Region Hovedstaden
Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg
Socialpædagog eller ergoterapeut søges til Blindecenter Bredegaards samværs- og aktivitetstilbud
Er du uddannet socialpædagog eller ergoterapeut, og kan du bringe din faglighed i spil i hverdagens aktiviteter sammen med synshandicappede, voksne mennesker med multiple funktionsnedsættelser? Så læs videre!
Vi søger en kollega til samværs- og aktivitetstilbuddet (§ 104), som trives i og har erfaring med samværet med mennesker med multiple funktionsnedsættelser.
Sammen med dine kolleger i samværs- og aktivitetstilbuddet og det øvrige dagtilbud planlægger og udfører du tværfaglige indsatser, der udvikler og støtter brugernes færdigheder. Du får en afvekslende og meningsfuld arbejdsdag, hvor du sammen med dine kolleger skaber struktur, tryghed og gode rammer omkring aktiviteterne i dagtilbuddet.
Da dagtilbuddet står for de fleste sociale aktiviteter på Bredegaard, skal du også synes, at det er sjovt at arrangere baller, festival, sommerfest, spiseaftener, MGP, julefrokost mv.
I Bredegaards dagtilbud deltager brugerne i hverdagens praktiske gøremål – tilpasset deres fysiske og kognitive funktionsniveau. Det giver oplevelsen af at bidrage aktivt og blive anerkendt i fællesskabet og at have en meningsfuld hverdag. Vi vægter det relationelle og narrative perspektiv højt, så alle føler sig set, hørt og forstået.
Vi søger en kollega som har et positivt og anerkendende udgangspunkt, og som møder hverdagen med faglig fantasi, initiativ og kreativitet – du ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger.
Du er tålmodig og formår at bevare roen, overblikket og nærværet, når brugerne oplever stress, uro eller affekt. Du kan tilpasse dit tempo til brugerens behov og forstår værdien i at skabe udvikling gennem trygge og forudsigelige relationer.
I samværs- og aktivitetstilbuddet er vi 3 medarbejdere som arbejder tæt sammen. Hele dagtilbuddet tæller i alt 11 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi er et team som vil hinanden, og som vægter kommunikation og samarbejde.
Mød dine kommende kolleger i denne korte film:
https://bit.ly/BlindecenterBredegaardsomarbejdsplads
Vi lægger vægt på, at du:
- Er uddannet pædagog eller ergoterapeut - gerne med erfaring inden for det specialiserede socialområde.
- Har erfaring i Low Arrousal-pædagogik.
- Har erfaring i eller viden om neuropædagogik.
- Har interesse i synspædagogik og syns(re)habilitering.
- Ser pleje og omsorg som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.
- Hviler i din faglighed og kan skabe engagement og inspiration blandt brugere og kolleger.
- Kommunikerer klart, formidler din faglige viden og dokumenterer systematisk – vi anvender Nexus
- Har overblik og kan prioritere og strukturere en travl hverdag både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine nærmeste kolleger.
Vi tilbyder dig
- Et grundigt introduktionsforløb.
- Kontaktpersonfunktion for flere brugere – medansvar for afdækningsskemaer, individuelle planer, målarbejde og dokumentation.
- Kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, hvilket giver dynamik i det tværfagligt samarbejde.
- En arbejdsplads med brugerinddragelse i centrum, humor og plads til forskellighed.
- Intern neuropædagogisk supervision.
- Fokus på pårørende- og netværkssamarbejde.
- Interne undervisningsforløb i synsfaglighed, neuropædagogik, ADL og mobility.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Om Blindecenter Bredegaard
Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 103, 104 samt 108. Dagtilbuddet består af et samværs- og aktivitetstilbud og et beskæftigelsestilbud med væveri, montagearbejde, lettere træbearbejdning, metalværksted, musik, up-cycling og kreative aktiviteter.
Læs mere på www.blindecenterbredegaard.dk og på Facebook.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med arbejdstid i dagtimerne på hverdage.
Aften- og weekendarbejde forekommer i forbindelse med fx festival, spiseaftener, sommerfest og hver anden onsdag til kl. 17:30.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
- Socialpædagog: Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. - overenskomst 32.38.1 - løn pr. 1.4.2026.
- Ergoterapeut: Ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre - overenskomst 33.21.1 - løn pr. 1.4.2026.
Tiltrædelse: 1. februar 2027.
Ansøgningsfrist: 4. december 2026.
Vi afholder to samtaler. Første samtale er en kort screeningssamtale, hvor vi får mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Går du videre til anden samtale, vil du til samtalen blive præsenteret for en case, som du fagligt skal reflektere over.
Ved påtænkt ansættelse indhentes to referencer og udvidet straffeattest.
Har du spørgsmål – eller vil du besøge os, inden du søger – er du velkommen til at kontakte funktionsleder Charlotte Høver på telefon 61775757 eller mail: charlotte.hoever@regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed -
Kontaktperson
Charlotte Høver
charlotte.hoever@regionh.dk - Adresse
Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
271834 - Quick-nr.
499867 - Indrykningsdato
13-11-2026 -
Ansøgningsfrist
04-12-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Den Sociale Virksomhed - Adresse
Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg -
Kontaktperson
Charlotte Høver
charlotte.hoever@regionh.dk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
271834 - Quick-nr.
499867 - Indrykningsdato
13-11-2026 -
Ansøgningsfrist
04-12-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Fagligt stærke kolleger søges – vær med til at skabe meningsfulde hverdage på Blindecenter Bredegaard
Den Sociale Virksomhed | Lindelyvej 5, 3480 Fredensborg
ErgoterapeutOpslået
04-11-2026Ansøgningsfrist
25-11-2026 -
Ergo- og fysioterapeuter til nye sundheds- og omsorgspladser – Sundhedsråd Amager og Vestegnen
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
ErgoterapeutOpslået
20-08-2026Ansøgningsfrist
25-11-2026 -
Bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab - ergoterapeuter søges til neurologien på Bispebjerg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
ErgoterapeutOpslået
29-10-2026Ansøgningsfrist
19-11-2026 -
Ergoterapeut søges til Søborg Sundheds-og Omsorgspladser, en del af Afdeling for Borgernær Sundhed
Herlev og Gentofte hospital | Kildebakkegårds Alle 165, 2860 Søborg
ErgoterapeutOpslået
06-11-2026Ansøgningsfrist
23-11-2026 -
Ergoterapeuter søges som primærbehandler til meningsfuldt patientarbejde
Psykiatrisk Center Ballerup | Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Gladsaxe
ErgoterapeutOpslået
21-10-2026Ansøgningsfrist
22-11-2026