Det Grønlandske Sundhedsvæsen

K2 søger sygeplejersker til fastansættelse eller vikariat i 2027

Har du lyst til at starte 2027 med nye faglige udfordringer og blive en del af en kirurgisk afdeling med høj faglighed, stærkt kollegialt sammenhold og masser af arbejdsglæde? Så har du nu mulighed for at blive en del af K2 – enten i en fast stilling eller i et vikariat på 3–6 måneder.

Vi søger sygeplejersker med opstart fra D. 1. januar 2027 eller efter aftale. Der er mulighed for ansættelse løbende hen over vinteren og foråret 2027.

Vi arbejder i skiftende vagter med weekendvagt hver anden weekend. Vi anvender ønskeplan, som giver dig indflydelse på din egen vagtplan og mulighed for at skabe fleksibilitet i arbejdslivet.

Hos os bliver du en del af en afdeling med højt humør, engagerede kollegaer og et arbejdsmiljø, hvor trivsel og faglig udvikling prioriteres højt. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med vores naboafdelinger, og det tværfaglige samarbejde er en naturlig og vigtig del af hverdagen.

Om afdelingen

K2 er en kirurgisk afdeling med 18 sengepladser. Vi arbejder primært med parenkymkirurgi og urologi og modtager patienter fra hele landet. Det drejer sig både om elektive patienter til udredning og operation samt subakutte og akutte patienter fra Nuuk og patienter, der evakueres fra kysten.

Patientforløbene spænder fra korte, planlagte indlæggelser til længerevarende og komplekse forløb. Vi varetager desuden palliative forløb af både kortere og længere varighed, hvor helhedspleje, kreativitet og patientinddragelse er centrale elementer.

Til afdelingen er der tilknyttet et stomiambulatorium, som bemandes af en specialuddannet sygeplejerske fra K2.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt, udfordrende og meningsfuldt arbejdsområde med patienten i centrum og stærk kollegial opbakning.
  • Et grundigt introduktionsforløb, der tilpasses dine kompetencer, behov og erfaringer.
  • En spændende og varieret hverdag med både elektive og akutte patientforløb.
  • En afdeling i faglig udvikling, hvor du får mulighed for at tage ansvar og få indflydelse.
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, godt humør og stærkt kollegialt sammenhold.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde i et dynamisk og tværkulturelt miljø.
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Ønskeplan, der giver dig indflydelse på tilrettelæggelsen af dine vagter.

Vi søger dig, der:

  • Er nyuddannet eller har bred erfaring som sygeplejerske
  • Har interesse for den kirurgiske patientgruppe og deres pårørende
  • Trives i en hverdag med skiftende tempo og komplekse problemstillinger.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt
  • Er fleksibel, positiv og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Sætter pris på faglig sparring og videndeling med kollegaer
  • Har lyst til at arbejde i et tværkulturelt miljø
  • Gerne har gode IT-kompetencer, da vi blandt andet dokumenterer i COSMIC.

Vil du med på holdet?

Uanset om du søger nye udfordringer i en fast stilling eller ønsker at prøve kræfter med et vikariat, glæder vi os til at høre fra dig.

På K2 får du mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer, indgå i et stærkt kollegialt fællesskab og gøre en forskel for patienter og pårørende i både korte og komplekse patientforløb.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. januar 2027 eller efter aftale. Der er mulighed for løbende ansættelse frem mod foråret 2027.

Ansøgningsfrist: D. 31. december 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved konstitueret oversygeplejerske Nino Dahl på telefon +299 34 48 68 (efter kl. 12.30 dansk tid) eller via e-mail på NIMC@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Quick-nr.
    498852
  • Indrykningsdato
    27-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Quick-nr.
    498852
  • Indrykningsdato
    27-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    31-12-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske søges til Grønlands sydligste by – Nanortalik - til vinteren

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
29-05-2026

Ansøgningsfrist
29-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske med interesse for psykiatrisk sygepleje søges til Psykiatrisk afdeling

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2026

Ansøgningsfrist
06-11-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejersker søges til Sundhedscenteret i Upernavik i 2027

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
24-09-2026

Ansøgningsfrist
15-12-2026

Jobbet ligger i Grønland

Vi søger en oversygeplejerske til sundhedscentret i Qasigiannguit

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
04-09-2026

Ansøgningsfrist
29-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske søges til Narsaq Sundhedscenter sommer 2027!

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
18-08-2026

Ansøgningsfrist
01-06-2027