Steno Diabetes Center Aarhus
Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus
Barselsvikariat - projektsygeplejerske i Forskning ved Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital
Er du sygeplejerske, og trives du med stor alsidighed i dit arbejde og en stor kontaktflade? Så er det dig, vi søger! Stillingen er et barselsvikariat fra d. 1. januar 2027 (eller snarest derefter) til og med d. 31. oktober 2027. Den er på 37 timer/uge og organiseret ved Steno Diabetes Center Aarhus (SDCA), forankring i SDCA Forskning.
Du vil blive en del af vores forskningsenhed, som består af en mindre personalegruppe med forskellig faglig baggrund, hvor vi arbejder med både industriforskning og SDCAs egen forskning.
Dine arbejdsopgaver vil være varierende, og du vil, efter oplæring, arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Dine arbejdsopgaver vil bestå af bl.a.
- koordinerende funktion med ansvar for deltagerkontakt
- registrering af data i elektroniske systemer
- varetage håndtering af projektmedicin
- tæt kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere
- varetage EKG og blodprøvetagning, evt. efter oplæring
- håndtering af prøver i henhold til protokoller.
Hvem er vi?
I SDCA arbejder vi med behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde.
I SDCA møder du en organisation, hvor der er plads til udvikling, nysgerrighed og nye ideer. Ja, det er faktisk netop dét, vi er sat i verden for. Du får over 200 kolleger med vidt forskellige fagligheder; sygeplejersker, forskere, diætister, antropologer, læger, psykologer, sekretærer, datamedarbejdere, projektledere – for bare at nævne nogle få. Hos os er arbejdsmiljøet alsidigt, dynamisk og tværfagligt, og fælles for os alle er, at vi arbejder for et godt liv for mennesker med eller i risiko for diabetes.
Vi er fysisk placeret på og ved Aarhus Universitetshospital, forsker i behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt og forebyggelsen af disse lidelser.
Vi kan tilbyde dig
- arbejde i en organisation, hvor vi yder en høj faglig kvalitet og hjælper hinanden
- grundig oplæring i relevante opgaver
- stor medbestemmelse i, hvordan din hverdag struktureres
- en dynamisk arbejdsplads, hvor funktioner hele tiden udvikles.
Vores forventninger til dig er, at du
- har en faglig baggrund som sygeplejerske – gerne med erfaring fra projektarbejde
- har gå-på-mod og lyst til udfordringer
- kan arbejde både selvstændigt og i tæt tværfagligt samarbejde
- trives i en omskiftelig hverdag, der både indeholder patientkontakt og administrative opgaver
- er struktureret og kan lide at koordinere og skabe overblik
- er fortrolig med IT, gerne erfaring med indtastning i elektroniske systemer
- gerne har arbejdsmæssig erfaring indenfor diabetes eller overvægt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Henriette Kristoffersen på mail henrikis@rm.dk eller på tlf. 2029 0643.
Vi får ofte mange ansøgninger til vores stillinger og har derfor ikke mulighed for at give individuel feedback på ansøgninger. Bliver du ikke kaldt til samtale, er det ikke nødvendigvis fordi, du ikke er kvalificeret, men mere et udtryk for at der er mange om buddet. Vi går efter de mest kvalificerede medarbejdere, som vi samtidig tror, vil passe godt ind i vores team og organisation.
Ansøgning
Send din ansøgning senest onsdsag den 25. november 2026. Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 1. december 2026 her på AUH.
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Vi tror på, at alle mennesker kan få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne frie valg. Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands kraftcenter på diabetesområdet inden for behandling, forebyggelse, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. Vi vil bidrage til et godt liv for mennesker med og i risiko for at udvikle diabetes.
Vi lykkes kun sammen med andre
Det er ikke en opgave, vi kan løfte alene. Vi tror på, at åbenhed, nysgerrighed og tætte samarbejder er vejen frem. Med mennesker, der har sygdommen tæt inde på livet. Og med eksperter og samarbejdspartnere på hospitaler, i almen praksis, i kommuner og i forskningsmiljøer.
Sammen skal vi udvikle nye og innovative tilbud og indsatser, der er målrettet den enkeltes behov og livssituation. Og vi skal sikre, at vores bidrag bliver til gangbare løsninger, der skaber blivende værdi i det offentlige sundhedsvæsen, som vi er en del af.
Baggrund
I Region Midtjylland lever næsten 70.000 mennesker med diabetes – og endnu flere er i risiko for at udvikle sygdommen. Steno Diabetes Center Aarhus er etableret den 1. januar 2018 i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Novo Nordisk Fonden med et mål om at løfte diabetesindsatsen til gavn for flest mulige mennesker med eller i risiko for diabetes - uanset hvor man bor og modtager behandling.
Vi er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital. Her varetager vi behandling af børn, unge og voksne med diabetes samt voksne med svær overvægt.
Læs mere på stenoaarhus.dk og følg med på Facebook og LinkedIn.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Maria Siggaard
MARSIG@rm.dk
+4523707062 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
67452 - Quick-nr.
499707 - Indrykningsdato
10-11-2026 -
Ansøgningsfrist
25-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 11, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Maria Siggaard
MARSIG@rm.dk
+4523707062 - Stillingstyper
Projektsygeplejerske - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
67452 - Quick-nr.
499707 - Indrykningsdato
10-11-2026 -
Ansøgningsfrist
25-11-2026