandt andet
- booking og koordinering af patientforløb
- visitation og håndtering af henvisninger
- telefonisk kontakt og vejledning af patienter
- journalskrivning og øvrige dokumentationsopgaver
- håndtering af funktionspostkasse
- koordinering på tværs af faggrupper og funktioner.
Opgaverne varetages i et rul mellem sekretærerne, hvilket giver stor variation i hverdagen, mulighed for løbende kompetenceudvikling og et bredt kendskab til forskellige patientforløb. Vores fokus er at dele viden, hjælpe hinanden og løfte opgaverne i fællesskab.
Vi søger dig, der
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (ufravigeligt krav)
- har erfaring med eller solidt kendskab til EPJ
- arbejder struktureret og har blik for detaljen
- trives med koordinering og mange kontaktflader
- bidrager positivt til fællesskabet og det tværfaglige samarbejde
- tager ansvar og bevarer overblikket, også når tempoet er højt.
Hvad kan du glæde dig til?
Hos os bliver du en del af et mindre sekretærteam med engagerede kolleger, et stærkt fagligt fællesskab og plads til gode grin i hverdagen. Vi har en positiv omgangstone og bidrager alle til den hjælpsomhed og fleksibilitet, der kendetegner vores samarbejde. Vi prioriterer en hverdag, hvor der er plads til både faglig udvikling og kollegial støtte, og hvor vi sammen planlægger og prioriterer dagens opgaver. Derudover tilbyder vi mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen, når det kan forenes med driften og teamets fælles planlægning.
Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital er en af landets største hjerteafdelinger med højtspecialiserede funktioner inden for udredning og behandling af hjertesygdomme. Vi er mere end 500 medarbejdere, heraf omkring 50 sundhedsadministrative medarbejdere, der hver dag bidrager til sammenhængende og velfungerende patientforløb.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og arbejdstiden er placeret på hverdage kl. 7.30 - 15.30. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Stillingen ønskes besat d. 1. januar 2027 og samtaler forventes afholdt d. 24. november 2026.
Hvis du er nysgerrig og vil vide mere eller har lyst til at komme på et uforpligtende besøg så tøv ikke med at kontakte sundhedsadministrativ leder Sanne Seiding Roed på tlf. 4014 0995. Vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Sanne Seiding Roed
sanne.seiding.roed@rm.dk
40140995 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
67129 - Quick-nr.
498720 - Indrykningsdato
26-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Sanne Seiding Roed
sanne.seiding.roed@rm.dk
40140995 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
67129 - Quick-nr.
498720 - Indrykningsdato
26-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til en spændende stilling i det gynækologiske team i Kvindeklinikken
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
20-10-2026Ansøgningsfrist
08-11-2026 -
Lægesekretær/SAK til lungesygdomme, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
20-10-2026Ansøgningsfrist
19-11-2026 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Børne- og Ungdomspsykiatrien, AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026 -
Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ koordinator (SAK) søges til Ortopædkirurgisk Operationsbooking, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
26-10-2026 -
Arbejdstidsplanlægger
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken, 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
13-10-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026