Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Dette stillingsopslag er et genopslag, da vi ønsker at udvide vores ansøgerfelt

Steno Diabetes Center Copenhagen søger sygeplejerske i Type 1 teamet

Da vi står i et generationsskifte i teamet, søger vi en sygeplejerske pr. 1.1.27 eller efter aftale, der har lyst til at blive en del af vores stærke og engagerede type 1-team og bidrage til at forme fremtidens diabetesbehandling.

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et af de få centre globalt, som kun fokuserer på diabetes og som har forskning, uddannelse og sundhedsfremme tæt forbundet med patientbehandlingen. Derfor har vi mange undervisnings- og udviklingsaktiviteter på tværs af enhederne i vores organisation.

Afdeling for diabetesbehandling er organiseret i teams: type 1-diabetesteam, type 2-diabetesteam, Børn – og unge team, samt kliniske specialistteams med øjenklinik, fodklinik samt ernæring og træning. Vi har derudover eget laboratorium og klinisk fysiologi. Det tværfaglige samarbejde mellem læger, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, forskere m.fl. prioriteres og værdsættes højt.

Vi er i gang med en omstilling til et mere behovsstyret patientforløb, hvor vi arbejder med en ny struktur for hvordan og hvor ofte vi skal se vores brugere, og hvordan vi bedst støtter derimellem. Udgangspunktet for vores konsultationer er: Brugerens hverdag og trivsel, diabetesdata og brug af diabetesteknologi og online-kommunikation.

Vi er i Type 1 teamet

  • En gruppe fagligt engagerede sygeplejersker med mange forskellige kompetencer.  Flere har lang erfaring, videreuddannelse og et bredt netværk indenfor specialet. Andre har andet de spiller ind i teamet med, f.eks. erfaring inden for et andet speciale eksempelvis psykiatri.
  • En afdeling, hvor sygeplejerskerne har mange varierende opgaver som eksempelvis: selvstændige sygeplejekonsultationer, som både er virtuelle og fysiske. Insulinbehandling og justering, gruppeforløb til patienter og fokus på mestring af sygdomsforløb. Desuden varetager sygeplejerskerne i teamet vores telefonrådgivning, som har åbent 24/7, alle årets dage.
  • En afdeling hvor patienttilfredsheden er høj og hvor både patienter, pårørende og personale skal opleve sig godt behandlet
  • En afdeling der har teknologisk diabetesudstyr i form af glukosesensor og insulinpumper til vores brugere samt diabetesdata til at understøtte behandlingen.
  • En afdeling der løbende bidrager med relevant forskning både mono- og tværfagligt.
  • En afdeling med mulighed for supervision med fast tilknyttet psykolog

Er du interesseret i at se mere, kan du på SDCC facebook side, se et uddrag af det der sker og er fokus på.

Vi søger en kollega der:

Har min. 2 års erfaring som sygeplejerske

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Sygepleje til kroniske patienter
  • sygepleje til personer med diabetes herunder kommunikation om livet med diabetes såvel for personen selv som de pårørende
  • at varetage selvstændige konsultationer og kan arbejde selvstændigt og løsningsorienteret og i samarbejde med kollegaer skabe det bedst mulige forløb for den enkelte patient
  • digitalisering og sygepleje og interesserer dig for teknologi i sygeplejen
  • at undervise patienter individuelt såvel som i gruppe
  • brugerinddragelse som en naturlig og nødvendig tilgang i patientbehandlingen

På Steno Diabetes Center Copenhagen får du som sygeplejerske en arbejdsdag med forskelligartede opgaver i et spændende og tværfagligt inspirerende miljø, hvor vi er ambitiøse og sigter på at yde den bedste behandling og pleje til personer med diabetes. Du skal derfor have lyst til at bidrage til udvikling og nytænkning, som en naturlig del af dit arbejdsliv her på SDCC.

Du tilbydes et struktureret oplærings- og kompetenceudviklingsforløb i diabetesspecialet på SDCC. Du vil få tæt faglig sparring fra erfarne kolleger og indgå i vores interne kompetenceforløb inden for insulinpumpebehandling. Vi prioriterer løbende kompetenceudvikling gennem kurser, faglige netværk og relevant efteruddannelse. Der kan være mulighed for deltagelse i diplommoduler i diabetessygepleje.

Løn og ansættelsesforhold   

Det er en fast stilling på 37 timer, der kan tilpasses dine ønsker. Du skal være indstillet på at indgå i vagt-rullet om 24/7 telefonrådgivning, hvor der i gennemsnit vil være ca. 2 vagter pr. måned fordelt på hverdage og weekends. Disse vagter varetages hjemmefra.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1).

Udover startlønnen, kan du have:

  • ​​​​​​ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.​​​​​​
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Du kan finde startlønnen via dette link https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Kontakt

Du er meget velkommen til at kontakte os, eller komme på besøg til en rundvisning og en snak om vores afdeling. Henvendelse til oversygeplejerske Hanna Kristin Olafsson på telefon 20318394 (ferie i uge 42)

Ansøgning  

Ansøgningsfrist: Mandag d. 16.11.26 – Samtaler vil være d. 25.11.26, ml. 8:00-15:00.

 

Om Steno Diabetes Center Copenhagen   

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 10.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook og LinkedIn.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Hanna Kristin Olafsson
    Hanna.Kristin.Olafsson@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271521
  • Quick-nr.
    499049
  • Indrykningsdato
    30-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Hanna Kristin Olafsson
    Hanna.Kristin.Olafsson@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271521
  • Quick-nr.
    499049
  • Indrykningsdato
    30-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til Akut kardiologi til Frederikssund Hospital

Nordsjællands Hospital  |  Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund
Sygeplejerske

Opslået
05-10-2026

Ansøgningsfrist
01-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialansvarlig sygeplejerske til neurologien – SA1, Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2026

Ansøgningsfrist
20-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Brænder du for at gøre en forskel for unge med psykose? Vi har nu en attraktiv sygeplejerskestilling ledig i OPUS, Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 17, 2750 Ballerup
Sygeplejerske

Opslået
12-10-2026

Ansøgningsfrist
03-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ønsker du en arbejdsplads med et fantastisk samarbejde mellem kollegaer, udvikling og speciale uddannelse?

Amager Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
21-10-2026

Ansøgningsfrist
20-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

To sygeplejersker søges til Fælles Daghospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
15-10-2026

Ansøgningsfrist
17-11-2026