Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sygeplejerske/jordemoder søges til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling K3

Vil du være med til at gøre en forskel for kvinder, nyfødte og familier i hele Grønland?

Så er det måske dig, vi søger til Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling K3 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Vi søger nye kollegaer til både faste stillinger og tidsbegrænsede ansættelser af 3–6 måneders varighed. Stillingerne er på fuldtid med 3-holdsskifte og weekendvagt hver anden weekend. Vi anvender ønskeplan, så du har indflydelse på egen vagtplan og mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet.

Vi lægger vægt på, at du tager udgangspunkt i den enkelte patients behov og ønsker. Du lytter aktivt, møder patienter og pårørende med respekt og nærvær og tilpasser din pleje og kommunikation til den enkeltes situation. Derudover er du engageret i dit arbejde og bidrager med en positiv og anerkendende tilgang, der skaber tryghed og smitter positivt af på både patienter, pårørende og kolleger.

Lidt om K3:

K3 er Grønlands eneste specialafdeling inden for gynækologi og obstetrik. Vi modtager derfor patienter fra hele landet og varetager både planlagte og akutte forløb.

Vores patientgrupper omfatter gravide, barslende, præmature nyfødte fra GA 34+0, gynækologiske patienter, brystkirurgiske patienter samt patienter med behov for palliation. Patientforløbene varierer fra korte indlæggelser til længerevarende forløb.

Afdelingen har 10 sengepladser til gravide og barslende, 2 sengepladser til præmature børn samt 8 sengepladser til gynækologiske patienter, brystkirurgiske patienter og palliative patienter.

Vi samarbejder tæt med fødeafdelingen, intensivafdelingen, sundhedsplejen, sundhedscentre og regionssygehuse i hele Grønland.

Faglig udvikling og kollegial støtte:

Vores medarbejdergruppe består af både fastansatte og korttidsansatte, og flere af vores kolleger er tosprogede. Vi har desuden en fastansat tolk tilknyttet afdelingen. Vi værdsætter vores forskellige erfaringer og perspektiver og hjælper gerne nye kolleger med at finde sig til rette i både afdelingen og den grønlandske kultur.

Vi prioriterer høj faglighed, vidensdeling og løbende kompetenceudvikling. Hver tirsdag afholder vi faglige møder med fokus på forbedringer og udvikling, og hver måned tilbyder vi undervisning og andre faglige aktiviteter. Afdelingen har en fastansat jordemoder med særligt ansvar for uddannelse og faglig udvikling.

Afdelingen arbejder med tildelt patientpleje, og i dagvagterne sikrer en fast koordinator overblik og sammenhæng i afdelingens opgaver. Derudover arbejder vi i makkerpar, så du har en kollega at sparre med i det daglige. Vi prioriterer desuden en grundig introduktion, der tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer.

Vi tilbyder:

  • En afdeling med et engageret personale i et bredt tværfagligt miljø bestående af sygeplejersker, jordemødre, sundhedsassistenter og tolk
  • En struktureret introduktion med udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer
  • Løbende faglig sparring og god mulighed for kompetenceudvikling gennem relevante kurser og efteruddannelse med udgangspunkt i dine faglige interesser, kompetencer og afdelingens behov
  • Et tæt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden i en alsidig hverdag
  • En aktiv personaleforening

Vi søger dig, der:

  • Er engageret i patientpleje og tager udgangspunkt i patientens behov og ønsker
  • Trives med en alsidig hverdag og kan prioritere og planlægge dine opgaver
  • Kan bevare roen og overblikket, også når situationen er travl eller uforudsigelig
  • Bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde og værdsætter faglig sparring
  • Er nysgerrig på nye faglige udfordringer og har lyst til at udvikle dine kompetencer
  • Er fleksibel og indstillet på at arbejde med afdelingens forskellige patientgrupper
  • Har erfaring med obstetrik, gynækologi, neonatologi, pædiatri eller palliation, men det er ikke et krav

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. januar 2027 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 24. november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Nanna Westmark Steensen på mail NWST@PEQQIK.GL og tlf. +299 344869

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Quick-nr.
    499242
  • Indrykningsdato
    03-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Quick-nr.
    499242
  • Indrykningsdato
    03-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2026
På baggrund af dette job