Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 12, 2600 Glostrup

Sygeplejerske med lyst til natarbejde søges til Glostrups åbne ungdomspsykiatriske afsnit B206

Vil du være med til at gøre en forskel for unge i mistrivsel?

På afsnit B206 får du muligheden for at arbejde i et engageret og tværfagligt miljø, hvor vi kombinerer høj faglighed med nærvær og omsorg – både for de unge og deres familier. Som nattevagt bliver du en vigtig del af indsatsen for at skabe trygge rammer, struktur og udvikling for vores patienter.

 

Velkommen til afsnit B206
Du bliver en del af et energisk og visionært afsnit med plads til 8 unge mellem 13-18 år, som indlægges til observation, udredning og behandling af fx OCD, psykoser, depressioner, ADHD, autismespektrum forstyrrelser, begyndende personlighedsforstyrrelser og funktionelle lidelser.

Vi lægger vægt på en målrettet miljøterapeutisk indsats og en recovery-orienteret tilgang.

Her kommer du til at arbejde med individuelle undersøgelses- og behandlingsplaner for unge patienter ud fra miljøterapeutiske principper. Hos os er fokus både på den unge selv og familien som helhed i et tværfagligt samarbejde. Der er ugentlig planlagte familiemøder og der vil typisk være 1-2 unge, som har deres forældre sovende på afsnittet om natten.
 

Dine arbejdsopgaver
Som fortrinsvis fast nattevagt vil dit fokusområde være miljøterapeutisk støtte til en god indsovning og døgnrytme.

Dit arbejde skaber rammerne for samtidigt fokus på symptomer i forhold diagnostisk udredning samt beskrivelse af den unges funktionsniveau. Netop dine skriftlige beskrivelser af diverse gavnlige pædagogiske/miljøterapeutiske indsatser bliver vigtige for den videre indsats i hjemkommunen.

Arbejdet rummer også praktiske opgaver om natten, som klargøring af stuer, oprydning, kost bestilling og tekniske rutiner. Alle opgaver, som er med til at skabe en støttende ramme for de unge også i dag- og aftentid.

I weekenderne er vi slået sammen med det andet ungdomspsykiatriske afsnit og ofte også med skolebørns afsnittet, da de fleste børn og unge er hjemme i weekenderne.

B206 er en ud af 5 børne- og ungdomspsykiatriske afsnit på Glostrup matriklen. Alle døgnafsnit indgår i en alarm-matrix, hvor man hjælper i akut situationer ved fx alvorlig selvskade, selvmordsadfærd og udadreagerende adfærd.
 

Vi tilbyder
Et helt fantastik 3 ugers nattevagtsrul. Nattevagt mandag – søndag (altså 7 nætter), dernæst 7 døgn fri efterfulgt af henholdsvis 4 nattevagter og 3 døgn fri. Det betyder weekendarbejde hver 3. weekend.

  • Fast tid til supervision hver 14. dag ved psykolog. Det ligger om eftermiddagen, hvor man kan møde ind.
  • Psykofysisk grundkursus + løbende vedligeholdelsestræning.
  • Alle miljøpersonaler får en 5 dages kognitiv uddannelse.
     

Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske med lyst til at arbejde målrettet og være med til at udvikle og være visionær omkring særlig nattens miljøterapi.

Det vil være en fordel, hvis du har psykiatrisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien eller bosteds erfaring.
Derudover forventer vi, at;

  • Du er moden, ansvarlig og har gode samarbejdsevner.
  • Du har gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt, som du gør brug af i relation til den unge selv, forældrene, kollegaer og studerende.
  • Du besidder en evne og lyst til at reflektere over egen faglig praksis.


Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du starter pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.

Du vil blive ansat i blandede vagter, med fortrinsvis nattevagter.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
 

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Bregnegaard på 92436325.
 

Søg stillingen
Ansøgning, CV og uddannelsesbevis sendes via linket her på siden, senest den 12. november 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 16. november 2026.
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Hanne Bregnegaard
    hanne.bregnegaard@regionh.dk
  • Adresse
    Nordstjernevej 12, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271443
  • Quick-nr.
    498833
  • Indrykningsdato
    27-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Nordstjernevej 12, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Hanne Bregnegaard
    hanne.bregnegaard@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271443
  • Quick-nr.
    498833
  • Indrykningsdato
    27-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    12-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du god til at kigge mennesker dybt i øjnene og samtidig give dem den tryghed og omsorg, de har brug for - også bag masken?

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
12-10-2026

Ansøgningsfrist
06-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til gynækologisk ambulatorium – genopslag

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
09-10-2026

Ansøgningsfrist
06-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

To sygeplejersker søges til afsnit D2 - Bring din sygeplejefaglige erfaring i spil og gør en forskel for mennesker i Danmarks største retspsykiatri!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken, 1 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
06-10-2026

Ansøgningsfrist
27-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Gentofte matriklen søger operationssygeplejersker til stillinger på centralt operationsafsnit med interesse i knæ og hofte alloplastik samt skulder, albue, fodkirurgi og håndkirurgi

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup
Sygeplejerske

Opslået
13-10-2026

Ansøgningsfrist
05-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre eller sygeplejersker søges til barselsgangen på Rigshospitalet

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
27-10-2026

Ansøgningsfrist
12-11-2026