Region Syddanmark
Vestervænget 23-63, 5471 Søndersø
Social- og sundhedsassistent til nattevagt på sundheds- og omsorgspladserne i Nordfyn
Vil du være med til at skabe trygge nætter og stærke sundhedsfaglige forløb tæt på borgerens hverdag?
Som social- og sundhedsassistent i nattevagt på de kommende sundheds- og omsorgspladser i Nordfyn får du en vigtig rolle i at sikre tryghed og høj faglig kvalitet for borgere med komplekse sundhedsfaglige behov.
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor du sammen med en anden social- og sundhedsassistent varetager opgaverne om natten. Samtidig får du mulighed for at være med til at forme et nyt regionalt tilbud i Borgernær Sundhed.
Om sundheds- og omsorgspladserne
Fra den 1. januar 2027 overtager Borgernær Sundhed på Odense Universitetshospital ansvaret for sundheds- og omsorgspladserne i Nordfyn, som i dag er en del af Sundhedscenter Nordfyn - Døgn og Dag.
På SOP-Nordfyn har vi 14 døgnpladser målrettet borgere med behov for behandling, pleje og rehabilitering. Borgerne kommer primært fra sygehuset, og målet er for de fleste, at de kan vende tilbage til eget hjem.
Vi er et tværfagligt team af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, der samarbejder om at skabe trygge og sammenhængende forløb for borgere med ofte komplekse sygdomsbilleder.
Din rolle som social- og sundhedsassistent i nattevagt
Som nattevagt har du et selvstændigt sundhedsfagligt ansvar og arbejder tæt sammen med din nattevagtskollega. Du skal kunne bevare overblikket, foretage faglige vurderinger og handle på ændringer i borgernes tilstand.
- Dine opgaver vil blandt andet være at:
- skabe ro, tryghed og nærvær for borgerne gennem natten
- observere, vurdere og reagere på ændringer i borgernes tilstand
- varetage pleje, medicinhåndtering og sygeplejefaglige opgaver
- arbejde rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer
- håndtere akutte og uforudsete situationer med faglig ro og god dømmekraft
- dokumentere og sikre gode overleveringer mellem vagtlagene.
Vi forestiller os, at du
Er uddannet social- og sundhedsassistent og brænder for at gøre en forskel for borgere med komplekse sundhedsfaglige behov.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har en solid sundhedsfaglig forståelse og gode observationsevner
- arbejder selvstændigt, struktureret og bevarer overblikket
- har gode samarbejds- og kommunikationsevner
- tager ansvar og kan træffe fagligt velbegrundede beslutninger
- bidrager til et godt arbejdsmiljø og har lyst til at udvikle en fælles kultur.
Erfaring med nattevagt, rehabilitering eller geriatri er en fordel, men ikke et krav. Vi vægter din faglige nysgerrighed, ansvarlighed og lyst til samarbejde højt.
Hos os får du:
- en meningsfuld hverdag med varierede og fagligt spændende opgaver
- en fast nattevagtskollega, som du samarbejder tæt med
- en grundig introduktion og mulighed for faglig udvikling og sparring
- indflydelse på udviklingen af nattevagten og de fælles arbejdsgange
- et tværfagligt arbejdsfællesskab med fokus på kvalitet, samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Om Borgernær Sundhed
Borgernær Sundhed er en ny afdeling på Odense Universitetshospital, etableret som en del af sundhedsreformen.
Afdelingen skal understøtte et mere nært, sammenhængende og lige sundhedsvæsen og sikre fagligt stærke tilbud tættere på borgernes hverdag.
Fra den 1. januar 2027 får Borgernær Sundhed blandt andet ansvar for sundheds- og omsorgspladser og regional akutsygepleje.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt i nattevagt med tiltrædelse den 1. februar 2027 eller snarest muligt.
Den konkrete tilrettelæggelse af arbejdstid, vagtplan og fremmøde aftales individuelt mellem leder og medarbejder. På sigt vil der som led i udviklingen af Borgernær Sundhed kunne forekomme skiftende vagter.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen, herunder grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension. Derudover kan der være individuelt forhandlede tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: 7. december 2026
Samtaler: Tirsdag den 15. december 2026
Arbejdssted:
Sundheds- og omsorgspladserne Nordfyn (SOP-Nordfyn)
Vestervænget 23-63
5471 Søndersø
Vil du vide mere?
Er du velkommen til at kontakte områdeleder Marlene Bang Skjøth, mbsk@nordfynskommune.dk, tlf. 21 72 82 77
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i Borgernær Sundhed.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Marlene Bang Skjøth
mbsk@nordfynskommune.dk - Adresse
Vestervænget 23-63, 5471 Søndersø - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
237869 - Quick-nr.
499656 - Indrykningsdato
10-11-2026 -
Ansøgningsfrist
07-12-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
Vestervænget 23-63, 5471 Søndersø -
Kontaktperson
Marlene Bang Skjøth
mbsk@nordfynskommune.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
237869 - Quick-nr.
499656 - Indrykningsdato
10-11-2026 -
Ansøgningsfrist
07-12-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Social- og sundhedsassistent til spændende speciale - hos os får du både flot udsigt og faglig indsigt
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
30-10-2026Ansøgningsfrist
13-11-2026 -
Sundhedsfaglig kollega søges til Lokalpsykiatri Sønderborg
Psykiatrien i Region Syddanmark, Sønderborg | sydvang 3B, 6400 Sønderborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-11-2026Ansøgningsfrist
29-11-2026 -
SSA søges til fast stilling på Alment Psykiatrisk Afsnit P1 i Middelfart - er det dig?
Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart | Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Social- og sundhedsassistentOpslået
02-11-2026Ansøgningsfrist
17-11-2026 -
Pr. 1. januar 2027 ellers snarest muligt søger vi en social-og sundhedsassistent i et 1-års vikariat på ortopædkirurgisk sengeafsnit O1 i Svendborg.
OUH, Svendborg Sygehus | J.B. Winsløws Vej 4, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistentOpslået
23-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Social- og sundhedsassistent søges til Psykiatrisk Sengeafsnit 52 – et afsnit med speciale i ældrepsykiatri samt oligofreni
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
Social- og sundhedsassistentOpslået
27-10-2026Ansøgningsfrist
17-11-2026