Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Ved Herlev og Gentofte hospital, Afd. for mave, tarm og leversygdomme, kirurgisk sektion er en stilling som speciallæge ledig til besættelse 1. maj 2027 eller snarest derefter.
Vi har en stilling ledig og søger en speciallæge i kirurgi med særlig interesse for kolorektal kirurgi.
Ansøger vil høre hjemme i vores nedre kirurgiske team. Teamet varetager elektiv udredning og behandling af patienter med benigne og maligne kolorektale lidelser. Ansøger vil indgå i vagt med tilstedeværelse og gennem denne funktion have tæt samarbejde med Akutteamet, og de patientforløb der håndteres der. Endeligt har kirurger fra nedre og øvre team tæt samarbejde omkring de indlagte patienter.
Kolorektalteamet har højt specialiseret funktion for avanceret bækkenkirurgi (primær såvel som recidiv), CRS-kirurgi, avancerede fistler, sphincterrekonstruktion samt analcancer. Der foretages rutinemæssigt samoperationer med øvrige specialer indenfor kirurgi, ligesom der er et tæt samarbejde med afd. for kræftsygdomme, Herlev og Gentofte Hospital ved udredning, behandling og evaluering af patienter med analcancer.
Kolorektalteamet består af 9 overlæger og en speciallæge. Dagkirurgi med ukomplicerede primært proktologiske indgreb foretages både på Herlev og Gentofte matriklen, mens mere avancerede kirurgiske indgreb alene foretages på Herlev matriklen, herunder robot-kirurgi. Herlev hospital har i mange år haft et veletableret robotcenter og robot-kirurgi bruges fast af kolorektal teamet til udvalgte elektive patienter. Der er flere kliniske lektorater og ofte flere læger tilknyttet i forskningsstillinger. Du vil indgå i tæt samarbejde med de øvrige 10 kirurger indenfor kolorektal kirurgi omkring udredning og behandling af den samlede patientgruppe.
Afdelingen har rådighed over 8,5 lejer/uge (3 Robot og 5,5 øvrige) til nedre patienter samt 2 lejer/uge til proktologiske problemstillinger. Kolorektalteamets læger supporterer de akutte operationslejer ved behov. Operationslejerne fordeles mellem teamets speciallæger, der tilstræbes ligelig fordeling ift. ambulant udredning, operation, vagt og stuegang.
Ansøger indgår som afdelingens øvrige speciallæger i vagtdækning. Afdelingen har et stort antal uddannelsessøgende læger og ansøger vil skulle medvirke til supervision og uddannelse af disse, samt sikre drift i ambulatorie, på stuegang og på operationslejer på en af region H´s største kirurgiske afdelinger. Der vil derfor udover de kirurgiske kvalifikationer blive lagt vægt på kvalifikationer indenfor teamledelse, undervisning, kommunikation og samarbejdsevner i teamet, på tværs af specialer og afdelinger.
Afd. for mave, tarm og leversygdomme har omkring 350 ansatte, hvoraf 90 er læger. Afdelingen er opdelt i 5 teams: Akutkirurgi, Øvre kirurgi, Kolorektal kirurgi, Medicinsk gastroenterologi og Endoskopi. Afdelingen dækker et optageområde på 425.000 borgere og har 3 sengeafsnit med i alt 71 sengepladser, fordelt på et kirurgisk, et akutkirurgisk og et gastromedicinsk afsnit. Afdelingen har 4 professorer og betydelig forskningsaktivitet, bl.a. inden for senfølger efter cancerkirurgi, akut kirurg, avanceret endoskopi, kolorektal kirurgi, hepatologi, palliation til gastromedicinske patienter, kronisk inflammatoriske tarmsygdomme og kirurgisk patofysiologi. Vi samarbejder nationalt og internationalt.
Vi tilbyder
- Ansættelse i et højtspecialiseret team, med høje ambitioner for standardiseret behandling, uddannelse og forskning på internationalt plan, med højt volumen inden for hele det kirurgiske spektrum.
- Ansættelse i en afdeling der har en stor præ- og postgraduat uddannelsesopgave. Vi forsøger at efterkomme individuelle behov for uddannelse med henblik på at opfylde både arbejds- og karrieremæssige ønsker.
- Målrettet fokus på at tilrettelægge akutte og elektive patientforløb med patientsikkerhed og kvalitet som pejlemærker.
- En dagligdag i en afdeling med et godt arbejdsmiljø med fokus på det meningsfulde tværfaglige samarbejde på tværs af subspecialer og faggrænser, viden og erfaringsgrundlag.
Vi forventer at du
- Er speciallæge i Kirurgi
- Er subspecialiseret eller ønsker subspecialisering indenfor kolorektal kirurgi
- Er interesseret i undervisning og supervision. Erfaring med forskning eller arbejde med kliniske retningslinjer vil blive vægtet
- Er engageret i at skabe høj kvalitet i patientforløb i samarbejde med andre personalegrupper
- I samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger og afdelingsledelsen er med til at sikre afdelingens forskning, udvikling og præ/post graduate undervisning på nationalt og internationalt niveau
- Samarbejder om patientbehandling og forløb tværfagligt og med patientinddragelse som naturligt omdrejningspunkt
Afdelingslægen vil være ansat i kolorektalteamet med organisatorisk indplacering med den ledende overlæge indenfor elektiv- og cancerkirurgi som nærmeste leder.
Om stillingen
Arbejdsfunktionerne er primært i ambulatoriet, på stuegang og på operationsgangen med ansvar for det brede spektrum af patienter indenfor kolorektale patientforløb. Derudover vil ansøger indgå i bagvagtslaget med en 2-delt tilstedeværelsesvagt. I aften, nat og weekend-vagt er der, udover bagvagten, 2 forvagter og 2 mellemvagter i tilstedeværelsesvagt og en overlægevagt på tilkald.
Ansættelsesvilkår
Spørgsmål til stilling, ansøgningsprocedure, ansættelsesvilkår og lign. kan rettes til Cheflæge Vibeke Parner (vibeke.parner.01@regionh.dk). Spørgsmål omkring stillingens faglige indhold, karrieremuligheder indenfor kolorektal kirurgi på vores afdeling og lign. kan rettes til ledende overlæge Jakob Lykke (Jakob.Lykke@regionh.dk)
Ansøgningsfrist og proces for ansættelse
Ansøgningsfristen er den 3. december 2026. I ansøgningen bedes du forholde dig til hver af de syv kompetencer, som lægerollen indeholder.
Ansættelsessamtaler forventes i ugen efter ansøgningsfrist.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Henvisningsmateriale
- Stillingsbeskrivelse
- Værdier for ledelse i Region Hovedstaden
- Hospitalets ambition ”Godt behandlet”
- Fokusområder for Region Hovedstaden
- Region Hovedstadens ledelsesgrundlag
- Region Hovedstadens Hospitalsplan
DET HANDLER OM LIV
Om at bringe liv til verden, redde liv og forbedre liv. Det handler også om at skabe sammenhæng og tryghed for patienterne, så de føler sig godt behandlet.
På Herlev og Gentofte Hospital, Region Hovedstadens største akuthospital, træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – forskning og behandling i international klasse – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.
Fakta
- Herlev og Gentofte Hospital er regionens største akuthospital med 6.500 ansatte
- Hvert år gennemføres 845.000 ambulante besøg, 114.000 indlæggelsesforløb, 34.000 operationer
- Hospitalet har 26 kliniske afdelinger
- Hospitalet har et aktivitetsbudget på 5,1 mia. kr.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital -
Kontaktperson
Vibeke Parner
vibeke.parner.01@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2027 - Regionens jobnr.
271604 - Quick-nr.
499256 - Indrykningsdato
03-11-2026 -
Ansøgningsfrist
03-12-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev og Gentofte hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Vibeke Parner
vibeke.parner.01@regionh.dk - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2027 - Regionens jobnr.
271604 - Quick-nr.
499256 - Indrykningsdato
03-11-2026 -
Ansøgningsfrist
03-12-2026