Psyk Psykiatrisk Klinik Randers
Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
PSYKIATRI - Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til 1- årigt barselsvikariat i Subakut Team i Psykiatrisk Klinik Randers fra 1. januar 2027
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til 1- årigt barselsvikariat i Subakut Team i Psykiatrisk Klinik Randers fra 1. januar 2027
Vil du være med til at viderudvikle et nyt ambulant behandlingstilbud i Psykiatri Randers?
Vi har pr 1 /10 -26 etableret et nyt Subakut Team i Psykiatrisk Klinik Randers. Teamet tilbyder en intensiv, tidsafgrænset ambulant indsats til voksne patienter med akut forværring af psykisk sygdom med det formål at forebygge indlæggelser, understøtte tidligere udskrivelse og skabe sammenhængende patientforløb.
Om stillingen
Stillingen er et fuldtidsbarselsvikariat. Du bliver sundhedsfaglig kontaktperson for egne patientforløb og arbejder både fra klinikken i Randers og i patienternes hjem eller nærmiljø. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med patienter, pårørende, kommuner, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere.
En vigtig del af funktionen er også at varetage subakutte vurderingssamtaler. Formålet er hurtigt at afdække en mulig psykiatrisk problemstilling hos patienter, der ikke har behov for akut indlæggelse, men som heller ikke kan afvente almindelig udredning. Samtalerne har til formål at triagere patienten til den rette indsats og skabe alternativer til indlæggelse. En subakut samtale kan blandt andet føre til afslutning til egen læge, henvisning til Subakut Team, ambulant behandling eller udredning, kommunale tilbud eller indlæggelse, hvis dette vurderes nødvendigt.
Dine opgaver
- Varetage egne patientforløb som sundhedsfaglig kontaktperson.
- Gennemføre ambulante samtaler, hjemmebesøg og telefoniske opfølgninger.
- Afholde subakutte vurderingssamtaler og bidrage til hurtig visitation og triagering.
- Udarbejde og følge op på behandlingsplaner.
- Observere sygdomsudvikling, effekt og bivirkninger af behandling.
- Iværksætte og evaluere relevante sygeplejefaglige interventioner.
- Koordinere indsatsen med patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
Vi søger dig, der
- er erfaren sygeplejerske eller en erfaren social- og sundhedsassistent
- har erfaring fra psykiatrien
- arbejder selvstændigt og tager ansvar
- har gode kliniske observations- og vurderingskompetencer
- kan skabe trygge relationer og arbejde recovery-orienteret
- trives med både akutte og planlagte opgaver
- er vant til at dokumentere i EPJ
- ønsker at bidrage til udviklingen af et nyt tilbud.
Kørekort er en forudsætning, da en del af arbejdet foregår i patienternes hjem.
Vi tilbyder
- stor indflydelse på udviklingen af et nyt behandlingstilbud
- et stærkt tværfagligt fællesskab
- høj grad af selvstændighed
- lægefaglig sparring og ugentlig tværfaglig konference
- gode muligheder for kompetenceudvikling
- et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for patienter i en sårbar fase.
- Flexordning
- Mulighed for lånebil
Ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling med arbejdstid på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Evy Lanng tlf- 23845651 eller teamkoordinator Mitzi Høgh tlf. 40646039 (frem til den 15/11)
Ansøgningsfrist: den 19/11-2026
Samtaler: den 23/11-2026
Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Evy Lanng
evylanng@rm.dk
23845651 - Adresse
Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers - Stillingstyper
Sygeplejerske, Distriktssygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
67396 - Quick-nr.
499384 - Indrykningsdato
04-11-2026 -
Ansøgningsfrist
19-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers -
Kontaktperson
Evy Lanng
evylanng@rm.dk
23845651 - Stillingstyper
Sygeplejerske & Distriktssygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
67396 - Quick-nr.
499384 - Indrykningsdato
04-11-2026 -
Ansøgningsfrist
19-11-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Vi søger en sygeplejerske til 1 års barselsvikariat til vores Team for Angstlidelser og Team for Personlighedsforstyrrelser pr. 1. februar 2027
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
29-10-2026Ansøgningsfrist
30-11-2026 -
Sygeplejerske til Neurologisk Rehabilitering, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
20-10-2026Ansøgningsfrist
10-11-2026 -
Vikar Region Midt søger sygeplejersker
Aarhus Universitetshospital | Olof Palmes Allé, 13, 8200 Aarhus
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
02-09-2026Ansøgningsfrist
30-11-2026 -
Sygeplejerske søges til vikariat på sengeafsnit 6 for spiseforstyrrelser, Afdeling for Depression og Angst, AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
SygeplejerskeOpslået
03-11-2026Ansøgningsfrist
29-11-2026