Region Sjælland
Smedegade 16, 4000 Roskilde
Kære Sygeplejerske Hvad med, at gå ind i det nye år med et nyt job i psykiatrien på et lukket psykiatrisk afsnit. Hvis det siger dig noget så læs videre her.
Psykiatrien er sat på dagsordenen...
Vi er et psykiatrisk sengeafsnit, som er en del af et bredt fagligt miljø på et Universitetssygehus. Vi ønsker at arbejde med Recovery i ordets fornemmeste forstand, hvor vi vægter patienternes ord højt, og ønsker en høj grad af medinddragelse i egen behandling.
Vi prioriterer arbejdsmiljø, sikkerhed og tryghed i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt ud fra den enkelte medarbejders kompetencer og ressourcer, og vi glæder os til at se, hvordan du kan bidrage til det samarbejde.
Vi kan tilbyde en 20-37 timers stilling som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i fast nattevagt med mulighed for 7/7, eller blandede aften- og dagvagt.
Vi er i øvrigt gået i gang med at se på muligheden for at arbejde kortere eller længere vagter, så din arbejdstid kan tilpasses dig frem for at du skal tilpasse dig arbejdstiden.
Du kommer på obligatoriske kurser hvor du får indblik i den teoretiske referenceramme der arbejdes under, samt indblik i vores tilgang til patientpleje.
Der vil samtidig efter et par år være mulighed for at tage Specialuddannelsen i psykiatri for sygeplejersker og KUA uddannelsen for social og sundhedsassistenter.
Bredt patientbillede
Sengeafsnittet Ø1, 1. sal,modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år. Vi har plads til i alt 14 patienter og behandler blandt andet patienter med psykiatriske lidelser som skizofreni, psykoser, svære depressioner, bipolare sygdomme, samt svære personlighedsforstyrrelser.
Sammenhæng og perspektiv for patienten
Du arbejder bedst på tværs, tænker tværfagligt og ikke mindst sygeplejefagligt. Du skal være med til at skabe sammenhæng i patientforløb og være en aktiv medspiller i indsatsen for nedbringelse af tvang i psykiatrien samt arbejde med Safewards, patientplaner med indhold af høj kvalitet og aktiviteter.
Patienterne møder et miljø, hvor håb, mestring og muligheder er i fokus. Dine handlinger sker på basis af patienternes individuelle behov og ud fra koordinerede og fagligt funderede hensyn - ikke kun ud fra firkantede regler.
Vi arbejder med udviklingen af en Recoveryorienteret psykiatri samt safewards med brugerinddragelse på alle niveauer og sammenhæng i alle patientforløb.
Sammen om aktiviteter
Det daglige morgenmøde er vores omdrejningspunkt. Her planlægger vi dagens aktiviteter sammen med patienterne. Vi drøfter fælles anliggender og giver informationer. Aktiviteterne kan bestå af motion, kreative aktiviteter, kor, psykoedukation eller social miljøterapi, og det kan sagtens foregå udendørs.
Vi forsøger så vidt det er muligt, at bruge vores smukke grønne omgivelser, med gåture til fjorden og det frodige nærområde.
Din og vores faglighed
Om du har erfaring, overvejer du at skifte speciale eller er nyuddannet, så er du velkommen. Vi tilbyder mentor og Onboarding. Dette betyder at du allerede inden du starter, bliver tildelt en mentor, der vil stå for at føre dig godt igennem den første periode af din ansættelse, med fastlagte samtaler. Mentoren fungere som din sparringspartner og hjælper dig til at blive integreret i kulturen på afsnittet, forstå og bruge vores regler og rammer, at blive en del af relevante netværk, samt at anvende eksisterende og tilføje nye kompetencer.
Du vil blive tilbudt introduktionskurser, og mulighed for at tillære nye kompetencer via vores læringslab, så du får et godt fundament at starte ud på.
Du vil kunne forvente en introduktionsperiode, hvor du ikke indgår på egen hånd i plejen, men følger med en erfaren kollega. Efter endt intro står du ikke på egne ben, da der på vores afsnit er et højt niveau af faglig sparring.
En stor del af personalegruppen har bred psykiatrisk erfaring og arbejder i det daglige med stor fleksibilitet og lyst til at finde løsninger – også på nye udfordringer. Kompetenceudvikling, samarbejde og et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for at kunne arbejde her.
Besøg os
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere hos oversygeplejerske Sara Toor på telefon 24665936 eller skrive på rajt@regionsjaelland.dk
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
Løn efter gældende overenskomst. Der er selvfølgelig forventning om, at du deltager i kurser, konferencer og efteruddannelser efter behov.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Rajvinder Toor
rajt@regionsjaelland.dk
24665936 - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056329 - Quick-nr.
498728 - Indrykningsdato
26-10-2026 -
Ansøgningsfrist
20-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Rajvinder Toor
rajt@regionsjaelland.dk
24665936 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056329 - Quick-nr.
498728 - Indrykningsdato
26-10-2026 -
Ansøgningsfrist
20-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
VI ER FLYTTET - kom og vær med! Vi søger en sygeplejerske til Afdeling for Blodsygdomme, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
07-10-2026Ansøgningsfrist
19-11-2026 -
Sygeplejerske, fysio- eller ergoterapeut
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
06-11-2026 -
Sygeplejerske til hæmodialyseafsnit, Nykøbing Falster Sygehus
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
SygeplejerskeOpslået
22-10-2026Ansøgningsfrist
11-11-2026 -
Skab ro, tryghed og gode nætter – bliv vores nye sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent i S3, Psykiatrien Syd - kopi
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
SygeplejerskeOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist søges til Ø2, 1
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
01-11-2026