Region Sjælland

Nykøbing F. Sygehus, Fysio- og ergoterapien

Strandboulevarden 66, 4800 Guldborgsund

Fysioterapeut til Fysio- og ergoterapien, Nykøbing F. Sygehus - quicknr. 19264

Din faglighed – vores styrke!

Vi søger en dygtig og fagligt engageret fysioterapeut 37 timer pr. uge inden for det ortopædkirurgiske område.

Stillingen er fra 01.08.16 eller efter aftale.

Bliv en del af et akutsygehus i udvikling

Nykøbing F. Sygehus har den mission at indfri forventningerne til et moderne akutsygehus med elektive funktioner.

På Sygehuset har vi konstant fokus på, at det enkelte patientforløb skal være godt og sikkert samtidig med, at patienten er i centrum – også på tværs af sektorer. Vi lægger stor vægt på at specialisere os i fællesskab og arbejder for at være et eftertragtet uddannelsessted, hvor forskning, uddannelse og supervision er vigtigt for medarbejderne.

Én afdeling

I Fysio- og Ergoterapien vil du få 30 engagerede kolleger, som arbejder ud fra følgende kerneopgave: I Fysio- og ergoterapien samarbejder vi med patienten og relevante samarbejdspartnere om vurdering, behandling, genoptræning og kompenserende tiltag med henblik på, at patienten skal klare sig bedst muligt i hverdagen.

Afdelingen er opdelt i specialegrupper, men vi har stort fokus på, at vi er én afdeling, hvor vi alle hjælper hinanden, og vi prioriterer faglighed og trivsel højt.

Du vil indgå i et vagtrul, hvor din arbejdstid aktuelt planlægges i tidsrummet fra kl. 07.30-15.30 samt 1-2 dage ugentligt til kl. 17.00. Derudover er der weekendvagt (lørdag og søndag) med ca. tre vagter i løbet af fem måneder.

Afdelingen er praktiksted for fysioterapeutstuderende.

En alsidig og lærende hverdag

Ortopædkirurgisk gruppe opgaveløser aktuelt på sengeafsnittene, ambulatoriet, sammedagskirurgisk og akutafdelingen.

I weekenderne arbejdes på tværs af specialerne, og du vil i din introduktion derfor, foruden specialiseret viden om ortopædkirurgi, få en bred viden inden for de andre specialer på sygehuset.

Vi lægger stor vægt på vidensdeling, og der er månedlig undervisning i afdelingen, ligesom der er mulighed for at deltage i sygehusets forskningscaféer.

Vi står klar til at tage imod dig

Om du er nyuddannet eller har erfaring, er vi klar med en mentorordning, så du kan komme godt i gang i afdelingen.

Har du lyst til

  • Et spændende og udfordrende arbejde
  • En meget varieret arbejdsdag
  • Tage del i et godt arbejdsmiljø med plads til humor og kollegers forskellighed
  • At dele ud af dine kompetencer og lære af andres
  • At medvirke til udviklingen af fysioterapi inden for det ortopædkirurgiske område

så send os en ansøgning.

Vi lægger vægt på, at du

  • Handlekraftig og initiativrig
  • Er positiv og nysgerrig
  • Formår at sætte din faglighed i spil i det tværfaglige samarbejde
  • Evner at (om)prioritere dine arbejdsopgaver
  • Kommunikerer åbent og tydeligt både mundtligt og skriftligt
  • Reflekterer over og forholder dig kritisk til din egen praksis og behandling

Vil du vide mere om den aktuelle stilling, kan du kontakte ledende ergoterapeut Anne Heide Jensen, anhj@regionsjaelland.dk, 56 51 55 43.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest.

Du bedes sende din ansøgning samt dokumentation af formelle og faglige kompetencer til lægesekretær Mette Runge via mail
mrg@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist 30.05.16

Samtaler 03.06.16


Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Lægesekretær Mette Runge
  • Adresse
    Strandboulevarden 66, 4800 Guldborgsund
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2016
  • Quick-nr.
    266327
  • Indrykningsdato
    02-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2016 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Strandboulevarden 66, 4800 Guldborgsund
  • Kontaktperson
    Lægesekretær Mette Runge
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2016
  • Quick-nr.
    266327
  • Indrykningsdato
    02-05-2016
  • Ansøgningsfrist
    30-05-2016 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Fysioterapeut til ortopædkirurgisk team, Sjællands Universitetshospital Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Fysioterapeut

Opslået
02-06-2025

Ansøgningsfrist
19-06-2025