Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordstjernevej 32, 2600 Glostrup

Psykolog søges til 1-årigt barselsvikariat i banebrydende behandlingstilbud med traume-fokuseret dialektisk adfærdsterapi

På Psykiatrisk Center Glostrup søger vi dig, der brænder for behandling af patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur – borderline type og/eller PTSD med komplekse symptomer. Hvis du er interesseret i at være en del af et banebrydende behandlingstilbud med udgangspunkt i et unikt traumefokuseret DAT behandlingskoncept, er du måske vores nye kollega!


Velkommen indenfor på afsnit for behandling af selvskade (BAS)

BAS er et banebrydende unikt behandlingstilbud, som åbnede for patienter i juni 2023 og består af en kombination af døgn- og ambulant behandling. Der arbejdes ud fra traumefokuseret dialektisk adfærdsterapi (TF-DAT).

Under døgnindlæggelsen, som varer 3 måneder, vil 8-12 patienter ad gangen få et intensivt tværfagligt forløb som består af gruppebehandling, individuel terapi og fysisk træning. Efter døgnindlæggelsen er det muligt at fortsætte behandlingen i et ambulant forløb. Det ambulante forløb består af individuel- og gruppeterapi ugentligt.

Vores målgruppe er patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur – borderline type samt patienter med en kompleks PTSD-problematik, og som ikke har profiteret af eksisterende behandlingstilbud. Afsnittet er baseret på en anerkendt og evidensbaseret behandlingsmodel udviklet af professor Martin Bohus i Tyskland, hvor der gives intensiv terapi med fokus på traumebearbejdning.


Din hverdag

Du vil blive tilknyttet vores døgnafsnit, hvor din primære opgave er udførelse af psykoterapi samt indgå i et tværfaglig team omkring patienten med afsnittes to andre psykologer, miljøpersonaler, læge, fysioterapeut og socialrådgiver.

Eksempler på arbejdsopgaver i BAS døgn

  • Individuel- og gruppeterapi med afsæt i TF-DAT manualen.
  • Varetagelse af forbehandlingsforløb op til indlæggelsen.
  • Tilrettelæggelse af patientforløb med udgangspunkt i terapiplanen.
  • Indgå i teambaseret samarbejde omkring patienterne.
  • Der kan forekomme udredningsopgaver af komplekse tilstande.
  • Der kan forekomme opgaver i forbindelse med forskning.
  • Der kan forekomme supervisionsopgaver.

Da vi kontinuerligt arbejder på at sikre den bedst mulige behandling for patienterne og de bedste forhold for vores personale, vil der også vedvarende være opgaver vedr. udvikling, tilrettelæggelse og implementering af behandlingstilbuddet.


Vi tilbyder:

  • En mulighed for at arbejde i et højt specialiseret terapeutisk behandlingstilbud, i et afsnit med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø, og hvor TF-DAT tilgangen er gennemgående i al vores arbejde.
     
  • Du vil få 5 andre psykologer som dine nære kollegaer. Der vil derfor være god mulighed for udvikling og psykologfaglig sparring og dermed sikre udvikling af dine psykologfaglige kompetencer. Psykologgruppen har en bred og høj faglighed, hvor de fleste er autoriseret, nogle på vej mod specialet samt vi har en specialpsykolog.
     
  • Gode muligheder for at præge hverdagen og arbejdet med patienterne, så der sikres høj kvalitet i behandlingen.
     
  • Højt kvalificeret TF-DAT supervision ved professor Martin Bohus og specialist i psykoterapi Casper Aaen.
     

Ønskede kvalifikationer

Vi søger dig, der er psykolog og som har en særlig interesse for behandling af patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur – borderline type og PTSD.

Vi ser gerne at du:

  • Har særlig interesse i og gerne erfaring med DAT eller traumefokuseret psykoterapi, samt eventuel erfaring med supervision.
  • Har psykiatrisk og psykoterapeutisk erfaring samt kendskab til målgruppen.
  • Er interesseret i udvikling og kvalitetssikring, og tiltales af muligheden for at være med til vedvarende at forbedre vores behandlingstilbud.
  • Har gode samarbejdsevner, trives i et tværfagligt og teambaseret miljø og kan lide at dele ud af din viden.
  • Har en positiv tilgang til dit arbejde.
     

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er barselsvikariat på 1 år. Tiltrædelse pr. 1. januar 2027 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for akademikere ansat i regioner m.v. indgået mellem RLTN og DM, DJØF m.fl. med lønindplacering som psykolog.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter på andre tidspunkter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og evt. specialistbevis samt eventuelle bilag via linket d. 13. november 2026. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Liselotte Wendelboe Larsen på tlf.; 40 89 97 68, eller mail; liselotte.wendelboe.larsen@regionh.dk.

Vi forventer at holde samtaler i uge 47.

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Liselotte Wendelboe Larsen
    liselotte.wendelboe.larsen@regionh.dk
  • Adresse
    Nordstjernevej 32, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271511
  • Quick-nr.
    499017
  • Indrykningsdato
    30-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    Nordstjernevej 32, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Liselotte Wendelboe Larsen
    liselotte.wendelboe.larsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271511
  • Quick-nr.
    499017
  • Indrykningsdato
    30-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-11-2026
På baggrund af dette job