Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup

Introduktionslæger til Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg

Introduktionsstilling ved Aalborg Universitetshospital, Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg, er ledig til besættelse 1. januar 2027 eller efter aftale.

Har du lyst til at blive en del af en af landets største psykiatriske afdelinger, hvor vi har stort fokus på uddannelse, høj faglighed, tværfagligt samarbejde og godt kollegialt sammenhold? Så er Almen psykiatrisk afdeling, Aalborg lige noget for dig!

I Almenpsykiatrisk afdeling, Aalborg vil du møde en bred palette af patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Et I-forløb hos os vil blive skræddersyet til dine interesser, hvad end du ønsker at fokusere på ny læring, forskning eller dygtiggørelse inden for et bestemt felt.

Hvis du er interesseret i psykiatri, og har et ønske om hoveduddannelse i psykiatri eller blot vil lære mere om vores speciale, så er en introduktionsstilling hos os en enestående mulighed.

Om jobbet

Ved en introstilling hos os får du et bredspektret psykiatrisk indblik i både psykopatologi og behandling af psykiatriske lidelser samtidig med, at du dygtiggør dig til en hoveduddannelsesstilling inden for psykiatrien. Du vil både berøre psykose, affektive lidelser og akutte psykiatriske problemstillinger under en I-stilling hos os.

Du vil blive en del af en stor afdeling, hvor du vil blive tilknyttet 2-3 sengeafsnittet i forløbet, hvor der er daglig supervision og ugentlig videreuddannelse.

Stillingen er vagtbærende og som udgangspunkt fuld tid, men der er mulighed for at drøfte en 30-timers arbejdsuge.

I dagligdagen er uddannelse af studerende og elever en af vores væsentligste opgaver, som alle bidrager til.

Om dig

Vi lægger vægt på faglige kvalifikationer og gode kommunikations- og samarbejdsevner. Af dig forventer vi, at du gerne vil lære, er omstillingsparat og har interesse inden for det psykiatriske speciale. Vi ser positivt på forskningsinteresse og eventuel erfaring.

Vi tilbyder

Et struktureret forløb hvor du berører forskellige psykopatologiske områder og bliver en del af et fast behandlerteam med både yngre og ældre kollegaer.  Der er fokus på daglig supervision, klinisk sparring og ugentlig undervisning. Der er initiativer såsom COOP- og Balintgruppe ift. klinisk sparring og trivsel. Der er mulighed for at komme på kursus i hhv. psykopatologi, psykofarmakologi og psykoterapi.

Om os

Fagligt dækker Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg over alle de almenpsykiatriske fagområder.

Vi er organiseret med to lukkede intensive og fire åbne sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue/modtagelse og en række ambulatorier. Afdelingerne er organiseret i to åbne affektive sengeafsnit + tilhørende ambulatorier, to åbne psykoseafdelinger + tilhørende ambulatorier og to lukkede intensive/akutte afdelinger.

Udover dette har vi et tæt samarbejde med sengeafsnit for retspsykiatri + tilhørende ambulatorier. I vagttid dækker vi børne- og ungdomspsykiatriske sengeafsnit.

Vil du vide mere?

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge, Evelina Jurgelevic på tlf. 9764 4724 eller på mail evs@rn.dk eller H-læge Tue Sørensen på mail tue.s@rn.dk.

Vi vil opfordre dig til at være opmærksom på nye regler vedrørende introduktionsstillinger i samme speciale. Du kan læse om reglerne her Regler for introduktionsstillinger i samme speciale - Videreuddannelsesregion Nord.

Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.

I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: mandag den 23. november 2026

Samtaler forventes afholdt: fredag den 27. november eller efter aftale

Ledige stillinger: 2

Stillingen er organiseret ved Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien, Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg (Klassificeringsnumre: 8026-08-50-I-2, 8026-08-50-I-3).

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Evelina Jurgelevic
    evs@rn.dk
    22822627
  • Adresse
    Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    144926
  • Quick-nr.
    499558
  • Indrykningsdato
    06-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hospitalsbyen 7, 9260 Gistrup
  • Kontaktperson
    Evelina Jurgelevic
    evs@rn.dk
    22822627
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    144926
  • Quick-nr.
    499558
  • Indrykningsdato
    06-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-11-2026
På baggrund af dette job