Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Vil du arbejde med dagkirurgi i et fagligt stærkt fællesskab – uden aften-, nat- og weekendvagter?
Har du lyst til at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden, tager ansvar og også kan grine sammen i en travl hverdag?
På Dagkirurgisk Afsnit (DK) på Sjællands Universitetshospital i Roskilde søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at udvikle sig fagligt og bidrage til gode patientforløb og et godt kollegaskab.
Hos os følger vi patienterne gennem et planlagt kirurgisk forløb, hvor tryghed, kvalitet og god kommunikation er afgørende. Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Vi sørger for en god introduktion og oplæring, og vi håber til gengæld, at du kommer med nysgerrighed, engagement og lyst til at være en del af holdet.
Hvem er vi?
Vi er en del af Anæstesiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. Vi varetager dagkirurgiske forløb inden for gynækologi, plastikkirurgi og brystkirurgi.
Vi arbejder tæt sammen med operationspersonalet og de øvrige faggrupper omkring patienterne. Vores opgave er at skabe sammenhængende og trygge patientforløb, hvor patienterne bliver godt modtaget, klargjort til operation, fulgt under opvågningen og hjulpet sikkert hjem igen.
Dagkirurgisk Afsnit består af 22 sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent, som hver dag bidrager til, at vores patientforløb fungerer. Vi har en varieret hverdag, hvor samarbejde, fleksibilitet og fagligt overblik er vigtigt.
Vi er forskellige som mennesker, men vi skal kunne stole på hinanden, hjælpe hinanden og have en god omgangstone – også når der er travlt. Vi sætter pris på respekt, humor, hjælpsomhed og kolleger, der tager ansvar for både deres opgaver og fællesskabet.
Hvem håber vi, du er?
Du er autoriseret sygeplejerske og har gerne erfaring fra kirurgi, dagkirurgi eller opvågning. Du kan også have erfaring fra et helt andet speciale og have lyst til at prøve noget nyt.
Vi leder ikke efter en bestemt personlighed eller en kollega, der skal være ligesom alle de andre. Vi håber, at du er nysgerrig, ansvarlig og åben for at lære nyt, give og modtage feedback og bidrage positivt til samarbejdet.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra starten – men vi vil gerne have en kollega, der har lyst til at bidrage, udvikle sig og være en del af holdet.
Hvad får du hos os?
- En grundig og individuelt tilpasset introduktion med oplæring i de funktioner, du skal varetage.
- Kliniske makkerpar og hjælpsomme kolleger.
- Faglig udvikling gennem undervisning. Journal Club og kompetencekort.
- Mulighed for diplomuddannelse i operationssygepleje, kurser og særlige ansvarsområder.
- Et årshjul med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde.
Arbejdstid
Vi tilbyder en fast stilling på 32-37 timer om ugen, og vi aftaler timetallet nærmere med den rette kandidat.
I Dagkirurgisk Afsnit arbejder du som udgangspunkt i dagvagt kl. 7.30-15.30. Enkelte dage kan arbejdstiden strække sig til kl. 16.00 eller 16.30. Hvis du indgår i opvågningsfunktionen, vil der være enkelte senvagter med arbejdstid til kl. 17.00.
En afdeling i udvikling
Som led i samlingen af Sjællands Universitetshospital forventes Roskildes funktioner på sigt at blive en del af hospitalet i Køge fra januar 2028. Det giver nye muligheder for udvikling og samarbejde, og vi vil gerne have kolleger med, som har lyst til at være med på rejsen.
Vi vil gerne lære dig at kende – ikke kun læse din ansøgning
Du behøver ikke skrive en lang, traditionel ansøgning. Send os dit CV og 10-15 linjer, hvor du fortæller:
- Hvad kommer du med – både fagligt og personligt?
- Hvad kan dine kommende kolleger forvente af dig i hverdagen?
- Hvorfor tror du, at netop vores arbejdsfællesskab kunne være et godt match for dig?
Vi leder ikke efter det perfekte svar eller den flotteste formulering. Vi vil hellere have et ærligt indtryk af dig og det, du lægger vægt på som kollega.
Er du nysgerrig på os?
Et jobskifte er en stor beslutning, og det skal gerne føles rigtigt for begge parter.
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende kop kaffe og en rundvisning, inden du søger. Så kan du møde nogle af os, se afsnittet og få en fornemmelse af vores hverdag. Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi afholder løbende samtaler.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Janne Aukdal
jaau@regionsjaelland.dk
47325000 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056480 - Quick-nr.
499037 - Indrykningsdato
30-10-2026 -
Ansøgningsfrist
23-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Janne Aukdal
jaau@regionsjaelland.dk
47325000 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056480 - Quick-nr.
499037 - Indrykningsdato
30-10-2026 -
Ansøgningsfrist
23-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Center for Neurorehabilitering(CfN) - Filadelfia søger sygeplejerske
Filadelfia | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
06-08-2026Ansøgningsfrist
26-11-2026 -
Sygeplejerske til akutafdelingen, Midt- og Vestsjællands Hospital - Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
25-11-2026 -
Vi har fået vokseværk og leder efter lige præcis dig, på Ortopædkirurgisk sengeafsnit 3 SUH Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
14-09-2026Ansøgningsfrist
30-10-2026 -
# Vi har maskinerne. Vi har patienterne. Vi har kollegaerne. Vi mangler bare dig!
Holbæk Sygehus | Ringstedgade 39, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
23-10-2026Ansøgningsfrist
06-11-2026 -
Anæstesisygeplejersker til Anæstesiafsnittet, Midt- og Vestsjaellands Hospital, Næstved
Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
22-10-2026Ansøgningsfrist
12-11-2026