Borgernær Sundhed Silkeborg
Gudenåvej, 8600 Silkeborg
Ergoterapeut til Borgernær Sundhed, sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg
Vil du arbejde med rehabilitering som en integreret del af borgernes hverdag? Har du lyst til at være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen, når sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg fra 1. januar 2027 bliver en del af Borgernær Sundhed under Hospitalsenhed Midt?
Vi søger en ergoterapeut, der motiveres af komplekse borgerforløb, stærkt tværfagligt samarbejde og muligheden for at gøre en reel forskel for borgernes funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet.
Om Sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg
Sundheds- og omsorgspladserne i Viborg, Silkeborg og Skive, som i dag er en del af det kommunale sundhedstilbud, kommer fra 1. januar 2027 til at høre under den nyoprettede afdeling Borgernær Sundhed i Hospitalsenhed Midt. Ændringen er et led i den nye sundhedsreform, som skal skabe mere sammenhængende forløb, høj faglig kvalitet og sundhed tættere på borgerne.
Sundheds- og omsorgspladserne i Silkeborg er rehabiliteringsafsnit med midlertidige pladser, beliggende på Gudenåvej 1A i Silkeborg. Her arbejder vi hver dag for at skabe de bedste muligheder for, at borgerne kan leve et godt, værdigt og meningsfuldt liv. Borgerne har komplekse og forskelligartede behov, men fælles for mange er, at de befinder sig i en ny livssituation, hvor de har behov for en målrettet tværfaglig sundhedsfaglig indsats. De er for syge til at opholde sig i eget hjem, men ikke syge nok til at være indlagt på hospitalet. Indsatsen tager derfor afsæt i en rehabiliterende tilgang med fokus på at styrke borgernes sundhed, funktionsevne, mestring og selvstændighed, så de bedst muligt kan vende tilbage til eget hjem og hverdagsliv. Dette forudsætter et tæt tværfagligt samarbejde, hvor social- og sundhedshjælpere/-assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, samt læger bidrager med deres faglige kompetencer til at skabe sammenhængende og helhedsorienterede borgerforløb.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Ergoterapeutiske undersøgelser og vurderinger af funktionsevne
- ADL-vurderinger og træning med afsæt i borgerens egen mål
- Vurdering af behov for hjælpemidler og kompenserende løsninger
- Tværfaglig koordinering og planlægning af borgerforløb
- Vejledning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Dokumentation og opfølgning på indsatser
Vi forventer, at du:
Er autoriseret ergoterapeut og trives med at indgå i komplekse borgerforløb, hvor tæt tværfagligt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere er afgørende for at skabe de bedste løsninger for borgeren.
Vi lægger vægt på, at du:
- Arbejder rehabiliterende med fokus på borgerens ressourcer og mestring
- Trives i et tværfagligt miljø
- Kan skabe overblik og handle i en omskiftelig hverdag
- Er nysgerrig på udvikling og ny viden
- Bidrager positivt til fællesskabet og arbejdsmiljøet
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at blive en del af et stærk tværfagligt team med høje ambitioner på borgernes vegne.
Vi tilbyder:
- Grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål
- Dygtige og engagerede kolleger
- Høj grad af faglig selvstændighed
- Tæt tværfagligt samarbejde
- Fokus på trivsel, læring og psykologisk tryghed
- Mulighed for at præge udviklingen af en ny afdeling og nye løsninger
Har du lyst til at være med i Borgernær Sundhed? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesforhold
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. februar 2027 eller efter aftale.
Sundheds- og omsorgspladserne er et tilbud til borgerne alle ugens dage. Stillingen ligger derfor indenfor det døgndækkende område. Weekendarbejde kan forekomme.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Bente Christensen på tlf.: 2054 7959 og e-mail: bescri@rm.dk eller til cheflæge Peter Haahr på tlf.: 2251 9290 og e-mail: pethaa@rm.dk.
Din ansøning
Din ansøgning indeholdende autorisations-ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde senest den 9. december 2026. Samtaler afholdes i uge 51.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg -
Kontaktperson
Bente Sesine Høi Christensen
BESCRI@rm.dk
+4520547959 - Adresse
Gudenåvej, 8600 Silkeborg - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
67476 - Quick-nr.
499659 - Indrykningsdato
10-11-2026 -
Ansøgningsfrist
09-12-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Silkeborg - Adresse
Gudenåvej, 8600 Silkeborg -
Kontaktperson
Bente Sesine Høi Christensen
BESCRI@rm.dk
+4520547959 - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
67476 - Quick-nr.
499659 - Indrykningsdato
10-11-2026 -
Ansøgningsfrist
09-12-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Ergoterapeut til Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej 3, 8600 Silkeborg
ErgoterapeutOpslået
29-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Bliv en del af et stærkt tværfagligt miljø - Afdeling Bækken, Holmstrupgård, søger 1-2 nye kollegaer
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
ErgoterapeutOpslået
06-11-2026Ansøgningsfrist
06-12-2026 -
Ergoterapeut til Sundheds- og Omsorgspladserne
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej, 15, 8930 Randers
ErgoterapeutOpslået
21-10-2026Ansøgningsfrist
16-11-2026 -
Vil du gøre en forskel for voksne autistiske mennesker sammen med os på Botilbuddet Hinge?
Socialområdet | Tingskrivervej 37A, 8620 Kjellerup
ErgoterapeutOpslået
01-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Kompetent sundhedsfaglig profil til hjælpemiddel- og forflytningsområdet, Hospitalsenhed Midt
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 4, 8800 Viborg
ErgoterapeutOpslået
02-11-2026Ansøgningsfrist
18-11-2026