Region Sjælland
Skelbakken 9, 2690 Karlslunde
Sygeplejerske til det specialiserede socialområde
Sygeplejerske til det specialiserede socialområde – tværgående funktion
Har du en stærk sundhedsfaglig profil og lyst til at arbejde med både børn og voksne med særlige behov så læs videre.
Else Hus og Skelbakken søger sygeplejerske som kan supplere de nuværende sundhedsfaglige kompetencer.
Kort om os:
Else Hus er et tilbud bo- og dagtilbud for voksne med autisme og mental retardering. Else Hus har 18 pladser suppleret med 3 solistprojekter.
Skelbakken er et bo- og aflastningstilbud beliggende for børn og unge med fysisk og psykisk udviklingshæmning suppleret med diagnoser som epilepsi og autismespektrum lignende forstyrrelser. Skelbakken har 20 stationære pladser samt 8 pladser til aflastning.
Begge tilbud er beliggende i Karlslunde og er en del af det specialiserede socialområde i Region Sjælland.
Både Else Hus og Skelbakken har hver en sygeplejerske ansat.
Din rolle:
Som sygeplejerske skal du i samarbejde med de nuværende sygeplejersker, det pædagogiske personale og ledelse sikre, at borgerne støttes i forhold til deres sundhedsfaglige behov og mål. Du skal have et helhedsorienteret perspektiv så sundhedsfaglige – og pædagogiske mål og udviklingstiltag kan ses i sammenhæng.
Du vil derfor have både tværgående opgaver i samarbejde med de nuværende sygeplejersker og vil også få selvstændige ansvarsområder.
Stillingen
Stillingen indebærer både generelle og specifikke sygeplejefaglige opgaver, hvoraf der kan nævnes:
- Almen medicinhåndtering i samarbejde med medicinansvarlige medarbejdere
- Instrumentel sygepleje fx som opfølgning på indlæggelse og operation
- Implementering af sundhedsfaglige vejledninger og retningslinjer
- Gennemførelse af og opfølgning på sundhedsscreeninger på baggrund af ”De 12 sygeplejefaglige fokusområder”
- Medvirke i forbindelse med kontakt til læge, sygehus og andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere.
- Sagsbehandling af utilsigtede hændelser og opfølgning i læringsperspektiv
Vi forventer, at du:
- Kan varetage opgaver af både udførende, vejledende og udviklende karakter
- At du er nysgerrig og undrende som udgangspunkt for at fastholde sundhedsfaglig udvikling og trivsel
- At du kan formidle viden og observationer både i skrift og tale
- At du engageret vil indgå i et ligeværdigt samarbejde med kollegaer, samarbejdspartnere og forældre / pårørende
- At du som ”sygeplejersken på stedet” har et solidt fagligt fundament som dagligt bringes i spil i samarbejdet med det pædagogiske personale.
Du vil blive en del at et lokalt fagligt fællesskab med pædagogisk personale med særlige kompetencer på sundhedsområdet. Du vil også blive en del af et regionalt sundhedsnetværk med sundhedsfaglige medarbejdere fra øvrige sociale tilbud.
Qua din uddannelse og erfaring vil du opleve, at blive involveret i mange forskellige opgaver, få mange spørgsmål og møde engagerede kollegaer som gerne vil bruge din viden og erfaring – viden som vil være grundlæggende for dig med sygeplejefaglig baggrund.
Vi tilbyder en arbejdsplads:
- Med stort engagement og ambitioner om at skabe det bedst mulige liv for borgerne
- En hverdag med stor variation i opgaverne og med mulighed for selv at tage sundhedsfaglige initiativer
- Engagerede og dygtige kollegaer, som arbejder sammen om de fælles mål
- Hvor vi hver dag gør vores bedste for børn og unge og for hinanden.
Praktisk om stillingen:
Stillingen er på 32 timer med funktion i dag- og aftentimer for at sikre dit kendskab til alle.
Du vil have mulighed for indflydelse på egen arbejdstid med en forventning om at du er fleksibel når en opgave kalder på din tilstedeværelse.
Forud for ansættelsen indhentes offentlig børne- og straffeattest.
Løn- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst.
Det er en forudsætning for stillingen af du har kørekort B da kørsel til læge og sygehus kan forekomme.
Alle Region Sjællands arbejdspladser er røgfrie
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 18. november 2026
Samtaler afholdes løbende
Vil du vide mere kan du kontakte forstander Jette Kofoed, mobil 51192718 eller mail jeik@regionsjaelland.dk
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Skelbakken -
Kontaktperson
Jette Kofoed
jeik@regionsjaelland.dk
+4551192718 - Adresse
Skelbakken 9, 2690 Karlslunde - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056705 - Quick-nr.
499574 - Indrykningsdato
06-11-2026 -
Ansøgningsfrist
18-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet Skelbakken - Adresse
Skelbakken 9, 2690 Karlslunde -
Kontaktperson
Jette Kofoed
jeik@regionsjaelland.dk
+4551192718 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
056705 - Quick-nr.
499574 - Indrykningsdato
06-11-2026 -
Ansøgningsfrist
18-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til kroniske smertepatienter - 30 timer ugentligt
Holbæk Sygehus | Birkevænget 3, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
21-10-2026Ansøgningsfrist
17-11-2026 -
Ny kollega søges til Opvågningsafsnittet, SUH, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
14-10-2026Ansøgningsfrist
19-11-2026 -
Center for Neurorehabilitering(CfN) - Filadelfia søger Sygeplejerske/SSA til aftenvagt
Filadelfia | Kolonivej 25, 4293 Dianalund
SygeplejerskeOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
19-01-2027 -
Bioanalytiker, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig uddannelse søges til donortapningen på Køge sygehus.
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 14, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
02-11-2026Ansøgningsfrist
17-11-2026