Region Midtjylland

Læger RHN

Voldbyvej, 8450 Hammel

Reservelægestilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), Afsnit for Børn og Unge.

En stilling som uklassificeret-reservelæge på Regionshospitalet Hammel Neurocenters sengeafsnit S6 for Børn og Unge, er ledig til besættelse 1. december 2026, eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge og løber 1 år.

Som reservelæge på Hammel Neurocenters afsnit S6 bliver bliver du del af den overordnede lægegruppe på Hammel Neurocenter som har et dynamisk uddannelses- og forskningsorienteret yngre læge-miljø, med neurologiske uddannelseslæger og et klinisk vejlederteam bestående af neurologiske og neurokirurgiske speciallæger. På S6 kommer du til at arbejde sammen med et engageret tværfagligt team med særligt kendskab til neurorehabilitering hos børn og unge. Vi ser stillingen som et særdeles godt supplement til en eventuel introduktionsstilling i pædiatri, eller som afklaring af interesse i forhold til det pædiatriske specialeområde. 

De kliniske opgaver
På afsnittet er der plads til 7 børn og unge. Når der ikke er tilstrækkeligt mange børn og unge til indlæggelse, vil der også være voksne indlagt på afdelingen.

Reservelægen vil gå stuegange, modtage nye patienter og indgå i et tværfagligt samarbejde omkring patienterne på S6 med sygeplejersker, terapeuter, logopæder, socialrådgivere og neuropsykologer. Rehabiliteringsarbejdet bygger på en helhedsorienteret tilgang til patienten og de pårørende, hvor patientinddragelse i egen rehabilitering er en væsentlig faktor.  

På afdeling S6 er der aktuelt 1 speciallæge (neuropædiater) og på Hammel Neurocenter generelt er der 17 speciallæger fra forskellige specialer med tæt samarbejde og sparring vedrørende hinandens specialeområder. Under ansættelsen vil du være tilknyttet S6, og det daglige arbejde vil foregå i tæt samarbejde med den speciallæge, som varetager forløbsansvaret for patienterne. I samarbejdet med speciallægen vil opgaverne blive fordelt i forhold til de faglige kompetencer, du har med i bagagen. Din individuelle udvikling under ansættelsen vil blive prioriteret og dine interesser vil blive understøttet i takt med, at du får indsigt i det neurorehabiliterende felt og børn og unge. 

Der vil hele tiden være stor opmærksomhed på, at der er sammenhæng mellem kompetencer, opgaver og din personlige kapacitet, da vi tror på at arbejdsglæde og tryghed i løsning af opgaverne er en forudsætning for trivsel og god opgaveløsning.
Der vil 8 uger i hvert semester være medicinstuderende i klinisk ophold. En del af de yngre lægers opgaver er at bidrage til at hjælpe de kommende kollegaer tilrette og give dem en positiv oplevelse under deres klinikophold i den specialiserede neurorehabilitering.

Stillingen omfatter mulighed for deltagelse i vagt med erfaren speciallæge som bagvagt, når tilstrækkelige kompetencer er opnået.

Forskningsopgaven på Hammel Neurocenter
Som højtspecialiseret Neurorehabiliteringshospital og Universitetsklinik under Aarhus Universitet er der som en naturlig ting på RHN en stor forskningsaktivitet med tværfaglig, herunder lægefaglig, deltagelse. Skønt der i den aktuelle stilling ikke er afsat tid til sammenhængende forskning, er der rig mulighed for at snuse til forskning og gøre sig bekendt med det lægefaglige forskningsfelt indenfor Neurorehabilitering. For den rette ansøger vil der på baggrund af en relevant forsknings-ide og forskningsambition være mulighed for at starte en proces med udformning af en projektbeskrivelse samt en fundraising-proces.
Forskningsaktiviteten eller projektbeskrivelsen skal tage udgangspunkt i patientgruppen på RHN og i størst muligt omfang være kliniknært. Der vil være mulighed for tæt sparring med kliniske- og forskningserfarne kollegaer i processen.

Om RHN
RHN behandler patienter med svær erhvervet hjerneskade (eksempelvis stroke, traumer, anoxisk skade, SAH, infektioner, tumorer).
Neurocentret er udpeget af Sundhedsstyrelsen til at varetage den højtspecialiserede neurorehabilitering i Vestdanmark, med et patientgrundlag på ca. 3 mio.
Neurocentret er faglig ansvarlig for neurorehabiliteringssenge i Hammel - 76 sengepladser, Skive - 27 sengepladser, Lemvig - 13 sengepladser og Silkeborg - 4 sengepladser. På Regionshospitalet Silkeborg er Neurocentret tilknyttet Intensiv Afsnit, her kan patienter i respirator modtages til tidlig neurorehabilitering.

RHN er opbygget med i 4 subspecialer: Subspeciale for tidlig neurorehabilitering, kognitivt subspeciale, sensomotorisk subspeciale, subspeciale for Børn og Unge med tilhørende klinikker.
Neurocentret har ca. 560 medarbejdere, 17 faggrupper og 10 afsnit. Neurocentret er en universitetsklinik med 1 professor og flere ph.d.-studerende under Aarhus Universitet. Dertil er der et uddannelsescenter, der afholder en del kurser i emner vedrørende neurorehabilitering, samt et Videnscenter, der samler kvalifecerer og formidler neurofaglig viden.

Læs mere om RHN på www.hammelneurocenter.dk og på www.neurocenter.dk, sidstnævnte indeholder oplysninger om den faglige del af RHN.

Særligt om ledelsesforhold
Centerledelsen udgøres af cheflæge, chefsygeplejerske og chefterapeut. RHN har en ledelsesstruktur, hvor der er gennemført en vidtgående decentralisering af ansvar og kompetence. Der udøves værdibaseret ledelse kombineret med fokus på dialog, involvering, decentralisering og resultater.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter de 4 Regionshospitaler Viborg, Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skive og har ca. 4.700 medarbejdere samt et budget på 2,9 mia. kr. årligt. De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland. Se nærmere om Hospitalsenhed Midt her.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Cheflæge Kåre Severinsen på tlf. 2636 8600/ 7841 9007

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde den 8. november 2026 med dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. 
Samtaler forventes afholdt den uge 47 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Hammel Neurocenter. 
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Kåre Eg Severinsen
    kaarseve@rm.dk
    +4526368600
  • Adresse
    Voldbyvej, 8450 Hammel
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    67231
  • Quick-nr.
    498812
  • Indrykningsdato
    27-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Voldbyvej, 8450 Hammel
  • Kontaktperson
    Kåre Eg Severinsen
    kaarseve@rm.dk
    +4526368600
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    67231
  • Quick-nr.
    498812
  • Indrykningsdato
    27-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    08-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Reservelægestilling på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Skive

Regionshospitalet Hammel Neurocenter  |  Resenvej, 25, 7800 Skive
Reservelæge  |  Neurologi

Opslået
27-10-2026

Ansøgningsfrist
09-11-2026