Region Nordjylland
Hobrovej 18, 9000 Aalborg
Sygeplejerske til stråleterapi
Uddannet stråleterapeut eller sygeplejerske til uddannelsesstilling i stråleterapi søges til Stråleterapien, Afdelingen for kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital.
Har du interesse for kræftbehandling og søger et job, hvor du hver dag gør en forskel for patienter og deres pårørende, så har vi jobbet i et afsnit med kontinuerlig udvikling og uddannelse.
Vi søger en kollega til den behandlende del i Stråleterapien, hvor du bliver en del af et tværfagligt team i en højteknologisk afdeling.
Det daglige arbejde er primært knyttet til at udføre strålebehandling af kræftpatienter. Vi vægter det gode patientforløb, hvor patient- og pårørendekontakt, observation og opfølgning er vigtige omdrejningspunkter.
Jobfakta
Stråleterapien er et ambulatorie med mødetid imellem kl. 7.00-17.00.
Som sygeplejerske vil din ansættelse være en tværgående stilling på 37 timer, hvor man har vagtbærende funktion i onkologisk sengeafsnit svarende til hver 4. weekend.
Hvis man ikke er uddannet stråleterapeut er ansættelse pr.1. februar 2027, hvor Stråleterapiuddannelsen starter. I det tilfælde udsættes den tværgående funktion og oplæring til arbejdet i sengeafsnittet til efter endt uddannelse i 2028.
Er du færdiguddannet stråleterapeut kan ansættelse være efter aftale primo 2027.
Stråleterapiuddannelsen
Stråleterapiuddannelsen er et formaliseret uddannelsesforløb på et år, hvor du opnår viden, færdigheder og kompetencer med henblik på udføre strålebehandling. Uddannelsen består af 6 ugers teori, som foregår i henholdsvis Aarhus, København, Herlev og Odense, samt 41 ugers klinisk uddannelse i eget afsnit.
Du kan læse mere om stråleterapiuddannelsen her på DSR´s hjemmeside eller i Uddannelsesguiden.
Afdeling for kræftbehandling
Afdelingen er et af syv centre for ikke-kirurgisk kræftbehandling i Danmark, som har lands- og landsdelsfunktion for Region Nordjylland. Afdeling for kræftbehandling omfatter sengeafsnit, et dagafsnit med ambulatorie virksomhed, Afdelingen for Medicinsk fysik, Klinisk Forskningsenhed og Stråleterapi.
I Stråleterapien har vi 5 acceleratorer, 1 overflade apparat, lægekonsultation, kemostue og sygeplejeambulatorium.
Derudover har den forberedende del MR-scanner, CT- scanner og PET/CT-scanner placeret i afsnittet.
Stråleterapien
Ved de enkelte acceleratorer behandles udvalgte diagnosegrupper, hvortil der anvendes specifikke behandlingsteknikker og udstyr. Du tilknyttes et acceleratorteam med rotationsordning således, at der sikres fleksibilitet og kompetencer indenfor alle diagnoser.
Medarbejderne i afsnittet tilknyttes ansvarsområder i forhold til særlige interesser og kompetencer.
Du vil få et tæt samarbejde på tværs af afsnit i specialet, idet mange faggrupper (læger, fysikere, teknikere og radiografer i den forberedende del) er involverede i planlægning og udførelse af strålebehandling.
Vi forventer, at du
- er udadvendt, har et godt humør og gå på mod
- har interesse for korttidssygepleje indenfor kræftbehandling.
- har interesse for teknisk instrumentel sygepleje og behandling
- har flair for betjening af teknisk apparatur
- kan anvende IT på brugerniveau, idet brug af forskellige IT-værktøjer er en integreret del af den daglige strålebehandling
- har klinisk erfaring som sygeplejerske, hvis du ikke er uddannet stråleterapeut
- kan samarbejde i et tværfagligt team med vægt på anerkendende tilgang og er bevidst om egne kvalifikationer
- har lyst til og mod på en foranderlig hverdag, er rummelig og fleksibel
- er uddannet sygeplejerske
Vi tilbyder
- et godt tværfagligt arbejdsmiljø med engagerede og erfarne kollegaer
- et formaliseret oplæringsprogram
- en formaliseret national uddannelse, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen
- et afsnit, hvor patienten er i centrum
- et afsnit, der arbejder med patientinddragelse både organisatorisk og individuelt
- en arbejdsplads med alsidige og spændende opgaver
- en arbejdsplads, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling
Har du spørgsmål til stillingen eller uddannelsen, kan du kontakte:
Ledende oversygeplejerske Joan Hald: joan.hald@rn.dk 97661545 eller
uddannelsesansvarlig stråleterapeut Lene Michelsen: lene.michelsen@rn.dk 97661559.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist er d. 1. december 2026.
Ansættelsessamtaler afvikles d. 7-8. december 2026
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Joan Hald
joan.hald@rn.dk - Adresse
Hobrovej 18, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
144951 - Quick-nr.
499709 - Indrykningsdato
10-11-2026 -
Ansøgningsfrist
01-12-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Joan Hald
joan.hald@rn.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
144951 - Quick-nr.
499709 - Indrykningsdato
10-11-2026 -
Ansøgningsfrist
01-12-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Operationssygeplejerske søges til Plastik- og Brystkirurgisk Afdeling
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
29-10-2026Ansøgningsfrist
18-11-2026 -
Operationssygeplejersker til OP- og Behandlingsafsnittet, Thisted
Aalborg Universitetshospital | Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske med specialfunktionOpslået
26-10-2026Ansøgningsfrist
20-11-2026