Region Sjælland
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læger til sundheds- og omsorgspladser på Midt- og Vestsjællands Hospital
Vil du være med fra begyndelsen i et nyt og unikt arbejdsområde for borgernær behandling?
Vi søger læger med tilladelse til selvstændigt virke til den daglige lægefunktion på sundheds- og omsorgspladserne i Slagelse, Næstved, Ringsted og Sorø. Som læge på SOP møder du patienter med komplekse og sammensatte behov og bliver en del af et tæt tværfagligt samarbejde.
Det er et nyt klinisk arbejdsområde med korte samarbejdsveje og stor faglig variation. Du arbejder under den ansvarlige overlæges lægefaglige ansvar og supervision. Dine opgaver og graden af selvstændighed tilpasses dine kompetencer og din erfaring.
Borgernær behandling i praksis
På SOP varetager den regionale lægefunktion daglige tilsyn og løbende justering af behandlingsplanen, mens patienten fortsat er under regionalt lægeligt behandlingsansvar. Ved udskrivning fra SOP sikres en tydelig og sikker lægelig overdragelse til patientens faste praktiserende læge. Det kræver bred klinisk tænkning og blik for både sygdom, funktionsevne og patientens samlede situation.
Dine opgaver
Den daglige lægefunktion varetages primært med fysisk tilstedeværelse på SOP. Den konkrete tilknytning kan omfatte én eller flere sundheds- og omsorgspladser og tilrettelægges ud fra den samlede organisering og bemanding.
- vurdere nye patienter og lægge en samlet plan for opholdet
- foretage planlagte og akutte kliniske vurderinger og følge effekten af behandling
- gennemgå medicin og følge relevante prøvesvar og kliniske observationer
- vurdere forværring og tage stilling til fortsat behandling på SOP, konferering eller overflytning
- inddrage patient og pårørende og sikre tydelige aftaler om behandlingsniveau og videre plan
- bidrage til sikker dokumentation og overdragelse ved afslutning af opholdet
Tværfaglighed hver dag
Du arbejder tæt sammen med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter og centerledelse. Personalets observationer er en vigtig del af dit kliniske beslutningsgrundlag, og du skal kunne omsætte dine vurderinger til tydelige fælles planer. Det tværfaglige samarbejde er en del af selve behandlingen.
Hvem søger vi
Du har dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke. Måske er du mellem stillinger, eller måske har du bare lyst til at prøve noget nyt.
Erfaring fra almen medicin, geriatri, intern medicin, akutmedicin, neurologi, psykiatri, rehabilitering eller kommunale sundhedstilbud kan være relevant. Vi lægger især vægt på klinisk dømmekraft, nysgerrighed og samarbejdsevne. Du skal have det rette mindset til at arbejde i en ny funktion, hvor ikke alle arbejdsgange er færdige på forhånd, og lyst til at møde patienter med flere samtidige problemstillinger.
Supervision og faglig udvikling
Du får løbende faglig sparring og supervision af den ansvarlige overlæge. Der skal være tydelige rammer for, hvilke opgaver du varetager selvstændigt, og hvornår du konfererer. Rammerne aftales ud fra dine kompetencer og din erfaring.
Du bidrager til den daglige faglige læring gennem sparring og fælles vurderinger. Den ansvarlige overlæge har ansvaret for den lægefaglige ramme, supervisionen og den mere strukturerede kompetenceudvikling.
Det tilbyder vi
- en fast stilling på hel- eller deltid i et nyt, unikt og meningsfuldt klinisk område
- bred klinik med mulighed for kontinuitet og opfølgning på patientens udvikling
- tæt samarbejde med erfarne medarbejdere på SOP og løbende supervision af den ansvarlige overlæge
- et lægefagligt fællesskab omkring SOP-funktionen og mulighed for at opbygge erfaring på tværs af flere sundheds- og omsorgspladser
Ansættelse og arbejdssted
Ansættelsen er knyttet til Akutafdelingen på Midt- og Vestsjællands Hospital, mens hovedopgaven er den fysiske lægefunktion på sundheds- og omsorgspladserne i de fire kommuner i hospitalets optageområde. Vagter i Akutafdelingen kan indgå efter individuel aftale, men er ikke et krav. Arbejdssted, timetal og konkret tilrettelæggelse aftales nærmere.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om den nye lægefunktion, er du velkommen til at kontakte overlæge Helle Harkjær Andersen på telefon 40 35 21 29 eller mail Hlea@regionsjaelland.dk.
Ansøgningsfrist: 27. november
Samtaler i uge 49
Tiltrædelse Efter aftale
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse -
Kontaktperson
Hans Jørgensen
hajorg@regionsjaelland.dk - Adresse
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Reservelæge, Speciallæge - Speciale
Almen medicin & Intern Medicin & Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056685 - Quick-nr.
499492 - Indrykningsdato
05-11-2026 -
Ansøgningsfrist
27-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse - Adresse
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Hans Jørgensen
hajorg@regionsjaelland.dk - Stillingstype
Læge & Reservelæge & Speciallæge - Speciale
Almen medicin & Intern Medicin & Akutmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056685 - Quick-nr.
499492 - Indrykningsdato
05-11-2026 -
Ansøgningsfrist
27-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Ansvarlig speciallæge eller overlæge til SOP
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Læge & Speciallæge | Almen medicin & AkutmedicinOpslået
20-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Regionsklinik Nykøbing F. speciallæger i almen medicin
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Læge & Speciallæge | Almen medicinOpslået
01-10-2026Ansøgningsfrist
31-12-2026 -
Speciallæge i almen medicin søges til nærklinik Nykøbing Sj.
Almen praksis - Region Sjælland | Sygehusvej 5, 4500 Nykøbing Sj
Læge | Almen medicinOpslået
25-09-2026Ansøgningsfrist
13-12-2026 -
Speciallæge eller overlæge til Svanevig Hospice
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lindstrømsvej 2, 4941 Bandholm
Læge | Almen medicin & Anæstesiologi & Intern Medicin & KirurgiOpslået
26-10-2026Ansøgningsfrist
26-11-2026 -
Er du til akutte patienter, komplekse beslutninger og stærke kolleger? Speciallæge- og overlægestillinger i Akutafdelingen, Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Læge | Anæstesiologi & Intern Medicin & Kirurgi & Ortopædisk kirurgi & AkutmedicinOpslået
04-11-2026Ansøgningsfrist
06-12-2026