Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ledende uddannelsesansvarlig overlæge til Afdeling for Medicinske Sygdomme
Afdeling for Medicinske Sygdomme på Herlev og Gentofte Hospital søger en ledende uddannelsesansvarlig overlæge, der vil stå i spidsen for den overordnede koordinering og udvikling af den lægelige videreuddannelse i vores fire specialer: geriatri, endokrinologi, lungemedicin og infektionsmedicin.
En central rolle i uddannelse og ledelse
Du får ansvar for at skabe sammenhæng og fælles retning for uddannelsesindsatsen i tæt samarbejde med afdelingens uddannelsesansvarlige overlæger, de ledende overlæger og afdelingsledelsen.
Du skal både have blik for den strategiske udvikling og for, hvordan uddannelse, supervision og klinisk drift hænger sammen i hverdagen.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- Koordinere og udvikle den lægelige videreuddannelse på tværs af afdelingens fire specialer og to matrikler.
- Understøtte samarbejdet mellem de uddannelsesansvarlige overlæger og sikre fælles retning for uddannelsesindsatsen.
- Udvikle og implementere uddannelsestiltag, følge op på evalueringer og styrke rammerne for supervision og vejledning.
- Varetage personaleledelse af uddannelseslæger, herunder ansættelse af introduktionslæger og håndtering af personale- og uddannelsesforløb.
- Bidrage til rekruttering, talentudvikling og hensigtsmæssig bemanding i samarbejde med afdelingens øvrige ledere og vagtplanlæggere.
- Repræsentere afdelingen i relevante uddannelsesfora, udvalg og styregrupper.
Du refererer til afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledelsesarbejde. De uddannelsesansvarlige overlæger refererer til de ledende overlæger i deres respektive specialer, og din rolle bliver derfor at sikre koordinering og samarbejde på tværs.
Stillingen omfatter desuden klinisk arbejde efter aftale med afdelingsledelsen.
Hvem er du?
Du er speciallæge i geriatri, endokrinologi, lungemedicin eller infektionsmedicin og har erfaring med lægelig videreuddannelse.
Vi lægger vægt på, at du har lyst til at tage ansvar, er god til at samarbejde og kan omsætte strategier og ambitioner til løsninger, der fungerer i praksis.
Du har blik for både den enkelte uddannelseslæges udvikling og afdelingens samlede uddannelsesmiljø og trives med at samarbejde på tværs af forskellige faglige miljøer.
Om afdelingen
Afdeling for Medicinske Sygdomme er en stor medicinsk afdeling med aktiviteter på både Herlev og Gentofte Hospital. Vi rummer fire specialer med hver deres faglighed og uddannelsesmiljøer.
Som ledende uddannelsesansvarlig overlæge får du mulighed for at præge udviklingen af den lægelige videreuddannelse i hele afdelingen og samarbejde med kolleger og ledere på tværs af specialer.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Region Hovedstaden og FAS.
Du kan få yderligere oplysninger hos cheflæge Mette Friberg Hitz på telefon 24 45 25 36 eller mail mette.friberg.hitz@regionh.dk.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og dit CV online via linket her på siden.
Ansøgningsfrist: 13/11-2026.
Samtaler afholdes løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Mette Friberg Hitz
mette.friberg.hitz@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271539 - Quick-nr.
499099 - Indrykningsdato
30-10-2026 -
Ansøgningsfrist
13-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Mette Friberg Hitz
mette.friberg.hitz@regionh.dk - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271539 - Quick-nr.
499099 - Indrykningsdato
30-10-2026 -
Ansøgningsfrist
13-11-2026