Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup

Bliv social- og sundhedsassistent - Brug din faglighed dér, hvor de små fremskridt gør en stor forskel

Social- og sundhedsassistent søges til Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, afsnit for Hjerneskader 611, Rigshospitalet Glostrup.

Har du lyst til at arbejde med mennesker med svære erhvervede hjerneskader? Motiveres du af høj faglighed, tværfagligt samarbejde og af at være med til at skabe små og store fremskridt for patienterne?

Så er det måske dig, vi mangler i vores team!

Et speciale med mening – og plads til dig

Vi modtager voksne fra hele Østdanmark, Færøerne og Grønland med svære erhvervede hjerneskader efter f.eks. traumer, apopleksi, hjertestop eller alvorlige infektioner i hjernen.

Patienterne har ofte komplekse plejebehov og lange rehabiliteringsforløb. Hos os er den grundlæggende sygeplejepleje, instrumentelle sygepleje , omsorg og nærvær en afgørende del af rehabiliteringen.

Som social- og sundhedsassistent får du en vigtig og selvstændig rolle i patienternes hverdag, hvor dine observationer, faglige vurderinger og relationelle kompetencer gør en reel forskel.

Du bliver en del af et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, læger, fysio- og ergoterapeuter, neuropsykologer, logopæder. Vi arbejder sammen om patientens mål og tror på, at de bedste resultater skabes, når vi bruger hinandens kompetencer.

Vi tilbyder dig

  • Fem ugers introduktion uden for normeringen, så du får en tryg og grundig opstart.
  • Et fagligt stærkt miljø med ugentlig undervisning, kurser og løbende kompetenceudvikling.
  • Tæt sparring med erfarne kolleger og ledelse.
  • Mulighed for at udvikle og specialisere dig inden for neurorehabilitering.
  • Et erfarent engageret team, hvor du får mulighed for at bidrage med dine kompetencer og være med til fortsat at udvikle vores fælles praksis.
  • Fleksibilitet og medindflydelse på din arbejdstid. Du kan vælge fuldtid eller deltid, samt weekendvagt hver anden, tredje eller fjerde weekend.

Hvem er du?

Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Neurologisk erfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære et spændende speciale at kende.

Vi søger en kollega, der:

  • Har engagement og interesse for mennesker med komplekse plejebehov.
  • Er fagligt nysgerrig og opmærksom på patienternes små tegn på forandring.
  • Tager ansvar og bidrager aktivt til det tværfaglige samarbejde.
  • Møder patienter, pårørende og kolleger med omsorg, respekt og godt humør.

Vi glæder os til at møde dig!

Vi ved, at det kan være svært at fornemme en arbejdsplads gennem et stillingsopslag. Derfor er du meget velkommen til at kigge forbi, møde os og se vores flotte afsnit. Vi har altid kaffe på kanden!

Du kan også følge vores hverdag på Instagram: @rh_hjerneogrygmarvsskader

Vil du vide mere?

Kontakt oversygeplejerske Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777.

Praktiske oplysninger

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 13. december 2026.

Vi afholder samtaler løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Stillingen er omfattet af retningslinjerne for indhentelse af børneattest.

Hos os arbejder vi med mennesker, hvis liv har taget en brat og alvorlig drejning. Det kræver, at vi tror på patienten, på de pårørende – og på hinanden. For sammen skaber vi det liv, der skal leves i morgen.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Louise Wriedt Back
    louise.wriedt.back@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271582
  • Quick-nr.
    499203
  • Indrykningsdato
    02-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Louise Wriedt Back
    louise.wriedt.back@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271582
  • Quick-nr.
    499203
  • Indrykningsdato
    02-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    13-12-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til Lunge- og Infektionsmedicinsk Afsnit A5/A6 – Frederikssund

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-11-2026

Ansøgningsfrist
15-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller Social -og sundhedsassistent til åbent afsnit 174, Psykiatrisk Center Glostrup

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
29-10-2026

Ansøgningsfrist
19-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Center København, afdeling Bornholm, Døgnafsnittet

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Helsevej 3, 3700 Rønne
Social- og sundhedsassistent

Opslået
27-10-2026

Ansøgningsfrist
15-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Afsnit 6 mangler dig - social- og sundhedsassistenten som byder ind med sin faglighed og et godt grin

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 6, 2750 Ballerup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
23-10-2026

Ansøgningsfrist
08-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Social- og sundhedsassistent til Neurorehabilitering 622

Rigshospitalet  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Social- og sundhedsassistent

Opslået
12-10-2026

Ansøgningsfrist
11-11-2026