Region Sjælland
Smedegade 16, 4000 Roskilde
Oversygeplejerske til U1 intensiv, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Ved U1 intensiv søger vi en oversygeplejerske med tiltrædelse den 1. december 2026.
Vi søger en visionær leder til at indgå i ledelse af en velfungerende og selvstændig personalegruppe og i ledelse af det kliniske arbejde.
Kompetencer
• Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje eller lignende kvalifikationer
• Ledelseserfaring og videreuddannelse i ledelse eller motiveret for at tage relevant lederuddannelse
• Specialiseret klinisk erfaring indenfor Børne- og Ungdomspsykiatri
• Fagligt engagement og imødekommenhed
• Gode samarbejds- og kommunikationsevner mundtligt og skriftligt
• Formår at skabe udvikling, der fremmer et åbent og ligeværdigt samarbejde
U1 intensiv
U1 intensiv/modtagelse består af 4 modtagesenge og 8 intensive senge. Afsnittet er etableret ned til Roskilde Fjord, i en bygning fra 2012, som er bygget til på bedste vis at understøtte de børne- og ungdomspsykiatriske opgaver i relation til døgnregi - herunder både individuel behandling og miljøterapi. I samme bygning er der desuden et alment ungdomspsykiatrisk afsnit med 8 pladser og et afsnit til børn med 9 pladser.
Du kan læse mere om afsnittet på www.psykiatrienregsj.dk
Arbejdsopgaver
• Personaleledelse
• Klinisk ledelse og kontinuerligt udviklingsarbejde
• Klinisk arbejde
• Arbejdsmiljøopgaver
• Driftsmæssige opgaver
Vi tilbyder dig
• En spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor der er fokus på tværfagligt samarbejde
• At indgå som leder af en engageret og fagligt højt kvalificeret behandlergruppe
• Selvstændig arbejdstilrettelæggelse
• Tæt samarbejde med de øvrige afsnitsledelser og afdelingsledelsen i Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn –og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Region Sjælland og det faglige forbund.
Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 9 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 350 ansatte.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsledelsen ved chefsygeplejerske Dorte Thustrup, tlf. 2460 5801.
Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Ansøgning fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 23. november 2026
Ansættelsessamtaler: 27. november 2026
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Dorte Thustrup
dtu@regionsjaelland.dk
24605801 - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
056805 - Quick-nr.
499863 - Indrykningsdato
12-11-2026 -
Ansøgningsfrist
23-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Smedegade 16, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Dorte Thustrup
dtu@regionsjaelland.dk
24605801 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
056805 - Quick-nr.
499863 - Indrykningsdato
12-11-2026 -
Ansøgningsfrist
23-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Oversygeplejerske til Afsnit for Multisygdomme, Medicin 2, Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Ledende sygeplejerskeOpslået
02-11-2026Ansøgningsfrist
22-11-2026 -
Oversygeplejerske til Sikringsafdelingen
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Grønningen 15, 4200 Slagelse
Ledende sygeplejerskeOpslået
03-11-2026Ansøgningsfrist
22-11-2026 -
Oversygeplejerske til Dialysen i Holbæk
Holbæk Sygehus | Akacievej 9, 4300 Holbæk
Ledende sygeplejerskeOpslået
06-11-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026