Region Nordjylland
Sofiendalsvej 91, 9200 Aalborg SV
Optometrist søges til det specialoptiske område
Institut for Syn og Hørelse – Syns- og IKT-afdelingen søger en optometrist på deltid per 1. februar 2027.
Stillingen som optometrist
Det ledige arbejdsområde som optometrist indebærer primært optisk undersøgelse af borgere med svagsyn. Desuden administrativt arbejde, som bl.a. vil omfatte faglig vurdering af ansøgninger om støtte til briller, kontaktlinser og svagsynsoptik efter servicelovens §112 samt borgervisitering. Indholdet i jobbet kan tilpasses efter kvalifikationer og interesse.
Arbejdet vil være en vekselvirkning mellem opgaver på instituttet og på træffesteder og vil bl.a. omfatte:
- Specialoptisk udredning, vejledning og rådgivning
- Afprøvning, tilpasning og instruktion i relation til optiske og optikunderstøttende hjælpemidler
- Faglig vurdering af hjælpemiddelansøgninger
- Tværfagligt samarbejde med synskonsulenter og andre relevante fagpersoner
Der er tilknyttet 4 optometrister til området.
Ansøgerprofil
Du er autoriseret optometrist og har praktisk erfaring med optisk udredning ud over praktikperioder i uddannelsen.
Du har én af nedenstående profiler:
- Gennemført minimum 1 af følgende moduler på kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab:
- Specialoptik og trafik
- Synshandikap og specialoptik
- Gennemført svagsynskurset på Kennedy Instituttet
- Mangeårig erfaring med optisk udredning og mod på supplerende relevant uddannelse
- Studerende på kandidatuddannelsen i Optometri og synsvidenskab med minimum 2. semester gennemført
Ud over en god kollega vil vi gerne have en person, som kan lide at tage aktiv del i udviklingen af instituttet og ikke mindst sit eget job. Du skal have lyst og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde såvel internt som eksternt og kunne arbejde selvstændigt og med et højt fagligt ambitionsniveau. Vi forventer, at du har gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt og har nemt ved at sætte dig ind i nye IT-systemer. Du har gyldigt kørekort til bil, da der kan være kørsel til andre træffesteder i regionen.
Vi tilbyder
Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, stor medbestemmelse og selvstændigt ansvar i forhold til egen udvikling og tilrettelæggelsen af arbejdet.
Mere om Institut for Syn og Hørelse
Institut for Syn og Hørelse leverer en række specialiserede ydelser til kommunerne i Nordjylland. Vi tilbyder bistand til borgere med nedsat syn, høreproblemer samt kommunikationsvanskeligheder på grund af nedsat tale-, læse- eller skrivefunktion.
Vi rådgiver pårørende, sagsbehandlere, lærere, pædagoger og andre fagpersoner, som kommer i kontakt med vores målgrupper.
Vi leverer derudover landsdækkende specialrådgivning vedr. børn med høretab.
Institut for Syn og Hørelse er en del af Center for Sansenedsættelse, som er ét af tilbuddene i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, som organisatorisk er placeret i Specialsektoren, Region Nordjylland.
Læs mere om Institut for Syn og Hørelse på vores hjemmeside: Synsafdelingen
Hvis du vil vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder, Charlotte Weng Wilson, på tlf. 97 64 70 00/ 23 40 93 35, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Det praktiske
Arbejdstiden er 2 dage om ugen med mulighed for på sigt at gå op i tid. Timerne ligger mandag-torsdag efter aftale (i gennemsnit 7,4 timer per dag).
Tiltrædelse den 1. februar 2027 eller før efter aftale.
Tjenestestedet er Sofiendalsvej 91, 9200 Aalborg SV.
I løbet af nogle år flytter vi til Kollegievej 1, 9000 Aalborg.
Ansøgningsfristen er mandag, den 23. november 2026.
CV samt uddannelsesbevis bedes vedlagt ansøgningen.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag, den 30. november 2026 mellem kl. 09.00-15.00. Ansættelsesudvalget består af to optometrister, tillidsrepræsentant og afdelingsleder.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for håndværkere mfl. indgået med de relevante organisationer.
I forbindelse med ansættelsen indhentes straffe- og børneattest samt referencer.
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren -
Kontaktperson
Charlotte Weng Wilson
cww@rn.dk
23409335 - Adresse
Sofiendalsvej 91, 9200 Aalborg SV - Stillingstype
Optiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
144864 - Quick-nr.
499075 - Indrykningsdato
30-10-2026 -
Ansøgningsfrist
23-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Specialsektoren - Adresse
Sofiendalsvej 91, 9200 Aalborg SV -
Kontaktperson
Charlotte Weng Wilson
cww@rn.dk
23409335 - Stillingstype
Optiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
144864 - Quick-nr.
499075 - Indrykningsdato
30-10-2026 -
Ansøgningsfrist
23-11-2026