Region Sjælland
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Radiograf med interesse for MR
Bliv en del af et innovativt billeddiagnostisk miljø på Afdeling Røntgen og Skanning, Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Er du uddannet radiograf – erfaren eller nyuddannet med stor nysgerrighed for MR – og har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor faglighed, udvikling og innovation går hånd i hånd? Så er det nu, du skal læse videre.
Vi søger en radiograf til en fast stilling pr. 1. februar 2027 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge og indebærer deltagelse i skiftende vagter.
Om os – et stærkt fagligt fællesskab i konstant udvikling
På Røntgen & Skanning, Sjællands Universitetshospital Roskilde, er vi ca. 90 ansatte, heraf 50 radiografer og 4 social- og sundhedsassistenter. Vi er en afdeling der prioriterer faglig sparring, tværfagligt samarbejde og løbende kompetenceudvikling – og hvor idéer og innovative løsninger ikke bare er velkomne, men en naturlig del af vores hverdag.
Vi arbejder målrettet med:
- Teknologisk innovation – løbende implementering af nye metoder, optimering af arbejdsgange og aktiv deltagelse i udviklingsprojekter.
- Høj kvalitet i patientforløb – med fokus på præcision, tryghed og effektivitet.
- Faglig vækst – vi investerer i kompetenceudvikling, specialisering og vidensdeling.
Organisatorisk
Røntgen & Skanning, SUH Roskilde, er organisatorisk en del af det samlede billeddiagnostiske område i Region Sjælland. Vi har fælles ledelse på tværs af regionen – men med lokal ledelse i Roskilde, så du altid har dine nærmeste ledere tæt på.
En unik mulighed: Vær med på rejsen mod et nyt, samlet Røntgen & Skanning i Køge
Vi står overfor en spændende udvikling, da afdelingen fusionerer med SUH Køge. Fusionen forventes gennemført i januar 2028. Herefter vil din daglige arbejdsplads være i Køge. Det giver dig en sjælden mulighed for at være med helt fra start – præge fremtidens arbejdsgange, bidrage til innovative løsninger og være en aktiv del af opbygningen af et stærkt, samlet fagligt fællesskab.
En afdeling med stærk tilgængelighed
- Under 30 minutter fra København med offentlig transport.
- Kun 200 meter (2 minutters gang) fra Roskilde Station.
- 1,3 km fra nærmeste motorvejsfrakørsel – nemt for dig, der kommer i bil.
MR Scannere
Du får mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af undersøgelser på vores fire MR-scannere:
- Siemens Sola Fit 1,5T
- Siemens Avanto Fit 1,5T
- Siemens Vida 3T
- Philips Ingenia Elition 3T
Undersøgelser og specialer
Vi udfører MR scanninger inden for følgende områder
- Neurologi
- Onkologi
- Gynækologi
- Urologi
- Pædiatri
- Øre-næse-hals
- Hjerte og karkirurgi
- Mave/tarm
- Mamma
Afdelingen har i samarbejde med Neurologisk Afdeling regionsfunktion på al trombolysebehandling i Region Sjælland.
Vi udfører derfor perfusions- og trombolysescanninger døgnet rundt.
Vi skaber trygge MR-oplevelser for børn – sammen med hospitalsklovnene. Vi samarbejder med hospitalsklovnene for at gøre MR-undersøgelser mere trygge og overskuelige for børnene.
Derudover har afdelingen:
- 3 nye konventionelle undersøgelsesrum
- 1 interventionsrum
- 2 ultralydsrum
- 3 CT-scannere
Ansøgning
Hvis du ikke vil gå glip af dette spændende job, skal vi have din ansøgning senest d. 29. november 2026. Ansøg via nedenstående link. Samtaler afholdes løbende.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Ledende Overradiograf
Nikolaj Wichmann
📞 22 27 13 80
Souschef
Emma Khelifi
📞 93 56 94 59
Du er også meget velkommen til at få et lille indblik i vores hverdag ved at besøge vores Instagram:
@roentgen.roskilde
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Nikolaj Wichmann
nwic@regionsjaelland.dk - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
056846 - Quick-nr.
499848 - Indrykningsdato
13-11-2026 -
Ansøgningsfrist
29-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Nikolaj Wichmann
nwic@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
056846 - Quick-nr.
499848 - Indrykningsdato
13-11-2026 -
Ansøgningsfrist
29-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Radiograf til Røntgen og Skanning, Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
RadiografOpslået
06-11-2026Ansøgningsfrist
06-01-2027 -
Radiograf til Røntgen og Skanning, Sjællands Universitetshospital Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
RadiografOpslået
26-10-2026Ansøgningsfrist
19-11-2026 -
Bliv en del af et stærkt og inspirerende team som radiograf på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing Falster
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
RadiografOpslået
09-10-2026Ansøgningsfrist
01-12-2026 -
Radiograf til Brystundersøgelse - Mammografi
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 9, 4000 Roskilde
RadiografOpslået
04-11-2026Ansøgningsfrist
04-12-2026 -
S-Radiograf til Stråleterapien i Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
RadiografOpslået
10-11-2026Ansøgningsfrist
10-12-2026