Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Erfaren social- og sundhedsassistent søges til stærkt fagligt fællesskab på ortopædkirurgisk afdeling. Vikariat med mulighed for fastansættelse
Er du social- og sundhedsassistent, som trives i et stærkt arbejdsfællesskab, hvor faglighed, samarbejde og patientnær pleje går hånd i hånd?
Vil du arbejde et sted, hvor pleje handler om mere end opgaver og rutiner? Hvor der er plads til faglig stolthed, menneskelighed og teamwork? Hos os får du reel indflydelse på hverdagen og mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af afdelingen.
Hos os bliver du set og hørt. Vi starter vagterne sammen, mødes dagligt til tavlemøder og taler åbent om både det, der lykkes, og det, der udfordrer os. Det er naturligt at spørge om hjælp, og ingen forventes at klare det hele alene.
Vi arbejder aktivt med at skabe gode og bæredygtige vagtplaner med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Hos os er ortopædkirurgi ikke kun knogler, operationer og genoptræning. Det handler om mødet med mennesker i sårbare situationer, små fremskridt, store udfordringer og kolleger, der står sammen.
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at være en aktiv del af et team, hvor vi hjælper hinanden og skaber kvalitet i hverdagen.
Om afdelingen
Vi er en ortopædkirurgisk sengeafdeling med plads til 21 patienter. Patienterne spænder fra planlagte operationer til akutte skader og traumer.
Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af det tværfaglige samarbejde omkring patienterne og bidrager til både pleje, observation, rehabilitering og udskrivelsesforløb.
Det kan du forvente
• Et struktureret introduktionsforløb og individuel oplæring tilpasset dine kompetencer og erfaringer
• Mulighed for løbende kompetenceudvikling inden for ortopædkirurgi, rehabilitering og akutte patientforløb
• Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden
• Et arbejdsmiljø med stor fokus på trivsel, respekt og ordentlighed
• Synlig ledelse tæt på hverdagen. Vi spiser frokost sammen mandag og fredag
• Reel indflydelse på arbejdsgange og udvikling i afdelingen
• Medindflydelse på vagtplanlægningen
• Arbejde hver 3. weekend og arbejde i 2-holdsskift
• Fokus på balance mellem arbejde og privatliv
• Mulighed for fastansættelse efter vikariatets udløb
Hvem er du?
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at bidrage til et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab.
Det er væsentligt, at du har erfaring fra en klinisk sengeafdeling og trives med arbejdet omkring indlagte patienter.
Erfaring med ortopædkirurgiske patienter er en fordel, men ikke et krav. Vi lægger vægt på engagement, ansvarlighed og lysten til at udvikle dig fagligt.
Din måde at være kollega på er vigtig for os. Vi søger en, der møder både patienter og kolleger med omsorg, respekt og åbenhed.
Du vil trives hos os, hvis du:
• Trives i et arbejdsfællesskab
• Kan lide et højt tempo og en varieret hverdag
• Har erfaring med den grundlæggende pleje og rehabilitering
• Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
• Har lyst til at udvikle dig fagligt
• Bidrager positivt til fællesskabet
• Trives med tværfagligt samarbejde
Praktiske oplysninger
Stillingen er et vikariat på 37 timer ugentligt med mulighed for fastansættelse. Deltid kan aftales.
Tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Oplysninger om startløn for stillingen, som indeholder grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension jf. Social- og sundhedspersonale - 32.03.1 - løn pr. 1.10.2026, finder du i link til hjemmesiden herunder. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Link: Startløn for stillinger i Region Syddanmark
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Der indhentes referencer og børneattest ved ansættelse.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Vivian Rieder på telefon 24 78 85 09. Ring eller send gerne en SMS, også hvis du blot ønsker en uforpligtende snak om stillingen.
Nysgerrig? Kom forbi til en følgedag og oplev afdelingen, hverdagen og dine kommende kolleger. Vi byder naturligvis på en god kop espresso.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Vivian Rieder
vr@rsyd.dk
24788509 - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237793 - Quick-nr.
499340 - Indrykningsdato
04-11-2026 -
Ansøgningsfrist
26-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Vivian Rieder
vr@rsyd.dk
24788509 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237793 - Quick-nr.
499340 - Indrykningsdato
04-11-2026 -
Ansøgningsfrist
26-11-2026