Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Hospitalsparken 15, 7400 Herning

Social- og sundhedsassistent, Kvindesygdomme og fødsler, Fødeafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup.

Har du lyst til at arbejde på en dynamisk og innovativ fødegang, hvor ingen dage er ens?

Vi tilbyder

1 fast stilling som social- og sundhedsassistent på fødeafdelingen i Gødstrup pr. 1/1 2027 (eller efter aftale), 37 timer.

Faglig og organisatorisk profil

Der fødes hvert år omkring 3100 børn på vores fødegang. Vi har i flere år arbejdet med at skabe en helt unik atmosfære på vores nye føde- og barselsgang, og vi er rigtig glade for at kunne byde familierne velkommen i nogle fantastisk flotte rammer. Vi har 8 interaktive fødestuer med lokale naturvideoer, som hjælper med at skabe en beroligende stemning under fødslen. Vores barselstuer er enestuer med dobbeltseng, så familien kan være sammen.

Det er vigtigt for os, at vores familier oplever en høj kvalitet, som tager udgangspunkt i det enkelte pars ønsker og muligheder.

I familieklyngen har vi tæt samarbejde med Børn- og Unge, især afsnit for tidligt fødte og syge nyfødte med børn ned til 28 graviditetsuge.

Arbejdsopgaver og ansvarsområde

Hver eneste fødsel er unik, og vi skal gøre det bedste vi kan, for at familierne får netop den fødsel, de ønsker sig. På en fødeafdeling er sikker drift altafgørende. Vi skal altid være to skridt foran med opfyldning, bestillinger af varer, og ikke mindst i de akutte situationer, hvor bl.a. apparatur altid skal være klar. Orden og systematik er helt nødvendige ingredienser for at skabe ro i akutte situationer. Som SOSA har du stor betydning for at sikre dette, samtidig med at du assisterer jordemødrene ved fødslerne.

Som SOSA har du selvstændigt ansvarsområde med praktiske opgaver mest på fødegang, men også på svangre-barsel. Ved patologiske fødsler tilkalder jordemødrene udover SOSA også vores kliniske jordemodersupervisor (og ofte lægerne), så I arbejder som et team på fødestuen.

Hvem er vi?

På fødegangen arbejder jordemødre (nogle i kendt jordemoderteam, dvs. de er på tilkald hjemme, indtil deres fødende er på vej), andre jordemødre i fast beredskab på gangen, læger og 5 SOSA. Som SOSA på fødeafdelingen kommer du til at arbejde i skiftende vagter – i dagvagter, aftenvagter og enkelte nattevagter, og du planlægges til at arbejde 4-5 weekender på en 12 ugers norm. Vi tager flest mulige hensyn til ønsker i forhold til vagtplanen. 

Vi er en åben organisation med fokus på muligheder frem for begrænsninger. Vi har i afdelingen en uformel tone, og et godt humør. Her er højt til loftet, og vi har brug for alle medarbejders ideer og bidrag til at få skabt et super godt fødested. Nøgleord er selvstændigt ansvar, fleksibilitet, og sammenhæng/koordinering i information, pleje og behandling. Alle læger, jordemødre og SOSA gennemgår hvert år tværfaglig obligatorisk teamtræning af akutte situationer, samt genoplivning af børn.

Vi har kliniske supervisorer døgnet rundt, og har et berigende samarbejde med afdelingens læger. Fødeafdelingen og barselsafdelingen (som har både jordemødre og sygeplejersker ansat) arbejder tæt sammen, og hjælper hinanden i travle vagter og ved sygdom.

De store udsving i flowet på en fødeafdeling, samtidig med krav om 100 % tilstedeværelse af jordemoder på fødestuen stiller store krav til os om fleksibilitet. Vi hjælper derfor hinanden i alle funktioner, når der er behov for det. Også mellem fødegang og barselsgang. Vi prioriterer at være der, hvor parret har brug det. Det betyder indimellem mange skridt for dig som SOSA i en travl vagt med mange fødsler.

Se stillings- og funktionsbeskrivelse her.

Hvem er du?

Vi forventer, at du

  • Har evnen til at arbejde selvstændigt med stort overblik over vagtens opgaver, men har samtidig med stor team ånd.
  • Har ordenssans og trives med at ”holde hus”, så vi er klar i akutte situationer.
  • Er indstillet på at arbejde i tæt samarbejde med jordemødre og læger, som eneste SOSA i vagt.
  • Formår at prioritere dine arbejdsopgaver.
  • Er indstillet på arbejde i skiftende vagter.
  • Vil være en del af en ”bidragskultur”, hvor det forventes, at alle bidrager til at skabe en god arbejdsplads og et godt fødested.
  • Møder ind med et smil, og møder vores familier ligesådan. Er udpræget serviceminded.
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Har IT-kompetencer på brugerniveau.

Erfaring fra føde- eller barselsafdeling vil naturligvis være ekstra plus, men ikke et krav. Den første måned er ren oplæringstid, hvis du ikke tidligere har arbejdet på en fødegang.

Praktiske oplysninger

Du kan få yderligere information om stillingerne og Regionshospitalet Gødstrup på Regionshospitalet Gødstrup eller ved at kontakte vicechef på fødegangen Iben Lorentzen 78432368, TR for FOA Ulla Ørskov tlf. 40424057 eller chefjordemoder Charlotte Sander Andersen 23817653.

Ansættelser efter aftale. Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest. Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist: 22-11-2026. Ansættelsessamtaler vil finde sted 25-11-2026.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Kontaktperson
    Charlotte Sander Andersen
    Susanne.Lykke.Andersen@goedstrup.rm.dk
    +4521302133
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    67350
  • Quick-nr.
    499265
  • Indrykningsdato
    03-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Gødstrup
  • Adresse
    Hospitalsparken 15, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Charlotte Sander Andersen
    Susanne.Lykke.Andersen@goedstrup.rm.dk
    +4521302133
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    67350
  • Quick-nr.
    499265
  • Indrykningsdato
    03-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Bliv en del af et specialiseret afsnit for patienter med personlighedsforstyrrelse samt selvskade – hvor relationer skaber forandring. Social- og sundhedsassistent søges til Sengeafsnit 5, Psykiatrien, AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Social- og sundhedsassistent

Opslået
29-10-2026

Ansøgningsfrist
18-11-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Afsnit O2, psykiatri, Regionshospitalet Horsens søger social og sundhedsassistent 37 timer pr uge.

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Social- og sundhedsassistent

Opslået
09-10-2026

Ansøgningsfrist
07-12-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Afsnit 2

Regionshospitalet Viborg  |  Søndersøparken, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
28-10-2026

Ansøgningsfrist
17-11-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sundhedsfaglig kollega med sans for relationer søges til Gårdhaven

Socialområdet  |  Liseborgvej 63, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
01-10-2026

Ansøgningsfrist
11-11-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Social- og Sundhedsassistent Plastik- og Brystkirurgisk Operationsafsnit, Øst 2, OP NORD AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Social- og sundhedsassistent

Opslået
13-10-2026

Ansøgningsfrist
11-11-2026