Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Medarbejder til reception og administrative opgaver i Afsnit for Operationsmodtagelse og Opvågning (OMO), Rigshospitalet, Nordfløjen
Som det første menneske, vores patienter møder i OMO, får du en central rolle i at skabe en tryg, professionel og imødekommende modtagelse.
Vi søger en serviceminded og empatisk medarbejder, der møder patienter og pårørende med nærvær, respekt og forståelse for, at et hospitalsbesøg ofte er forbundet med usikkerhed og bekymring.
Du kan have en baggrund som receptionist, sundhedsadministrativ medarbejder, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med interesse for en primært administrativ funktion tæt på patienter og pårørende. Du trives med at kombinere menneskelig kontakt med administrative og praktiske opgaver og bidrager med ro, overblik og struktur i en travl hverdag.
Hvem er vi
Afsnit for Opvågningsmodtagelse og opvågning (OMO) er et spændende og attraktivt afsnit med 40 faglige kompetente og omsorgsfulde kollegaer.
I OMO yder vi en høj faglig sygepleje til både præ- og postoperative patientforløb hvor patienterne, faglighed, medindflydelse og psykologisk tryghed er i fokus.
Afsnittet er omdrejningspunktet for operationsflowet i både klassisk opvågning og dagkirurgi til patienter fra specialerne
- Ortopædkirurgi
- Øre-næse-halskirurgi
- Tand-mund-kæbekirurgi
- Plastik-, brandsår- og brystkirurgi
- Øjenkirurgi
Vi har 30 opvågningspladser til voksne og 10 pladser til børn.
Du kan læse mere om vores afsnit via dette link:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/hovedorto/bedoevelse-operation-og-traumecenter/afsnit-og-funktioner/Sider/operationsmodtagelse-og-opvaagning.aspx
Om stillingen
I receptionen er du med til at skabe tryghed og sikre en god oplevelse for patienter og pårørende fra det øjeblik, de ankommer til afsnittet. Du bliver et vigtigt bindeled mellem patienter, familier, kolleger og samarbejdspartnere og bidrager til et sammenhængende og velfungerende patientforløb.
Stillingen har sit primære fokus i receptionen og de administrative opgaver, men omfatter også praktisk støtte til præenheden og opvågningen. Du indgår i et tæt tværfagligt samarbejde og hjælper til, hvor der er behov, efter fælles prioritering. Du vil naturligvis få grundig oplæring og løbende støtte fra erfarne kolleger.
Dine arbejdsopgaver
- Modtage patienter og pårørende professionelt og imødekommende samt hjælpe dem sikkert videre i afsnittet.
- Betjene afsnittets telefon, håndtere eller videreformidle henvendelser og samarbejde tæt med operationsgangen om praktiske og administrative forhold i patientforløbene.
- Kontakte familier til børn, der skal gennemgå MR-scanning under anæstesi, og formidle praktiske oplysninger efter gældende retningslinjer.
- Varetage administrative opgaver og relevante registreringer i Sundhedsplatformen efter oplæring.
- Koordinere og følge op på varebestillinger og leverancer.
- Bidrage til praktiske opgaver i præenheden og opvågningen samt støtte kolleger ved behov.
- Medvirke til at skabe et indbydende og velorganiseret miljø for patienter, pårørende og medarbejdere.
- Hjælpe med opfyldning af varer og materialer samt sengeredning efter behov.
- Servere mad og drikke til dagkirurgiske patienter.
- Understøtte patienternes hjemsendelse i samarbejde med sygeplejerskerne.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en imødekommende og professionel tilgang til patienter, pårørende og kolleger.
- Har erfaring med reception, administration, service eller en sundhedsfaglig baggrund, som du ønsker at bringe i spil i en primært administrativ funktion.
- Arbejder struktureret, tager ansvar og følger opgaver til dørs.
- Er initiativrig og ser muligheder for at forbedre arbejdsgange og understøtte den daglige drift.
- Har gode IT-kompetencer og lyst til at lære nye systemer. Kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel.
- Kommunikerer tydeligt, professionelt og anerkendende både mundtligt og skriftligt.
- Kan bevare overblikket og prioritere opgaver i perioder med mange samtidige henvendelser.
- Er fleksibel og trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor opgaver og behov kan ændre sig i løbet af dagen.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Operationsmodtagelse og Opvågning i Rigshospitalets Nordfløj, hvor vi modtager og plejer patienter før og efter operation. Vi lægger vægt på et arbejdsmiljø præget af faglighed, samarbejde, ordentlighed og gensidig respekt.
Hos os får du:
- Grundig introduktion og oplæring.
- Et tæt tværfagligt samarbejde med afsnittets forskellige faggrupper.
- En alsidig og meningsfuld hverdag med stor kontakt til patienter og pårørende.
- Mulighed for at bidrage til udviklingen af funktionen og arbejdsgangene i afsnittet.
- Engagerede kolleger, der hjælper hinanden og værdsætter et godt arbejdsmiljø.
Vi glæder os til at lære dig at kende og høre, hvad du kan bidrage med til vores fællesskab.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 32 timer ugentligt med arbejdstid mandag til fredag kl. 07.00-15.00.
Tiltrædelse: 1. januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karina Bilberg Vejen på telefon 35 45 04 67.
Ansøgningsfrist: den 16. november kl. 12
Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Karina Bilberg Vejen
karina.bilberg.vejen@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Administrativ medarbejder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271610 - Quick-nr.
499279 - Indrykningsdato
03-11-2026 -
Ansøgningsfrist
16-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Karina Bilberg Vejen
karina.bilberg.vejen@regionh.dk - Stillingstype
Administrativ medarbejder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271610 - Quick-nr.
499279 - Indrykningsdato
03-11-2026 -
Ansøgningsfrist
16-11-2026