Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C
Overlæge til Muskuloskeletal sektion på Radiologisk Afdeling
Vi søger en overlæge til en stilling i vores muskuloskeletal sektion med ansættelsesstart 1. januar 2027 eller efter aftale.
Afdelingen
Radiologisk Afdeling er inddelt i følgende subspecialer:
- Muskuloskeletal radiologi
- Pædiatrisk radiologi
- Onkoradiologi
- Abdominalradiologi inklusive ultralyd
- Angio/thoraxradiologi
- Neuroradiologi
- Mammaradiologi
- Akutradiologi/FAM.
Afdelingens aktivitetsniveau er højt. Vi foretager ca. 300.000 undersøgelser på årsbasis, og vi har et tæt samarbejde med såvel kirurgiske som medicinske specialafdelinger.
Vision og værdier
Vores vision er at levere diagnostiske undersøgelser og innovative radiologiske procedurer på højeste niveau til gavn for patienterne.
- Ordentlighed i det vi gør og siger
- Vækst i faglighed
- Rum til fornyelse og begejstring
- Samarbejde
Vi søger en kollega, der aktivt vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, understøtte den gode samarbejdskultur samt fremme ligeværdig og respektfuld kommunikation.
Sektionen
Muskuloskeletal sektionen foretager gængse undersøgelser indenfor konventionel røntgen, ultralyd, CT-skanning og MR-skanning. I mindre grad udfører vi regions specialiserede undersøgelser som CT-vinkeludmålinger i bækken og underekstremiteter, EOS af columna og underekstremiteter samt 3 D rotationsradiografi af fødder (stående) og hænder. Sektionens største samarbejdspartnere er ortopædkirurgisk afdeling, reumatologisk afdeling og almen praksis.
Arbejdsområder
Du kommer til at indgå i muskuloskeletal sektionens daglige arbejde med visitation, beskrive billeddiagnostiske undersøgelser, afholde røntgen konferencer, supervisere yngre læger under uddannelse og bistå radiografer og kollegaer med faglig sparring.
Du skal deltage i fagligt udviklingsarbejde og kontinuerlig kvalitetssikring.
Du får mulighed for at varetage et tildelt ansvarsområde med udgangspunkt i egne kompetencer og sektionens behov.
Vi ønsker at du bidrager til et godt internt samarbejde i afdelingen og til et velfungerende tværfagligt samarbejde med klinikerne.
Vi forventer, at du
- er uddannet speciallæge i radiologi og kan leve op til de syv kompetencekrav for speciallæger.
- har erfaring, viden og interesse inden for specialområdet, herunder særlige kompetencer inden for MR af bevægeapparatet
- er åben for nye tiltag og gerne være interesseret i forskningsaktivitet.
- har og vægter gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder
- et job på et Universitetshospital, hvor de fleste højt specialiserede funktioner er repræsenteret med rig mulighed for at udvikle sig, ikke mindst fagligt.
- god mulighed for at dygtiggøre sig i subspecialet.
- en struktureret oplæringsplan og fokus på videreuddannelse.
- kontinuerlig sparring med kollegaerne i sektionen og tværfagligt i afdelingen
- mulighed for at være med til at præge og udvikle subspecialet
- en afdeling med en uformel omgangstone og vægtning på tillid
- en afdeling med fokus på arbejdsmiljøet
- en afdeling, der vægter sociale arrangementer såsom julefrokost og deltagelse i motionsarrangementer f.eks. DHL-stafet
Har du forskererfaring og et ønske om fortsat at arbejde med forskning er dette en mulighed.
Yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist 12. november 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler torsdag 19. november.
Ansøger bedes i ansøgningen forholde sig konkret til de 7 lægeroller ved at udfylde skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Alle ansøgere skal udfylde skemaet, der sendes sammen med ansøgningen. Skema hentes her.
Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst. Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen:
Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Overenskomst for Overlæger 33.04. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt at stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Vil du høre mere
Du er velkommen til at kontakte cheflæge Maja Lynge Fransen, Maja.Lynge.Fransen@rsyd.dk
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Ghita Vagn Knudsen
ghita.vagn.knudsen@rsyd.dk
61140041 - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
237659 - Quick-nr.
498886 - Indrykningsdato
28-10-2026 -
Ansøgningsfrist
12-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 27, stuen, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ghita Vagn Knudsen
ghita.vagn.knudsen@rsyd.dk
61140041 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
237659 - Quick-nr.
498886 - Indrykningsdato
28-10-2026 -
Ansøgningsfrist
12-11-2026