Region Sjælland
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Er du sygeplejerske med høj faglighed, et stort hjerte for børn og unge – og lyst til et arbejde, hvor ingen dage er ens?
Er du sygeplejerske med høj faglighed, et stort hjerte for børn og unge – og lyst til et arbejde, hvor ingen dage er ens?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Afdelingen for børn og unge, Sjællands Universitetshospital (SUH), Roskilde, søger engagerede sygeplejersker til stillinger med ansættelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter. Der er tale om hhv. en fast stilling og et barselsvikariat. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor omsorg, udvikling og samarbejde går hånd i hånd.
Et arbejde med mening
På afdelingen for børn og unge møder du patienter fra 0-18 år og deres familier i både akutte og planlagte forløb. Vi behandler primært medicinske patienter, men har også enkelte kirurgiske forløb.
Vi tror på, at den bedste sygepleje skabes i tæt samarbejde med barnet, den unge og familien. Derfor arbejder vi målrettet med patientcentreret sygepleje, høj faglig kvalitet og tværfagligt samarbejde.
Din hverdag hos os
En dagligdag hos os starter med at du møder ind kl. 7 og i SP læser op på de patienter du får tildelt. Inden kl. 8.30 tilstræbes det at der er målt værdier på alle patienter og du har skabt et overblik over de arbejdsopgaver der er i relation til dine patienter. Forstuegang sammen med lægerne er kl. 8.50 og efterfølgende stuegang fra kl. 9-16. I aften- og nattevagter vil der være stuegang ved behov, men vi har et meget tæt tværfagligt samarbejde, så du er altid tæt på en læge og kollega.
Vagtlagene er:
Dagvagt kl. 7-15
Aftenvagt kl. 15-23
Nattevagt kl. 23-07
Du bliver en del af en afdeling, der består af:
- Et sengeafsnit med 12 senge, herunder et mindre isolationsafsnit.
- Et korttidsafsnit.
- En børnemodtagelse med døgnfunktion og seks senge.
Du starter i sengeafsnittet, hvor du får et grundigt onboardingforløb, tilpasset dine erfaringer. Når du er klar, introducerer vi dig til arbejdet i børnemodtagelsen, så du bliver tryg ved at arbejde på tværs af afsnittene.
Derudover har vi subspecialer indenfor mange medicinske sygdomme, og du vil indgå i 1-2 subspeciale teams, når din onboardingperiode er udløbet.
Vi er en samlet afdeling med afdelingen for børn og unge, SUH, Nykøbing F, og arbejder på tvær af matriklerne i vores subspecialeteams. Det er derfor en forudsætning at man mindst 2 gange årligt har en arbejdsdag på Nykøbing Falster matriklen, hvor man har samlede teamsmøder.
Hos os får du
- Et spændende speciale med stor faglig bredde og mulighed for udvikling.
- Et engageret team, hvor vi hjælper hinanden og værdsætter et godt arbejdsmiljø.
- En grundig introduktion og onboarding, der tager udgangspunkt i dine kompetencer.
- Stor indflydelse på din vagtplan.
- En vagtplan med en kombination af dag-, aften- og nattevagter, typisk 7-8 aften-/nattevagter over fire uger. Det er forventet at du til stillingen vil indgå i et rul med enten dag- og nattevagter, eller hvis du ønsker det alle tre vagtlag.
- Weekendvagt hver tredje weekend i 8-timers vagter.
Vi forestiller os, at du
- Er autoriseret sygeplejerske.
- Har erfaring fra børnesygepleje eller minimum ét års erfaring fra et medicinsk speciale.
- Er nysgerrig, engageret og tager ansvar.
- Arbejder selvstændigt og bevarer overblikket – også når tempoet er højt.
- Er en holdspiller, der bidrager til et godt samarbejde med både kolleger og familier.
Vi er i udvikling – vil du være med?
Det kommende år byder på flere spændende udviklingsinitiativer, blandt andet:
- Implementering af vores nye vision for sygeplejen med fokus på personcentreret praksisudvikling.
- Styrket forskning og kvalitetsudvikling.
- Videreudvikling af vores fagområdeteams med fokus på endnu bedre patientforløb.
- Flytning til Køge i januar 2028
Vi søger derfor en kollega, der har lyst til både at udvikle sig selv og være med til at udvikle afdelingen.
Vi arbejder med lighed i sundhed og ensartet pleje til alle vores patienter, og det er derfor et stort plus hvis du indimellem har lyst at hjælpe med at dække vagter på afdelingen for børn og unge, SUH, Nykøbing F, og du kan naturligvis modtage oplæring til dette.
Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte souschef Charlotte Nimand eller oversygeplejerske Michelle Nordvig Hansen på telefon 47 32 42 11.
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning – vi viser gerne vores afdeling frem.
Ansøgningsfrist: 22. november 2026
Ansættelsessamtaler: 25. november 2026
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest, som indhentes via Det Centrale Kriminalregister.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Michelle Hansen
michhanse@regionsjaelland.dk - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056498 - Quick-nr.
499072 - Indrykningsdato
30-10-2026 -
Ansøgningsfrist
22-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Michelle Hansen
michhanse@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056498 - Quick-nr.
499072 - Indrykningsdato
30-10-2026 -
Ansøgningsfrist
22-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejersker (fast og vikariat) til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
26-10-2026Ansøgningsfrist
16-11-2026 -
Operationssygeplejerske til Anæstesiologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
22-11-2026 -
Vores akutsøjle har fået vokseværk, derfor søger vi nu nye sygeplejersker til PAM, Psykiatrien i Slagelse
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Fælledvej 6, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
15-10-2026Ansøgningsfrist
17-01-2027 -
Bliv en del af fremtidens akutsygepleje i Borgernær Sundhed i Sundhedsråd Øst og Øerne
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
22-10-2026Ansøgningsfrist
16-11-2026 -
Sygeplejerske til fast stilling i afdelingen for Mave-, Tarm- og leversygdomme, sengeafsnit 1, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
23-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026