Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator søges til Afdeling for urinvejssygdomme på Herlev Hospital

En af vores kolleger har søgt andre græsgange, hvilket betyder at vi nu har muligheden for at tilbyde en ny kollega ansættelse her i ambulatoriet. Vores afdeling er præget af et højt fagligt niveau og en involverende kultur med plads til de fleste, som sætter pris på et godt tværfagligt samarbejde og ønsker at være en del af et specialteam med afvekslende opgaver.

Og ja, så er der mulighed for hjemmearbejde når du har været her nogle måneder og er tilstrækkeligt oplært.

Hvis du synes det lyder spændende – så læs videre – og så får du måske lyst til at søge stillingen med det samme, eller komme ud og besøge os her på Afdeling for Urinvejssygdomme på Herlev.

 

Stillingen er med ren dagvagt og på 30-35 timer pr uge.

 

Hvem er vi

Vi er en stor multifacetteret og engageret lægesekretærgruppe, som ser frem til at få en ny dygtig lægesekretær-/sundhedsadministrativ koordinatorkollega.

 

Om stillingen

Hos os arbejder vi ud fra dagslister/besøgslister, hvilket betyder at vi gør den enkelte patient færdig når han/hun har været i ambulatoriet. Vi booker, registrerer, koder, påsætter forløbsmarkører, maksimale ventetider, kræftpakkekodning osv. Dette betyder at vi ”kommer hele vejen rundt om patienten” i én arbejdsgang. Tilsvarende har vi opfølgning af patienter fra vores sengeafsnit, hvor vi på samme vis kommer hele vejen rundt om patienten, registrerer operationskoder og sender epikrise/udskrivningskort til egen læge. Vi har finpudset vores arbejdsgange, evaluerer og tilpasser dem løbende – hvilket betyder at de er toptunede.

Herudover deltager vi på skift i vores MDT-konferencer hvor vi faciliterer konferencen for lægerne – som dikterer notaterne til SP via SnapDragon.

 

Mødetiden taler vi om – men den vil ligge mellem 7.30 -15.30.

 

En arbejdsplads med struktur og udvikling

Som ny sundhedsadministrativ hos os, bliver du tildelt en mentor som du kommunikerer med allerede før du starter. Der bliver lagt et introduktionsprogram, som løbende tilpasses lige netop dig. Det tilstræbes at den meste oplæring i starten sker ved mentor og 1-2 andre kolleger mhp at sikre kontinuitet og kvalitet i oplæringen.

 

Vi arbejder teamopdelt i tværfaglige teams - og er organiseret med Anita som sundhedsadministrativ leder.

I hvert af vores teams har vi en sekretærtovholder, som står for den daglige fordeling af vores arbejdsopgaver. De tre teamspecialer hos os på Herlev er nyre, prostata og urothel (blære).

 

Udover de faste opgaver i hvert team, har vi fælles opgaver som kører i turnus mellem de tre teams – hvilket sikrer variation og kompetencer.

 

Vi har regelmæssigt mono-og tværfaglige teammøder, og fire gange årligt er der sekretærmøde med fremmøde/og på Teams, hvor alle deltager.

 

I vores afdeling vægtes de sundhedsadministratives kompetencer højt af både ledelsen og vores tværfaglige samarbejdspartnere - og der arrangeres løbende formaliseret undervisning for os. Anita vægter kompetencegivende uddannelse højt, så mange af os har taget relevante moduler af sundhedskommunomen.

Her udover deltager afdelingen løbende i uddannelsen af sundhedsadministrative koordinatorer.

 

Afdelingen holder tværfaglig temadag i september, hvor alle deltager, ligesom vi har en julefest hvert år i november. Julefesten når du nok ikke her i 2026, men så kan du glæde dig til næste år...

 

 

Da vi er en højt specialiseret urologisk afdeling med deraf følgende høj kompleksitet i opgaveløsningen, vil vi rigtig gerne have at du

 

  • er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator (dette er faktisk ufravigeligt)
  • er ansvarsbevidst
  • kan SP – eller har potentiale og lyst til at lære det
  • kan være midtpunkt ved tasterne (på vores konferencer)
  • arbejder struktureret og har overblik, også i pressede situationer
  • både kan arbejde selvstændigt og teamorienteret
  • vægter det tværfaglige og er opsøgende
  • er god til at prioritere og ændre fokus hurtigt (vigtigt)
  • tør sige din mening og spørge ind
  • er løsningsorienteret
  • har "teamspirit" og gode kommunikationsevner
  • er imødekommende

 

 

Hos os får du

  • erfarne, dygtige, engagerede og ikke mindst søde kolleger, hvoraf de fleste har været her i mange år
  • grundig oplæring tilpasset dig
  • en god og respektfuld omgangstone
  • kollegial omsorg og plads til et godt grin
  • et godt tværfagligt samarbejde
  • gode muligheder for hjemmearbejdsdage
  • Introduktionsprogram med mentorordning efter onboardingprincippet
  • Erfarne tovholdere og funktionsledere
  • Lægesekretærfaglig ledelse
  • En lydhør og nærværende afdelingsledelse
  • Løbende specialeundervisning for sekretærgruppen
  • Personligt kompetenceudviklingsprogram med gode muligheder for efteruddannelse

 

Stillingen ønskes besat 1.1.27 eller snarest derefter.

 

Hvis du synes om, hvad du har læst, kan du enten skynde dig at sende en ansøgning, eller kontakte Anita, på tlf. 38689508, eller mail anita.nielsen.06@regionh.dk

Du skal også være meget velkommen til at komme forbi til en snak og et kig før du sender din ansøgning – så skriver eller ringer du bare til Anita og aftaler et tidspunkt .

 

Ansøgningsfrist: torsdag d. 26.11.26, - vi holder dog løbende samtaler – så vent endelig ikke med at kontakte os til sidste øjeblik!!!!

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Anita Nielsen
    anita.nielsen.06@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271824
  • Quick-nr.
    499843
  • Indrykningsdato
    13-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anita Nielsen
    anita.nielsen.06@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271824
  • Quick-nr.
    499843
  • Indrykningsdato
    13-11-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til Obstetrisk Klinik på Rigshospitalet

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
11-11-2026

Ansøgningsfrist
27-11-2026