Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til visitationen
Vores ene visitationssekretær er søgt ud på nye eventyr, og derfor mangler vi netop dig i vores gruppe af dygtige sekretærer i Klinik 1 på Afdeling for Kræftbehandling.
Vi søger en kompetent og engageret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, som primært skal indgå i visitationen i et tæt parløb med vores anden visitationssekretær. Du bliver en vigtig del af vores sekretærgruppe og vil naturligvis også indgå i de øvrige sekretæropgaver i klinikken.
Velkommen til Klinik 1
Klinik 1 er en del af Afdeling for Kræftbehandling, hvor vi varetager udredning, behandling og opfølgning af patienter med kræft. Klinik 1 varetager behandling og pleje af patienter med kræft i hoved-halsområdet, skjoldbruskkirtel, lunger og hud.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, og sekretærerne spiller en vigtig rolle i den daglige koordinering og i at få patientforløbene til at hænge sammen.
Som visitationssekretær får du en central funktion, hvor du blandt andet er med til at sikre, at patienterne bliver visiteret og booket korrekt, og at de forskellige dele af patientforløbet koordineres bedst muligt.
En hverdag med faglighed, samarbejde og godt kollegaskab
Hos os lægger vi stor vægt på det gode kollegaskab. Vi tror på, at vi både fagligt og menneskeligt kommer længst, når vi hjælper hinanden, deler vores viden og løfter opgaverne i fællesskab.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, for det tværfaglige samarbejde er en vigtig del af vores hverdag. Når sekretærer, læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper spiller hinanden gode, skaber vi de bedste forudsætninger for både patienter og kolleger.
Vi prioriterer også at have det sjovt sammen. Senest har vi holdt en temadag, hvor vi både blev fagligt klogere, arbejdede med vores samarbejde og havde det rigtig fornøjeligt sammen. Derudover holder vi hvert år julefrokost og hygger med hinanden under lidt løsere former.
Om jobbet
Som visitationssekretær bliver du blandt andet en del af arbejdet med:
- visitation og administration af patientforløb
- booking og koordinering af undersøgelser og behandling
- telefonisk og skriftlig kontakt med patienter og samarbejdspartnere
- tæt samarbejde med klinikkens øvrige faggrupper
- administrative opgaver, der understøtter et godt og sammenhængende patientforløb
- løbende udvikling og optimering af arbejdsgange.
Vi arbejder i en hverdag, hvor tempoet kan være højt, og hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket, prioritere og samtidig have blik for både patienten og kollegerne omkring sig.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- har erfaring fra hospitalsvæsenet og gerne med visitation og /eller kræftpakker
- arbejder struktureret og selvstændigt
- har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- kommunikerer tydeligt og imødekommende
- trives med både rutineopgaver og opgaver, der kræver fleksibilitet og problemløsning
- har lyst til at være en del af en sekretærgruppe, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.
Det vigtigste for os er ikke, at du kan det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tager ansvar og har lyst til at blive en del af vores fællesskab.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på kvalitet
- et tæt og tværfagligt samarbejde med engagerede kollegaer
- mulighed for faglig og personlig udvikling, vi har bl.a. udviklet ”Karriereveje”
- en varieret hverdag med mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgangene
- et arbejdsmiljø, hvor vi både tager vores arbejde og hinanden alvorligt
- Sundhedsadministrativ faglig ledelse (ledende lægesekretær)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstid i tidsrummet 7.30-15.30 efter aftale.
Der er normalt lukket i weekender og søn-/helligdage, men der kan være enkelte åbningsdage i ambulatoriet i forbindelse med flere lukkedage i træk. Derfor varsles 1-2 arbejdsdage i weekend/helligdage om året (til info har vi i 2025 og 2026 har vi ingen ekstra åbningsdage).
Er du interesseret i at høre nærmere om os eller stillingen, så er du velkommen til at kontakte Sundhedsadministrativ leder Rikke Baggersgaard på telefon tlf. 3868 5232.
Ansøgningsfrist: fredag d. 20.11.26. Vi indkalder løbende til jobsamtaler, og opslaget tages ned, hvis vi finder den rigtige kandidat. Søg stillingen via linket.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Rikke Framholt Baggersgaard
rikke.baggersgaard@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271562 - Quick-nr.
499149 - Indrykningsdato
02-11-2026 -
Ansøgningsfrist
20-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Rikke Framholt Baggersgaard
rikke.baggersgaard@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271562 - Quick-nr.
499149 - Indrykningsdato
02-11-2026 -
Ansøgningsfrist
20-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykoterapeutisk Center Stolpegård søger kvalitetsbevidst og engageret lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator
Herlev og Gentofte hospital | Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte, 2820 Gentofte
LægesekretærOpslået
23-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Registreringsansvarlig lægesekretær med lyst til faglig fordybelse og formidling søges til Afdeling for Kæbekirurgi
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
30-10-2026Ansøgningsfrist
18-11-2026 -
Bliv en del af vores stærke sekretærteam i Led- og Knoglekirurgi - Vi søger en engageret sekretær til 20 timer om ugen med ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
27-10-2026Ansøgningsfrist
18-11-2026 -
Lægesekretær/SAK med delt ambulatorie- og professorsekretærfunktion i spændende ambulant team søges til Afdeling for Øjensygdomme Rigshospitalet – Glostrup.
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
LægesekretærOpslået
29-10-2026Ansøgningsfrist
22-11-2026 -
Kom og bliv vores kollega – lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Specialambulatoriet for dobbeltdiagnosebehandling
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
09-10-2026Ansøgningsfrist
06-11-2026