Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion til Barselsgangen

Brænder du for barselssygepleje og for at uddanne fremtidens sygeplejersker? 
På Barselsgangen på Nordsjællands Hospital søger vi en engageret sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion, der ønsker at kombinere høj faglig kvalitet i patientplejen med vejledning og udvikling af sygeplejestuderende. 
Du bliver en del af vores team af kliniske vejledere og får en central rolle i udviklingen af et stærkt læringsmiljø, samtidig med at du indgår aktivt i den daglige sygepleje. 

Hvem er vi? 
Barselsgangen er en del af Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Nordsjællands Hospital. Vi varetager pleje og behandling af kvinder, børn og familier i den første tid efter fødslen, hvor nærvær, patientinddragelse og familiecentreret omsorg er grundlæggende værdier. 
Vi er en engageret personalegruppe, der vægter høj faglighed, udvikling og tværfagligt samarbejde højt. Samtidig arbejder vi målrettet på at skabe et trygt og udviklende læringsmiljø for både studerende og medarbejdere. 
Hos os er arbejdsglæde, kollegial sparring og fællesskab en naturlig del af hverdagen. 

Hvem møder du på Barselsgangen? 

Du vil blandt andet arbejde med: 

  • Nybagte mødre og deres familier efter både ukomplicerede og komplicerede fødselsforløb
  • Kvinder med behov for observation og sygeplejefaglig opfølgning efter fødslen 
  • Familier med behov for støtte til etablering af amning og forældreskab  
  • Nyfødte børn med behov for observation, pleje og vejledning af forældrene 
  • Familier med særlige fysiske, psykiske eller sociale behov. 

Vi tilbyder 

  • En attraktiv stilling med både kliniske og uddannelsesmæssige opgaver  
  • Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger  
  • Grundig introduktion og oplæring samt mulighed for kompetenceudvikling inden for barselssygepleje og klinisk vejledning  
  • Gode muligheder for at præge og videreudvikle læringsmiljøet på barselsgangen  
  • Et spændende tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, jordemødre, læger og øvrige faggrupper. 

Dine opgaver 

Du får en vigtig rolle i uddannelsen af sygeplejestuderende og vil blandt andet: 

  • Understøtte, vejlede og evaluere sygeplejestuderendes læring gennem deres kliniske forløb  
  • Afholde forventnings-, studie- og evalueringssamtaler samt følge op på individuelle studieplaner  
  • Bidrage til, at studerende oplever sig som en aktiv del af praksisfællesskabet på Barselsgangen  
  • Tilrettelægge læringsaktiviteter lokalt på barselsgangen, der understøtter faglig og personlig udvikling 
  • Medvirke til at skabe, udvikle og kvalitetssikre et trygt og refleksivt klinisk læringsmiljø 
  • Samarbejde tæt med den koordinerende kliniske vejleder og afdelingens uddannelsesansvarlige jordemødre. 

Vi søger en sygeplejerske, der 

  • Har dansk autorisation som sygeplejerske 
  • Har minimum 2 års klinisk erfaring, gerne inden for gynækologi, obstetrik, barsel eller neonatal  
  • Har uddannelse som klinisk vejleder eller ønsker at gennemføre uddannelsen 
  • Har stærke pædagogiske og kommunikative kompetencer  
  • Brænder for at udvikle og inspirere fremtidens sygeplejersker 
  • Har interesse for læring, refleksion og faglig udvikling 
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde  
  • Bidrager positivt til arbejdsmiljø, læringskultur og fællesskab 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er på 32-37 timer ugentligt efter aftale. Arbejdstiden fordeles mellem klinisk arbejde på Barselsgangen og opgaver relateret til den kliniske vejlederfunktion. 
Stillingen refererer til oversygeplejersken på Barselsgangen. 

Ansøgningsfrist: fredag d. 4. december 2026 

Ansættelsessamtaler: afholdes i uge 50 

Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller efter aftale. 

Stillingen er omfattet af ”overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1.”  klik på linket for at se din aktuelle startløn. https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

For yderligere oplysninger om stillingen eller ønsker at komme på et hilsebesøg, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marlene Eline Bendixen på Barselsgangen, mail: marlene.eline.bendixen@regionh.dk eller tlf. 4829 6248. 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Marlene Eline Bendixen
    marlene.eline.bendixen@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Regionens jobnr.
    271698
  • Quick-nr.
    499522
  • Indrykningsdato
    06-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Marlene Eline Bendixen
    marlene.eline.bendixen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Klinisk vejleder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Regionens jobnr.
    271698
  • Quick-nr.
    499522
  • Indrykningsdato
    06-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2026
På baggrund af dette job