Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
Sygeplejerske til Steno Diabetes Center Copenhagen – vær med til at forme fremtidens diabetesbehandling
Vil du være med til at udvikle fremtidens patientforløb med fokus på individualiserede, behovsstyrede og virtuelle løsninger?
Har du erfaring med – eller interesse for – diabetesområdet, både inden for behandling og undervisning?
Så er du måske vores nye kollega.
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) søger en sygeplejerske til vores type 2-team.
På Steno Diabetes Center Copenhagen arbejder vi med individualiserede og behovsstyrede patientforløb, hvor behandling, rådgivning og opfølgning tilpasses den enkelte patients behov og livssituation. Vi tænker nyt og udvikler løbende virtuelle løsninger, der skaber større fleksibilitet og værdi for både patienter og medarbejdere.
I type 2-teamet får du mulighed for at kombinere klinisk praksis, patientundervisning og udvikling af fremtidens patientforløb, i et højt specialiseret og tværfagligt miljø.
Om afdelingen:
Afdelingen for diabetesbehandling er organiseret i tværfaglige behandlerteams:
- type 1-diabetesteam
- type 2-diabetesteam
- børn- og unge-team
- specialistteams inden for øjenklinik, fodklinik, ernæring og træning.
- Vi har desuden eget laboratorium og klinisk fysiologi
I vores ambulante arbejde tager vi afsæt i princippet om behovsstyret behandling. Det betyder, at patienterne ikke følger et standardiseret kontrolprogram, men tilbydes kontakt, opfølgning og behandling ud fra individuelle behov. En del af kontakten foregår virtuelt, og vi arbejder kontinuerligt med at udvikle nye måder at understøtte patienternes egenmestring og liv med diabetes.
Samarbejdet mellem læger, kliniske diætister, patientkoordinatorer, bioanalytikere, forskere og øvrige faggrupper, er en central del af vores hverdag og bidrager til den høje faglighed og kvalitet i patientbehandlingen.
Om jobbet:
Som sygeplejerske i type 2-teamet får du en central rolle i behandling og rådgivning af mennesker med diabetes. Du vil arbejde selvstændigt med egne patientforløb og samtidig indgå i et tæt tværfagligt samarbejde.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Selvstændige ambulante konsultationer – både fysiske og virtuelle
- Screening for komplikationer
- Vejledning og undervisning
- Behandling og justering af insulin
- Telefonrådgivning
Du bliver en del af et kompetenceudviklingsprogram for diabetessygeplejersker på SDCC, hvor du får en grundig indføring i specialet. Du vil få tilknyttet to mentorer, som sikrer en grundig introduktion til specialet.
Vi forestiller os, at du:
- Har flere års erfaring som sygeplejerske inden for det medicinske speciale
- Gerne har erfaring med eller interesse for diabetesbehandling
- Er vant til at varetage selvstændige konsultationer
- Har undervisningserfaring
- Ser brugerinddragelse som en naturlig og nødvendig tilgang i patientbehandlingen
- Trives i et ambitiøst og tværfagligt miljø med højt tempo og fokus på udvikling
- Har lyst til at bidrage til nytænkning og udvikling af patientforløb – herunder virtuelle løsninger – som en integreret del af dit arbejdsliv
Løn og ansættelsesforhold:
Vi tilbyder en fast stilling på 35 timer ugentligt i gennemsnit med tiltrædelse 1. februar 2027
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (32.17.1).
Udover startlønnen, kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Du kan finde startlønnen via dette link https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx
Kontakt:
Er du blevet nysgerrig og gerne vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Molin Grue på telefon 21426096 eller mail: rikke.molin.grue.01@regionh.dk
Ansøgning:
Vil du være med til at udvikle fremtidens diabetesbehandling sammen med os, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningen bedes indeholde en kort motivation og baggrund for at søge stillingen (max 1 side), CV og dokumentation for kvalifikationer og uddannelser
Ansøgningsfristen er d. 28. december 2026
Ansættelsessamtaler vil finde sted, tirsdag den 12. januar 2027
Om Steno Diabetes Center Copenhagen
Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der har tilknyttet omkring 9.000 personer med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Steno Diabetes Center -
Kontaktperson
Rikke Molin Grue
rikke.molin.grue.01@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
271699 - Quick-nr.
499527 - Indrykningsdato
09-11-2026 -
Ansøgningsfrist
28-12-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Steno Diabetes Center - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Rikke Molin Grue
rikke.molin.grue.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
271699 - Quick-nr.
499527 - Indrykningsdato
09-11-2026 -
Ansøgningsfrist
28-12-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Faglige udfordringer, stærkt fællesskab og plads til et godt grin – er du vores nye kol-lega?
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
26-10-2026Ansøgningsfrist
23-11-2026 -
Sygeplejerske til Ældremodtagelsen – Er du skarp på akut geriatri, eller vil du være det?
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
20-11-2026 -
Sygeplejersker til den kørende akutsygepleje i Nordsjælland med base i Frederikssund
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
21-10-2026Ansøgningsfrist
31-12-2026 -
Bliv en del af Akuttelefonen 1813 – vi søger erfarne sygeplejerskerBliv en del af Akuttelefonen 1813 – vi søger erfarne sygeplejersker
Den Præhospitale Virksomhed | Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
02-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026